Aniston

Majse Njor: Der var engang en mand

Når mænd ikke kan finde ud af at være mænd.

5 ud af 6 stjerner
Majse Njor: Der var engang en mand
Der var engang en mand, der boede i en spand.

Og så var der en gruppe mænd, som ikke kunne finde ud af, hvordan det egentlig er, man er en mand.

Netop sidstnævnte er det, som Majse Njors underholdende og tankevækkende nye roman "Der var engang en mand" handler om.

Drømmen om at køre i mudder
Men først og fremmest handler fortællingen om Carsten, som er reklamemand.

Carsten er en mand i sin bedte alder, der har kone, to børn, hus, designmøbler og -tøj, godt med penge og egentlig et ret lykkeligt liv. Skulle man tro.

For Carsten er ikke glad - og lige midt i det afliver hans kone hans bedste ven, hunden Rocky. 

Det får Carsten til at låse sig inde i bilen i garagen med dåseøl og andre nødvendigheder. 

Carsten vil nemlig tage sit liv op til revision, og i den forbindelse finder han ud af, at det, han vil, er at køre i sin Range Rover til Afrika for at køre i mudder.

Alt det kommer Carsten til at fortælle på P3. Og da han kører afsted for at realisere sin "mande-drøm", finder han hurtigt ud af, at han har følgeskab ...

Kærligt portræt af kønnene
Majse Njors portræt af den moderne, voksne mand er meget underholdende og kærligt.

Der er ingen tvivl om, at hun har gjort sig nogle tanker omkring det at være mand - og dermed også omkring det at være kvinde - i dag. Og derudover omkring det at være i parforhold og ægteskab.

Tonen er humoristisk, og sproget er velfortalt. Herudover er der undervejs mange finurligheder, som giver hele historien et ekstra twist.

"Der var engang en mand" er dog på ingen måde en bog, man skriger af grin over. Den er mere morsom, end den er sjov. Men der er ingen tvivl om underholdningsværdien.


"Der var engang en mand" er skrevet af Majse Njor og udgivet af Gyldendal.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce