Aniston

Majs bedste fashionkøb

Turen gik blandt andet til London, som altid er god for de bedste fashionkøb!

Maj måned har budt på masser af regnvejr - og alt for meget shopping!

Hvad gør man, når solen aldrig viser sit milde ansigt, og man skal trøste sig selv, fordi man bare bliver træt af regn, rusk og gråvejr? Man shopper naturligvis - og udvandrer til lidt mildere vejr...

Maj har derfor budt på en hel masse skønne fashionkøb for mit vedkommende og en dejlig tur til London, hvor temperaturerne var højere, men hvor det altså også kan regne, skal jeg lige love for!
ANNONCE
Majs bedste fashionkøb
Af samme grund har det også været lidt af en udvælgelsesproces at finde de bedste fashionkøb for maj måned, for der har været mange gode køb i mellem, som ikke er kommet med på listen, men som er svært værdsatte i garderoben.

Jeg fandt blandt andet end fed top med skull i små nitter i H&M, og den er meget Alexander McQueen-inspireret og skøn, men den kom ikke med denne gang (skulle dog lige nævnes).

Fashion Against AIDS
Som jeg nævnte tidligere på måneden, så satte H&M kampen ind mod AIDS med super lækre fashionsager, der skabte kø foran butikkerne og siden har udløst mange søgeannoncer på
Jeg var så heldig at komme forbi H&M lige, da de åbnede dørene, så jeg fik fat i disse skønne bukser med elastikkant i livet og ved anklerne og med de fedeste baggy detaljer og et fedt, anderledes print.

De er lavet i den blødeste viskose, og de er bare skønne at have på.

Haremsbukserne fra H&M fra Fashion Against AIDS-kollektionen har en vejl. udsalgspris på 199 kr.

Masser af Marc Jacobs
Marc Jacobs har længe rangeret på min top fem over designere. Så når jeg er i udlandet, skal jeg altid liiiige et smut forbi hans forretninger.

I London er der hele to: Hans almindelige Marc Jacobs biks, som har ligget i byen i al den tid, jeg kan huske, og så en ny, fin Marc by Marc Jacobs butik med lutter gode sager til både meget billige penge og i det lidt dyrere prisleje.
ANNONCE
Majs bedste fashionkøb
Begge blev naturligvis besøgt, og der blev shoppet igennem. Tasker, totes, handsker, nøgleringe, t-shirts, strik, smykker og meget andet godt landede i både min og kærestens pose.

Heriblandt denne skønne halskæde, som Marc Jacobs har lavet i samarbejde med Maripol.

Kæden er af mat, sort metal og lukkes med en fin detalje i nakken. Den vejer godt, men er virkeligt rå og skøn og god til lige at gøre et outfit lidt mere festligt.

Marc Jacobs og Maripol har lavet en del forskellige smykker i serien, og de er alle 80'er-inpspirerede og mere eller mindre cool. Men jeg er forelsket i min fine metalkæde.

Halskæden fra Marc Jacobs og Maripol er erhvervet i London til 14 pund.

Kan man få nok sko?
Besøget i London bød ikke på såååå mange tøjkøb, som sådan en tur vanligt gør. Grunden er, at jeg render rundt med en lidt større mave end vanligt, og det derfor er lidt svært at finde noget, man ikke ligner et telt i.

MEN... Halleluja for, at mine fødder ikke er blevet større. For så kan man jo altid shoppe sko!
ANNONCE
Majs bedste fashionkøb
Jeg havde været hele København rundt for at finde de wedges, som jeg også tidligere har omtalt, men helt uden held.

Jeg var dog så heldig, at de stod lige for næsen af mig, da jeg gik forbi en H&M i London. Haps haps og ned i posen!

Herudover havde jeg sat mig for, at jeg skulle købe et par Scout trainers fra Paul Smith, når jeg kom til London, og som sagt så gjort, for da jeg først fik fødderne i dem, så kunne jeg ganske enkelt ikke lade være.

Scout skoene fra Paul Smith er lidt retro-inspireret og har de skønne karakteristiske striber både på siden og bag på skoen. De har nærmeste siddet på mine fødder, siden de blev købt, og de er stadig lige skønne.

Og så skal man naturligvis også altid et smut forbi Office, når man er i London. De er nemlig kendt for deres meget moderigtige sko i en meget spiselig prisklasse.

Jeg har altid noget med hjem fra Office, når jeg har været i London, og denne gang faldt jeg for de skønne gummi sko-sandaler, som blandt andet også for ganske nyligt er blevet fremhævet af Eurowoman.

Der er da også faldet en del komplimenter af, når jeg har haft dem på i gadebilledet.

Wedges fra H&M har en vejl. udsalgspris på 179 kr., sneakers fra Paul X fra Paul Smith er købt i London for 90 pund og sandal-sko fra Office er købt i London for 18 pund.
ANNONCE
Majs bedste fashionkøb
What time is it?
Lige da jeg ankom til London, lagde jeg mærke til, at man kunne købe nogle meget farvestrålende og cool ure i alle de fede forretninger.

Jeg kunne da heller ikke slå de über cool ure fra ToyWatch ud af hovedet og endte derfor med at få den lækre sorte sag her med hjem.

Jeg har stadig ikke set ToyWatch i Danmark, men når man kigger på, hvor store både de og lidt billigere udgaver var i London, ja så er de nok så småt på vej.

Uret fra ToyWatch vejer absolut intet (eller i hvert tilfælde meget lidt), det er stort, råt og bare super lækkert, så hold øje i din lokale butik. De må være på vej!

ToyWaytch fås i mange prisklasser, farver og størrelser.

Mit ToyWatch i sort er købt i Selfridges i London til 125 pund.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce