Aniston

Mænds vaner

Hvad er der er så galt med vores vaner? Hvorfor skal I altid debattere dem og rakke ned på dem?

Nu har jeg gennem længere tid, som mand (dog med perioder som dreng og knægt - men hele tiden samme køn), konstateret, at I piger ikke er så glade for vores vaner og hvorfor ikke? Nogle af dem burde I sætte mere pris på, end I egentlig gør.
Mænds vaner
Blandt andet hører jeg ofte klager over, at toiletbrættet ikke er slået ned. Hvem siger, at det ikke er ment som en ekstra pynte genstand på badeværelset, og derfor er ment som værende opslået? Og burde der ikke gives mere kredit for, at vi i det hele taget gør det?

Jeg er personligt en af de mænd, der er glade for at være på toilettet. Det giver mig et afbræk i hverdagen, hvor ingen kan nå mig eller give mig instrukser til resten af dagen. Og jeg skal ikke gøre mig klog på, om jeg husker at slå brættet ned, men jeg husker at slå det op, og det glemmer I at rose os for.

Når nu valget betingelsesløst står mellem pis i kummen eller pis på brættet, er jeg sikker på I vælger pis i kummen. Hvis prisen for dette er, at skulle slå brættet ned, en handling, der sammenlagt tager 6 sekunder - og samtidig giver motion, så er det vel ikke så hårdt.

Læg mærke til at vi ikke klager over, at I glemmer at trække ud eller bruger timer på badeværelset om morgenen.

En anden ting, I glemmer at rose os for - og i stedet klager over er vores evne til at begå os som sociale flokdyr. Ofte hører man klager over, at mænd altid skal se fodbold og drikke sig fulde.

Læg i denne situation mærke til, at det handler om vores sociale flokdyrs mentalitet. Vi sikrer vores sociale bånd ved, at tage ud og se fodbold om søndagen og samtidig får dyrket vores mere primitive side, uden at I behøver at deltage. I slipper altså for brovtende mænd og pinlige tilråb imod, at vi en gang om ugen bruger et par timer på at dyrke det, der må betegnes som vores hobby.

Vi bliver jo heller ikke vrede, hvis I holder "Glamour" -aftener eller tager til tøsesammenkomster for at komme fnisende hjem og fortælle, hvorfor Mie's veninde Bettina virkelig er en bitch. Selvom vi allerhelst vil være fri.

En anden ting jeg personligt er blevet anklaget for mange gange er, at jeg ikke ligger mit vasketøj i vasketøjskurven. Og her skal I jo lige være lidt flabede. Vi ved jo godt, at vi her er inde på jeres domæne, men det giver jer ikke en god grund til at være lummerplatte. En typisk kommentar kan være: "Jeg tror ikke dine boksershorts selv hopper op i vasketøjskurven"
ANNONCE
Mænds vaner
Det er jo noget fortvivlet sludder, at sende af sted. For selvfølgelig gør de ikke det, det er heller ikke med den intention, at vi har lagt dem på gulvet. Det er af den simple årsag, at der ligger de fint indtil de skal vaskes.

I glemmer i denne situation, at rose os for vores entreprenør-ånd, med hvilken vi konstant finder nye og spændende eksotiske steder til vores vasketøj. For eksempel bag sengen eller under kommoden. Du hører jo heller ikke os klage over, at alle de seks hundrede grimme teenage-nipsgenstande I altid skal have stående alle steder. Husk at rose os for det.

En sidste ting som jeg har lagt mærke til, er jeres fantastiske evne til at tro at I kan slippe af sted med alting. Små spydige bemærkninger, som for os ville have været en dødssynd, men for jer er en nærmest naturlig lejlighed til lige, at hæve jer over mængden. Her tænker jeg blandt andet på en simpel ting som rester. Hvis jeg har spist en god hakkebøf og der er en halv tilbage, så smider jeg den ud. Men så er det, at jeg lige skal mindes om de små sultne underernærede børn i Afrika, som i øjeblikket sidder med fluer i øjnene og spiser forurenet majsgrød. Så viser jeg mig selvfølgelig fra min diskussionssky side og stiller den ind i køleskabet på en tallerken.

Næste dag er I så taget til tupperware party og jeg er alene hjemme, hvilket jo giver lejlighed til at se fodbold og spise førnævnte hakkebøf. En handling, der i sig selv ikke kan medføre særlig store problemer, men når I kommer hjem, så kan jeg hører jeres køn sige: "Hvem bor inde i køleskabet?" og så er det, at jeg er på herrens mark. Jeg aner det ikke, så jeg spørger: "Hvorfor?" og her er det så, at I bliver flabede.

I stedet for at give os en chance og smile forstående, så svarer I: "Der står en tom tallerken, så nogen må have siddet derinde og spist" Pisseflabet! Jeg syntes i denne situation, I glemmer, at rose os for vores forståelse for de små udsultede i Afrika og for vores evne til at fungere som skraldespand. For I hører jo ikke os klage, når I skubber jeres rester over på vores tallerken, fordi I ikke kan lide champignoner vel?
ANNONCE
Del

Seneste nyt