Aniston

Mænd og kvinder

er meget forskellige

Lad os se det i øjnene. Mænd og kvinder er forskellige. Og min pointe er ikke blot, at kvinder i kraft af deres bryster er anderledes. Selvom vi efter sigende er skabt til hinanden, er der intet der kan ændre det faktum, at de to køn adskiller sig fra hinanden - medmindre det engang lykkes en hjerneforsker, at blande mænds og kvinders hjerneceller.
ANNONCE
Mænd og kvinder
Mænds hjerner
Når vi nu taler hjerner, så kan man måske sammenligne en mands hjerne med hans værksted (hvis han har sådan et).

Han har en million milliard dimser og himstregimser, pænt samlet i spande eller dertil indrettede bøtter på gulvet. Men når han skal bruge én bestemt dingenot, er den pist borte (ligger som oftest på bunden af en af de mange spande eller dertil indrettede bøtter).

Så sker det, at ligesom hans åh-så-vigtige møtrik af det rigtige varemærke, glider også en af hans hjerneceller ned på bunden af hjernen (de fleste ender dog langt længere nede, hvilket alle kvinder ved). Dermed er hjernecellen væk for ham. Dernede i det mørke dyb falder hjernecellen i søvn. Før det gør man jo når det bliver mørkt, medmindre det er fredag eller lørdag.

Så går alt galt. Manden bliver neandertalerens forsinkede tvilling. Han lover at vaske op, men gør det ikke. Han lover at ordne bilen, men skal pludselig se fodbold. Jeg har endda set eksempler på, at manden henter en kasse øl, men glemmer at drikke den. Fordi hjernecellen ikke sidder på sin plads.

Nogenlunde det samme sker, bare i andre variationer. I mit tilfælde ligger der håndklæder bag et forhæng på badeværelset, som man skal bruge efter et bad. Derudover hænger der et enkelt håndklæde på en knag, og meningen er, at man skal tørre hænder i det. Men hænger der et håndklæde på tørresnoren efter manden har været i bad? Nej, det hænges op på knagen, hvor håndklædet man tørrer hænder i efter toiletbesøg hænger - simpelthen fordi det er det samme håndklæde.

Jeg havde i starten en lille teori om, at fordi mænd er visuelle væsner og ikke så fantasifulde, havde han ikke opfattet, at der rent faktisk lå håndklæder bag forhænget. Men efterhånden har jeg indset, at det er ren dovenskab. Følgende samtale udspiller sig mellem manden og hans hjerneceller, det er i hvert fald hvad jeg tror:

Manden: "Skal jeg virkelig bevæge mit alfahan-korpus helt hen til forhænget, for at finde et håndklæde at tørre mig i?"
Hjernecellen: "URSH, knaaage, knirke, scritz, scratz, me understand not, dut, dut, dut...!"
Manden: "Nå men så tager jeg bare det håndklæde, der hænger på knagen. Det er der ingen der opdager, hvis jeg bare hænger det på plads bagefter."
End off discussion.
ANNONCE
Mænd og kvinder
Desværre for kvinden, der er mig i dette tilfælde, sker der følgende næste gang hun går på toilettet:
"Vaske, vaske fingre, tørre, tørre...adr! Hvem har hængt et klammervådt håndklæde på knagen? Hva' siger du? Har du virkelig tørret dig med det efter du var i bad? Det er simpelthen for ulækkert!"

Og så får kvinden et af sine karakteristiske hysteriske anfald.

Men nød lærer nøgen kvinde at spinde - også i dette tilfælde. Når man gang på gang har haft sine fingre uforvarende i et brugt, vådt håndklæde, så bliver man grueligt irriteret. Så den nøgne kvinde ("Nu taler jeg lissom i metaforer, ikk!"), fik en lys idé.

Jeg fandt to håndklæder frem, hængte dem begge på knagen og gjorde det tydeligt med signaler og armbevægelser, hvad de skulle bruges til. Jeg erklærede det ene håndklæde på knagen, hånd-tørre-håndklædet fredet.

Mandens hjerneceller arbejdede ikke ligefrem på højtryk, efter som det ifølge ham var ganske unødvendigt. Men efter et stykke tid fattede han meningen.
Hurra, et - nul til husfreden.

Derefter gik det overraskende godt. Indtil en dag...
Kvinden: "YRK! Hvorfor er det håndklæde vådt igen? Adr! Hvorfor er de begge våde? ME understand not!"
Manden: "Jeg brugte det ene håndklæde i morges, og det andet her til aften."

Da måtte jeg forklare ham, at det ikke var direkte forbudt, at fjerne det våde håndklæde fra knagen, når han havde været i bad, og selv hænge et rent og tørt op. Wupti bum bum, nu håber jeg så på det bedste...

Næste projekt: At lære ham at tale, ikke råbe, i telefon - og bestemt ikke slå over i go gammeldaws jysk og bruge overdimensionerede armbevægelser, når det sker.

Kvinders hjerner
Mænd har deres små finurligheder, men kvinderne er bestemt heller ikke helgener selv. Flere steder hører og læser man, at mænd kun kan gøre én ting af gangen. Kvinderne derimod er de rene blæksprutter. Fint for kvinder, at de har otte arme og skyder blæk ud engang imellem - det kan måske være praktisk.

Men kvinders hjerneceller fungerer ikke helt optimalt, når vi skal noget udenfor hjemmet. Jeg mener, ligeså snart vi skal til fest eller middag, skal vi jo mindst ligne gudinder. Og ve den der står i vejen for os.
Manden: "Du får fem minutter til at blive færdig."
Kvinden: "Okay, men det tager altså kun to."
ANNONCE
Mænd og kvinder
Dér klikker hjernecellerne. "To" er ikke minutter, nærmere timer. Alskens makeup skal proppes i hovedet, så folk vinder lørdagsmillionen, hvis de skraber os i panden.

Håndtasken skal tjekkes for det nødvendige grej, der skal findes tøj der passer til vores humør - og gudhjælpemig skal skoene også matche både makeup, smykker og tøjet.
 
Derudover skal vi tjekke om vi har har husket at slukke for ovnen og TV'et, samt liiige give Vovse eller Misser en farvelkrammer på et kvarters tid.

Manden: "Er du ikke snart fææærdig?!"
Kvinden: "Jo jo, jeg skynder mig!"
Men det gør kvindens hjerneceller ikke. De fortsætter uhæmmet med at fjumre rundt mellem hinanden, og vi får en milliard ting i hovedet vi lige skal nå, inden døren smækker bag os.

Når så vi endelig er færdige, bliver vi dybt irriteret over manden, fordi han bare står dér med himmelvendte øjne og laver ingenting. Straks står vores hjerneceller klar med smækfornærmede hovedkast og dræberøjne i knolden på os, samtidig med at de taler i munden på hinanden, lige så snart vi ikke får lov at gøre som vi vil. Og så får vi simpelthen den ondeste hovedpine af det...

Konklusion
Så når en mand inhalerer en stor pose slik og fire øl, imens han ser racerløb eller fodbold, er det faktisk ikke hans skyld. Det er heller ikke kvindens skyld, når hun tuder for hyggens skyld, eller sluger en lægeroman i ét hug. Det er vores hjerneceller der spiller ind.

Hvad ville der ske, hvis en hjerneforsker satte en kvindelig hjernecelle ind i et mandehoved og omvendt? Ville manden sige: "Ikke i aften skat, jeg har hovedpine"? Eller ville han tørre sig med et rent håndklæde, smide hånd-tørre-håndklædet til vask og pludselig få en voldsom trang til at se sig i spejlet?

Ville kvinden sidde ved frisøren og spekulere på, hvorfor hun pludselig har fået en enorm trang til en dobbel BigMac med ekstra fritter? Lægge makeup mens hun klør sig i skridtet? Og når hun så fik menstruationssmerter, ville hun så tude som en besat og med snot i hele fjæset erklære, at hun var ved at dø, og at manden skulle ringe efter en ambulance?

Eller ville både manden og kvinden sætte sig ned, glo fortabt ud i luften og holde mund, imens hjernecellerne kortsluttede hinanden? Kvindens hjernecelle ville, uanset hvilket hoved den befandt sig i sige: "Helt ærligt, hvad laver du her, altså? Ja, jeg har bestemt ikke inviteret dig!" Dertil hvisker manden (med en kvindelig hjernecelle i hovedet er det nu muligt for ham at hviske, ikke brumme), "Jeg ved det ikke. Du får ret, jeg får fred."

(Tak til Gigi for inspiration.)
ANNONCE
Del

Seneste nyt