Mænd og deres skrøbelige egoer
"Jeg kan godt klare det selv skat"
"Jeg kan godt klare det selv!" I kender det sikkert alle, hvis I ikke har hørt det fra kæresten så har I sikkert hørt jeres far eller andre mænd komme med den udtalelse som regel, når de er i gang med at "reparere" noget i hjemmet, eller når de skal bære alle de store, tunge ting hjem, efter I har været på indkøb.
De er da søde, når de prøver at være machoagtige fortidslevn, men helt ærligt, det hører efterhånden kun til i de virkelige gamle dage.
Alle kan engang imellem have brug for en hjælpende hånd, men det fleste mænd har lidt svært ved at spørge en kvinde til hjælps. Hvorfor er det sådan? Hvorfor kan mænd ikke også følge udviklingen?
Og nogle mænd er bare født med noget nær ti tommelfingre - det er dog sjældent, at de selv vil stå ved det. For eksempel skal min far altid være "handyman" derhjemme, nogen resultater er blevet langt bedre end andre, men det er altid god underholdning.
Han havde en periode, hvor han splittede ting ad, han ikke syntes fungerede optimalt, dog var der som regel en del problemer, når han skulle samle dem igen. Han blev irriteret og lod dem ligge i deres nye og knap så hele tilstand.
Dette resulterede i, at min mor måtte tage over, når han var gået ind i rummet ved siden af, desværre havde hun ikke set, hvordan han havde skilt tingene ad, så det var lidt af et puslespil, men som regel fik hun dem sat sammen igen.
Hvorfor er der så mange mænd, der ikke vil stå ved, at de ikke har forstand på at reparere alle verdens ting? Hvorfor holder de sig ikke til de ting de ved de kan ordne?
Nogen gange er det lidt svært ikke bare at smile lidt ad dem, andre gang kan man godt blive rimelig irriteret på de stædige asner.
Jeg havde engang en kæreste, der havde et eller andet trip med, at hver gang vi havde købt ind, så ville han altid bære det hele. Sødt vil nogen sikkert sige, men når manden går ved siden af og små-klynker over, hvor tungt det er, men at man samtidig under ingen omstædigheder må hjælpe ham, så går det søde af.
Hvorfor ikke bare stå ved, at man måske tog munden lidt for fuld, idet man tog alle bæreposerne og ikke ville dele læsset?
Selvfølgelig er det da rart, at manden engang imellem tager slæbet, og som regel er manden også større og stærkere end kvinden, men helt ærligt gutter, vi er ikke længere små nipsegenstande, vi kan også godt hjælpe til.
Vi er faktisk også i stand til at klare os selv, så hvorfor giver I ikke slip på hulemanden i jer, han er faktisk knap så brugbar i disse tider...
Hvad har I selv haft af sjove oplevelser med de løjerlige skabninger, bedre kendt som mænd?
De er da søde, når de prøver at være machoagtige fortidslevn, men helt ærligt, det hører efterhånden kun til i de virkelige gamle dage.
Alle kan engang imellem have brug for en hjælpende hånd, men det fleste mænd har lidt svært ved at spørge en kvinde til hjælps. Hvorfor er det sådan? Hvorfor kan mænd ikke også følge udviklingen?
Og nogle mænd er bare født med noget nær ti tommelfingre - det er dog sjældent, at de selv vil stå ved det. For eksempel skal min far altid være "handyman" derhjemme, nogen resultater er blevet langt bedre end andre, men det er altid god underholdning.
Han havde en periode, hvor han splittede ting ad, han ikke syntes fungerede optimalt, dog var der som regel en del problemer, når han skulle samle dem igen. Han blev irriteret og lod dem ligge i deres nye og knap så hele tilstand.
Dette resulterede i, at min mor måtte tage over, når han var gået ind i rummet ved siden af, desværre havde hun ikke set, hvordan han havde skilt tingene ad, så det var lidt af et puslespil, men som regel fik hun dem sat sammen igen.
Hvorfor er der så mange mænd, der ikke vil stå ved, at de ikke har forstand på at reparere alle verdens ting? Hvorfor holder de sig ikke til de ting de ved de kan ordne?
Nogen gange er det lidt svært ikke bare at smile lidt ad dem, andre gang kan man godt blive rimelig irriteret på de stædige asner.
Jeg havde engang en kæreste, der havde et eller andet trip med, at hver gang vi havde købt ind, så ville han altid bære det hele. Sødt vil nogen sikkert sige, men når manden går ved siden af og små-klynker over, hvor tungt det er, men at man samtidig under ingen omstædigheder må hjælpe ham, så går det søde af.
Hvorfor ikke bare stå ved, at man måske tog munden lidt for fuld, idet man tog alle bæreposerne og ikke ville dele læsset?
Selvfølgelig er det da rart, at manden engang imellem tager slæbet, og som regel er manden også større og stærkere end kvinden, men helt ærligt gutter, vi er ikke længere små nipsegenstande, vi kan også godt hjælpe til.
Vi er faktisk også i stand til at klare os selv, så hvorfor giver I ikke slip på hulemanden i jer, han er faktisk knap så brugbar i disse tider...
Hvad har I selv haft af sjove oplevelser med de løjerlige skabninger, bedre kendt som mænd?
