Aniston

MacGruber

Et billigt grin...

3 ud af 6 stjerner
MacGruber
MacGruber er en slags MacGywer-kopi, der kan sammensætte bomber af skrald (tror han) og har bundesligagarn, som han elsker højere end livet selv - eller næsten lige så meget som sin bilradio.

Han har været "død" i ti år, men genopstår nu med det lange nakkehår og den lækre vest, fordi verdensfreden trues, og terroristerne ligger på lur.

Val Kilmers mange hager
MacGruber er en krigsmaskine uden våben, fordi han er bange for dem og ikke aner, hvordan de skal bruges. Til gengæld er han ret effektiv på strube-fronten - og så skulle han egentlig kunne lave ALT ud af en papirclips, men det fungerer bare ikke altid.

Specielt ikke når han står over for sin ærkefjende, som spilles af en rund Val Kilmer, der i filmens anledning har tillagt sig adskillige ekstra hager.

Mac-Who?
MacGruber er en slags McGywer-parodi, i en tid, hvor folk ikke nødvendigvis ved, hvem McGywer er.

Men det er primært MacGruber-karakteren, der har et navn, der minder om MacGywer, og som tror, han er en helvedes opfinder. Derudover er der ikke de store ligheder.

Og bedst, som man tror, MacGruber kører Ferrari, viser det sig, at det er en lille rød Mazda, den genopståede helt triller rundt i.

Et par fnis
MacGruber er latrinær, klam, vammel, barnlig, irriterende, sexfikseret og ikke specielt charmerende.

Men filmen bringer da et par små fnis frem, selvom den er plat - alt for plat.

Og så indeholder den nogle af filmbranchens måske klammeste sexscener. Så er du advaret!

"MacGruber" er udkommet på DVD den 28. december 2010.

Foto: Nordisk Film A/S
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce