Aniston

Macarons, Cupcakes, Kagepops - og andre søde kager

Årets bogkøb til kagefans! Vind den her.

6 ud af 6 stjerner
Skal du købe én kagebog i år, så bliver det nok denne! - Macarons, Cupcakes, Kagepops - og andre søde kager Skal du købe én kagebog i år, så bliver det nok denne!
Det er ikke længere nok bare at kunne smække en drømmekage eller chokoladekage sammen, hvis man vil imponere folk omkring sig. 

Der skal helst hjemmebagte makroner (og helst de franske af slagsen) på bordet eller et helt tårn af forskellige cupcakes til, at veninderne hviner af fryd.

Men der er nu altså heller ikke noget, som at sætte tænder i en sprød og blød fransk makron eller en hvinende sød omgang frosting på en smuk cupcake. 

Lækker, lækker, lækker!
Hvis du er typen, der endnu ikke er nået til de hjemmelavede kreationer og i stedet har ladet dig lokke af dyre kager fra La Glace eller Agnes Cupcakes, så giver Mia Öhrn dig en hånd og masser af inspiration i bogen "Macarons, Cupcakes, Kagepops - og andre søde kager".

Og Mia Öhrns kagebog er skøn fra ende til anden. Allerede fra første kig på omslaget begynder mundvandet at løbe, og når bogen åbnes, bliver det kun værre/bedre! 

Udover lækkerier på siderne, er "Macarons, Cupcakes, Kagepops - og andre søde kager" også bare en virkeligt lækker bog med lækkert omslag, trykt på lækkert papir og med lækkert og fint design.

Alt i alt er det her bogen, du skal investere i, hvis du er kage-aficionado. Den er naturligvis også perfekt til veninden, som er vild med at bage lækre kager (og som måske lader dig smage ...)


"Macarons, Cupcakes, Kagepops - og andre søde kager" er netop udkommet fra Politikens Forlag.

Vind "Macarons, Cupcakes, Kagepops - og andre søde kager"
Du har nu chancen for at vinde "Macarons, Cupcakes, Kagepops - og andre søde kager" her på Aniston.dk frem til den 15. maj 2012.

Udfyld blot nedenstående, og du deltager i lodtrækningen.


Vinderne får direkte besked!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce