Aniston

Lost in London - Part XIII

Landskampen...

Finland og Sverige skulle spille ishockey mod hinanden. Og når man så har sagt ja til at se kampen, må man også vælge side. Dette resulterede i, at Kylle og jeg var svensker for en aften med alt hvad dertil hører af druk og sang!
Lost in London - Part XIII
Da jeg arbejder sammen med en masse svenskere og finner, så går der sport i at drille og gejle hinanden op, hvis Danmark skal spille mod Sverige/Finland eller Finland mod Sverige.

Lige for tiden er der VM i ishockey - og det skal ingen hemmelighed være, at Danmark ikke ligefrem er det bedste, hvad angår det spil. Blandt andet derfor er der heller ikke blevet snakket for meget om Finlands (2-1) sejr og Sveriges 7-0 sejr over Danmark.

En af mine svenske kollegaer, Marlin, havde fødselsdag onsdag den 4. maj 2005 - tilfældigvis på samme dag, som Sverige skulle spille mod deres ærkefjende, Finland. Det meste af dagen gik med at blev spurgt af næsten samtlige svenskere og finner, hvem jeg holdte med, og hver gang skulle man prøve at virke så upartisk som muligt.

Camilla (Svensk kollega): "So whose side are you on?"

Sitle: "The winning team!"

Jaakko (Finsk kollega): "Good answer!"

Klokken blev 16, alle havde nu fået fri, og svenskerne havde klædt sig i de blå/gule national-farvede trøjer. Vi gik i samlet flok (6 personer) ned mod bussen til West Kensington, hvor pubben, der viste kampen, er. Vi var der omkring klokken 17. Det vil sige godt to timers druk inden den store kamp.

Danmark skulle også spille onsdag, men af en eller anden grund viste de ikke den kamp på pubben, så der var ikke så meget andet at gøre end at vente; og er der en bedre måde at fordrive tiden med end bordfodbold og druk?!

I bordfodbold var der også landskamp. Danmark mod Sverige. Første kamp vandt Danmark stort over Sverige, takket være min fremragende indsats som målmand. Desværre havde vi en del sammenspils-problemer i anden kamp, så desværre tabte vi med et mål i anden kamp. Sorgerne blev druknet med en "Snakebite"!

Omkring klokken 19 kom Kylle, og jeg havde her besluttet, at vi skulle holde med Sverige. Der var en del grunde til, at det blev Sverige.

  • Der var langt flere finner end svenskere.


  • Jeg forstår ikke finsk, så det med at synge med på alle slagsangene kunne jeg ikke.


  • Finner er så sjove, når de taber.


  • Jeg sidder til daglig som den eneste dansker mellem alle svenskerne, og jeg ville have været frygtelig upopulær, hvis jeg havde holdt med finnerne!
ANNONCE
Lost in London - Part XIII
Med lidt kække bemærkninger til finnerne om, at vi (svenskerne) ville vinde, gik kampen i gang. Kylle og jeg stod lige midt mellem den svenske og finske lejr og følte os en anelse malplaceret.

Første periode gik med at finde ud af, hvad svenskerne egentlig sagde, når de heppede. Meget af tiden blev der råbt: "Jobba, jobba, jobba!", "Sverige!" eller "In med pucken, in med pucken, in med pucken i mål!"

Vi begyndte at snakke med en finsk fyr, der ikke helt forstod, hvad to danske tøser lavede til en kamp mellem Sverige og Finland, og han forstod da slet ikke, at vi heppede på svenskerne!

Vi prøvede at forklare ham, hvorfor vi holdte med Sverige, men desværre gik det ikke så godt.

Efter et par minutter opgav vi med ordet: "Kippis!" (Finsk og betyder "Skål". Udtalelse: [blanding mellem "kæphest" og "gebis"]!)

Anden periode gik med, at svenskerne scorede det ene mål efter det andet. Sjovt nok havde finnerne i første periode været ret så kæphøje, da Finland havde mange gode chancer, og det lignede da også en sejr til dem, men da Sverige begyndte at score i anden periode, dalede deres humør, og det blev ikke bedre!

Vi faldt i snak med en svensk fyr og en svensk tøs, der syntes det var helt fantastisk og sjovt, at vi opførte os som svenskere! Og hvis jeg tænker over det, så er det da også ret komisk! To danske tøser (Kylle og jeg, hvis der skulle herske nogen tvivl), der står i tre timer og skråler, hepper og taler svensk - det er nok ikke noget, der sker hver dag!

Tredje periode kom, og finnerne var stort set ikke at høre mere, men til gengæld var der vild jubel blandt os (svenskerne). Svenskerne vandt 5:1.

Efter kampen tog Kylle og jeg - begge godt hæse - hjem.

Fredag, da jeg kom på arbejde, kom der små, spydige bemærkninger fra finnerne, der var lidt harme over at have tabt. Men selvom de tabte, er der ikke sket det store. Begge hold er fortsat med i VM. Det var kun Danmark, der blev slået ud af den pulje.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE