Aniston

Lost in London - Part XII

Ehm... correction: Lost in Scotland - Part I

Efter 9 måneder i storbyen var det på tide at komme lidt væk og se noget andet end biler, turister, Tube og bygninger. Men hvor tager man så hen? Man tager da til Skotland for at bevise, at man sagtens kan være "Lost in Scotland!"
Lost in London - Part XII
Kylle og jeg havde længe talt om, at vi godt kunne tænke os at komme ud og se andet af Storbritannien end lige London. Men, hvor skulle vi tage hen? Hvor skulle vi bo? Hvornår skulle vi tage af sted?

Spørgsmålene var mange, men ved juletid fik vi svaret. Vi skulle da til Skotland! Lige op til jul flyttede min fætter til Skotland, nærmere betegnet Glasgow. Nu var destination og husly fundet. Men det store spørgsmål var så: Hvornår skulle vi tage af sted?

Da jeg arbejder efter det danske kalenderår og Kylle efter det engelske, giver det en del problemer hvad angår ferieplaner. Vi har ikke ferie på samme tid, så én af os var nødt til at bruge meget ferie. Vi besluttede os for at tage til Glasgow i Påsken. Da jeg havde ferie fra torsdag til mandag, var det Kylle, der fik æren af at brænde noget ferie af.

Vi drog af sted onsdag eftermiddag. Jeg mødtes med Kylle på Vauxhall station, hvor hun stod med al bagagen. Derefter gik turen mod lufthavnen.

Vi fik tjekket ind og købt mad, hvorefter turen gik hen mod security-tjekket. For en gangs skyld skulle vi ikke stå i kø - vi kunne gå lige igennem. Kylle slap igennem. Jeg slap igennem. Maden slap igennem, og Eddie (min computer) slap igennem. Men så var det også slut. Min taske virkede åbenbart meget mystisk, så den slap ikke igennem.

Det skal lige siges, at jeg på mit arbejde har brokket mig over, at jeg ikke ved noget om mp3-afspillere og panikker lidt, når jeg får et sådant opkald, fordi jeg ikke har den fjerneste ide om, hvad der kan være galt med den. Det har så resulteret i, at jeg på det tidspunkt havde lånt en ACT260 (en flad, rund mp3-afspiller). Denne mp3-afspiller samt både Kylles og min egen mobil lå i min taske.

Security guard: "Is this bag yours?"

Sitle: "Ehm... yes?!"

Security guard: "Can I have a look in it?"

Jeg ved godt, at det var et af de ledende spørgsmål, hvorpå der kun er et rigtig svar, men lysten til at sige: "No!" var stor. Men jeg vidste, at chancen for, at vi så ikke kom til Skotland, var endnu større, så det blev i stedet til: "Yes of course!"

Jeg må også hellere tilføje, at selvom jeg ikke har verdens største taske, så har jeg en evne til at proppe utroligt meget i den. Det gik også op for security guarden.
ANNONCE
Lost in London - Part XII
Indhold af et styk Sitle-håndtaske:

  • 1 ACT260


  • 2 mobiler


  • 1 pung


  • 1 bog


  • 1 par handsker


  • 1 bøtte vaceline


  • 1 læbepomade


  • 1 lip gloss


  • 1 tube creme


  • 1/2 pakke tyggegummi


  • 1/2 pakke Fisherman's Friends pastiller


  • 4 nøgler til lejligheden


  • 1 nøglekort til arbejde


  • 1 penalhus med 16 kuglepenne


  • 3 kuglepenne


  • 1 blok


  • 2 pas


  • 2 flybilletter


  • 1 køreplan til toget mellem Waterloo og Strawberry Hill


  • 1 kort over København?!


  • Security guarden var overrasket - og det var jeg egentlig også! Jeg anede ikke, der var så meget i den! Nå, men mp3-afspilleren og de to mobiler blev undersøgt meget grundigt og scannet igen - for tænk nu, hvis jeg var en farlig bombe-kvinde, der havde gemt en bombe i dem!

    Min pung blev også gennemrodet. Men security guarden kunne ikke få den op - altså pungen... Min pung... altså den med pengene i! Der sidder to spænder på den, som skal åbnes, før man kan komme ind i den, men det havde den lille mand ikke lige fundet ud af!

    Efter ti minutter blev han enig med sig selv om, at jeg nok ikke var ude på at sprænge flyet til Glasgow i luften med en pung, to mobiler, en mp3-afspiller og et kort over København. Kylle og jeg kunne nu endelig fortsætte til gaten.

    Vi var så heldige, at min fætter hentede os i lufthavnen i Glasgow. Vi havde fået at vide, at vi bare skulle kigge efter en sort Alfa Romeo 156!? Nu er det jo sådan, at hverken Kylle eller jeg har så meget forstand på biler, så vi gik i gang med at kigge efter sorte biler med en lille mand i. Efter at have ventet et stykke tid, kom min fætters kæreste gående. Det viste sig, at den sorte bil, som vi var blevet enige om, ikke var den rigtige, var den rigtige - nårh ja, man kan jo tage fejl!

    Vi havde ikke rigtig lavet nogen planer for, hvad vi skulle lave, så torsdag middag tog vi ind til byen. Her gik det op for os, at skotsk ikke er et sprog! Forestil dig, at du har en kartoffel i munden og prøver at sige som en ko - så har du skotsk! Det er komplet uforståeligt.

    Byen var heller ikke den mest logiske. Vi kunne ikke finde noget sted, hvor vi kunne spise. Vi gik rundt i en time inde i centrum, før vi fandt en lille café. Vi blev sat ned og fik hver en menu. Efter at vi havde studeret den nøje, kom servitricen hen:
ANNONCE
Lost in London - Part XII
Servitrice: "Muh, muuuh, muuuh, muh?"

Kylle og jeg kiggede på hinanden og blev enige om, at hun nok havde spurgt om, hvad vi ville have; og med den gode Oxford-engelske accent fik vi bestilt.

Mens vi så sad og spiste, kom servitricen hen igen:

Servitrice: "Muuh, muh, muuuh, muh?"

Sitle: "Yes, it is fine thank you."

Sitle: "Spurgte hun ikke, om det var okay?!"

Kylle: "Aner det ikke!"

Nå, men vi overlevede da den middag - dog med lidt kommunikations-vanskeligheder! Herefter skulle vi ud at shoppe. Vi var inde i en masse forretninger, men købte egentlig ikke noget ud over en masse sæbe, shampoo (for blondiner!) og face scrub i Lush - man skal vel være lidt god ved sig selv!

Søndag tog vi til Edinburgh. Vi var først inde og se parlamentsbygningen. Den var grim, meget grim. Når jeg hører ordet "parlamentsbygning", så tænker jeg noget a la stilet, enkel bygning, men dog lidt gammeldags. Den skotske parlamentsbygning er lige modsat. Den er meget moderne, klodset og bare grim. Jeg kan godt forstå, hvorfor der har været så meget debat om, hvorvidt den passer ind eller ej.

Når vi nu var i byen, så skulle vi jo selvfølgelig også se nogle af de obligatoriske turistattraktioner. Valget her stod mellem at se "Edinburgh Castle" eller "Scotch Whisky Heritage Centre" (whisky destilleri). Efter 30 sekunders betænkningstid og køen til slottet taget i betragtning, blev det whiskyen!

Man startede med at få en lille smagsprøve (som man knap nok kunne se!) af whiskyen "Teacher's", og derefter blev hele whiskyens historie fortalt på nogenlunde forståeligt engelsk. Det var da en meget informationsrig tur, men en anelse for pædagogisk for mig. Det blev forklaret på et niveau, hvor alle kunne være med.

Da rundturen var færdig, gik turen hjem til Glasgow, hvor vi sluttede dagen af på den lokale Weatherspoon.

Mandag besluttede vi os for at finde vores barnlige sjæle frem. Vi tog på "Glasgow Science Centre". Jeg ville se, om jeg alligevel havde lært noget af at have fysik på A-niveau (selvom karaktererne ikke lige viser det - ja, der kom liiige en musical i vejen, så jeg fik ikke lige gjort så meget ud af lektierne!), og så skulle vi bare have en sjov dag.

Første udfordring var at finde stedet. Vi havde fået at vide, at Tuben kørte derud. Nu tænker du sikkert: "Tube?! Har de sådan en i Glasgow?" Svaret er: "Ja - det har de faktisk"! Både Kylle og jeg trak på smilebåndet, da vi fandt ud af, at den lille by, Glasgow, havde en Tube.
ANNONCE
Lost in London - Part XII
Vi havde forestillet os et virvar af forskellige ruter under jorden - lige som hjemme i London - men vi blev overrasket, meget overrasket. Tuben i London består af 12 linier og ca. 300 stationer, Tuben i Glasgow består af 2 linier (en der kører den ene vej, og en der kører den anden vej) og 15 stationer. Nårh ja, det er jo ikke den største by, men der var da en Tube!

Inde på Glasgow Science Centre gik vi så i gang med at udforske de mange forskellige ting. Vi kiggede på lys, og vi bøjede det af med prismer. Vi fandt ud af, hvilke muskler man bruger, når man cykler, og vi byggede en lille bro af nogle jernting. Vi fandt også ud af, at vi begge kunne både høre og se, og at vi ikke var farveblinde - hvilket ikke kom som den store overraskelse for os, men det er jo altid godt at få det bekræftet!

Den vigtigste opdagelse, vi gjorde, var foran computeren med Internet. Aniston.dk var en "Restricted website", hvilket betød, at man ikke lige kunne smutte ind og kigge...

Kylle og jeg var opsatte på at have det sjovt, men ved alle de ting, vi ville prøve, stod der en masse små unger, og de flyttede sig ikke, bare fordi der kom to voksne tøser, der talte et mærkeligt sprog. Vi måtte pænt vente på, at ungerne mistede interessen for tingen, de nu stod og legede med.

Efter at have stået og ventet på at en lille unge skulle blive færdig med et af de der 3D-træ-puslespil, skulle jeg til. Endelig var der noget, der kunne udfordre mit intellekt. Jeg satte mig ned, og i løbet af 30 sekunder havde jeg bygget firkanten.

Sitle: "Ihh altså, nu troede jeg lige... Jeg havde lige glædet mig til en udfordring..."

Skuffelsen var enorm. Men af en eller anden grund fandt Kylle det ret underholdende... Ih, altså kyllinger!

Inden vi begyndte hjemturen, sluttede vi dagen af med filmen "Cyberworld 3D" i IMAX biografen. Meget mærkelig film med både "Simpsons" og "Antz"...

Tirsdag gik turen atter hjem til London. Vi havde haft en god tur, men hvor er skotter dog mærkelige!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE