Aniston

Lost in London – Part XI

Våde drømme

Dryp... Plask... Dryp, dryp... Plop... Dryp, dryp, dryp... en velkendt lyd, når himlen beslutter sig for at åbne for sluserne. Men den er knap så velkendt, når det kommer fra ens køkken og stue.
Lost in London – Part XI
Forestil dig, at du ligger og sover. Pludselig hører du noget dryppe. "Det er bare Kylle, der er i bad". Du hører nogen gå hen over gulvet, og en stemme fra køkkenet siger: "Det regner...!" Søvnig står du ud af sengen og går ud i køkkenet. Du ser en dråbe ryge ned fra loftet. En til. Og endnu en. Det drypper stærkere og stærkere. Pludselig står det ned i stænger fra køkkenloftet!

Det er en pænt underlig måde at vågne op på, men det var sådan, jeg kom ud af sengen lørdag den 26. februar 2005. Monsun i køkkenet er noget, de færreste oplever, men jeg er en af de (u)heldige, der nu har oplevet det.

Kylle og jeg stod lidt og kiggede på det, mens vi begge prøvede at skjule et grin.

Sitle: "Giv mig lige en gryde..."

Kylle: "Her!"

Sitle: "Kan jeg ikke få en til?"

Da vi havde fået sat noget under de to steder, hvor det kom ned fra, begyndte det at dryppe ned på mikroovnen. Vi fik flyttet mikroovnen, elkedlen og brødristeren ind i stuen og sat flere gryder op til at opsamle vand.

Hvor kom alt det vand fra?

Dryp... Dryp, dryp...
ANNONCE
Lost in London – Part XI
Åhh nej, endnu et sted. Posen blev taget op af skraldespanden, så spanden også kunne bruges til at opsamle vand. Der stod skåle, potter og pander alle steder i køkkenet.

Hele gulvet sejlede. Alt var vådt. Vi stod i hver vores døråbning og fyrede mere eller mindre dårlige jokes af, mens det bare blev ved med at regne.

Vi flygtede ind i stuen, hvor Kylle satte sig til at spise, fordi hun skulle på arbejde.

Dryp... Dryp, dryp... Dryp, dryp, dryp...

Sitle: "Argh! Det kommer også ned herinde!"

Hurtigt blev vaskebaljen hentet og placeret i lænestolen. Kylle gik på jagt efter overboen for at finde ud af, hvorfor vi havde monsun i køkkenet og stuen. Overboen kom ned, fortvivlet og ked af det.

Lene: "Jeg kom ud i badeværelset, og der var vand overalt... James havde glemt at lukke for vandet i badekaret..."

Det var for meget for Kylle og jeg. Begge flækkede vi af grin. Det hele var så komisk. Køkkenet sejlede, stuen sejlede, vi var begge gennemblødte, og vandet fossede stadig ned.

45 minutter efter vandshowet begyndte, stilnede det endelig af. Kylle tog på arbejde, og jeg stod tilbage med et sejlende køkken og en meget våd stue. Der var ikke andet for end at begynde at tørre vand op. Men hvor starter man, når der er vådt overalt?

Jeg gik i gang med at tømme spande, gryder, flasker og hvad der nu ellers var fyldt med vand. Enkelte steder dryppede det stadig lidt, og jeg kunne ikke dy mig mere. Jeg måtte bare...

"I'm singing in the rain

Just singing in the rain

What a glorious feeling

I'm happy again

I'm laughing at clouds

So dark up above

The sun's in my heart

And I'm ready for love

For love..."
ANNONCE
Lost in London – Part XI
Det gjorde arbejdet lidt lettere, når man dansede rundt og sang.

Jeg var nødt til at vaske alt op, og da jeg åbnede skabet for at stille ting på plads, opdagede jeg til min store overraskelse, at selv glassene og de dybe tallerkner var fyldt med vand. Nå, men de måtte så også have en tur.

Efter 4 timer var alt tømt for vand og nogenlunde tørt igen. Men der var kommet nogle store skjolder på loftet inde i stuen, og flere steder var der kommet nogle store revner. Men der var jo ikke så meget at gøre ved det. Det eneste, vi kunne gøre, var at lade det tørre.

Nogen bankede på...

James: "I am really sorry... Let me make it up to you guys and take you out to dinner to night."

Sitle: "It's alright - it could happen to anybody!"

Jeg prøvede at lyde overbevisende, da jeg sagde det, men det er utroligt svært, når man prøver at skjule et grin.

Da Kylle kom hjem, fortalte jeg hende, at de havde inviteret os ud, som et plaster på såret. Under middagen fik vi at vide, at de havde lejet en affugter, så de kunne komme af med noget af alt vandet oppe hos dem. Vi blev lovet, at vi kunne få den ned søndag.

Søndag morgen skulle vi have vasket tøj og alle de viskestykker og håndklæder, der var blevet brugt til at tørre op med. Vi tog på vaskeri og satte et par maskiner over - derefter gik turen over på en lille café, hvor vi kunne få en "Full English Breakfast".

Kylle: "Can we have two full English breakfast, one without beans and both with double eggs, double sausages, double bacon and with tea and juice?"

Ikke alt for skarp servitrice: "What ?"

Jeg kæmpede med ikke at grine højt. Kylle sukkede og prøvede igen - meget langsomt.

Kylle: "Can we have two full English breakfast? One of them without beans. Both with double eggs, double sausages, double bacon and with tea and juice!"

Ikke alt for skarp servitrice: "So two full English breakfast, one without beans and both with double eggs, double sausages, double bacon and with tea and juice?"

Kylle: "Yes!"
ANNONCE
Lost in London – Part XI
Hun forstod det! Og dog...

Hun kom tilbage med én kop te og ét glas juice.

Kylle: "Sorry, but can we have another glass of juice and another cup of tea?"

Den ikke alt for skarpe servitrice blev lidt rød om ørerne og kom tilbage med endnu et glas juice og en kop te. De er nu ikke alt for spidse her i London.

Da vi kom hjem med det rene tøj, mødte vi James i gangen. Han spurgte, om vi ville have affugteren ned. Det ville jo ikke skade at få suget noget af alt vandet ud af loftet fra gårsdagens monsun, så vi accepterede og måtte så affinde os med et brummende monster i 5 dage!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce