L'Oréal Telescopic False Lash mascara
Forårets makeup must-have!
Hun havde simpelthen aldrig oplevet en mascara, der var så god, som den nye Telescopic False Lash mascara! Og så tænker man: "Ja, ja, det skal hun jo sige" og "Hvor god kan den lige være?"
Men Anne Staunsager ved tydeligvis (obviously?!), hvad hun taler om. For den nye Telescopic False Lash mascara er virkeligt god! Og den kunne godt gå hen og blive L'Oréals helt store mascara-sællert i den kommende sæson.
Telescopic Falsa Lash er en forlængende mascara, der har en helt speciel og lidt hård børste, hvis hår slet ikke er lige så lange som på mange andre mascaraer. Derfor kan man også komme helt ind til øjet med den - og dermed trække mascaraen fra rod til spids og få fordelt farven på hele vippen.
Man kan desuden, uden de store problemer, fange selv de korteste vipper med børsten, hvilket ellers ofte har været helt umuligt med en almindelig mascara.
Hele teksturen er cremet og elastisk, hvilket er med til at give struktur og volumen til vipperne, der bliver lidt "false lash"-agtige ved brug af Telescopic False Lash.
Prøv den - og tro mig, du skal nok blive fan!
Telescopic False Lash har en vejl. udsalgspris på 129,95 kr. og lander i handlen til april 2012 i to farver.