Aniston

Livas jul - 3. december

Caféture og julegaveindkøb danner rammen om Livas 3. dag i december.

Og måske der er en overraskelse på vej?
Livas jul - 3. december
Hendes ugentlige fridag var idag, og den skulle nydes. Hun havde allerede aftalt en cafétur med Signe, så hun kunne høre mere om den adventskalender, veninden havde opfundet.

Venindes skingre skrig, duften af kaffe og den hyggelige summen af menneskesnak fik hende helt i julehumør. Hun smilede for sig selv og vinkede til Signe, bestilte en dobbelt espresso og satte sig ned til bordet.

Snakken gik, og da de havde sat der en time, blev de enige om at gå en tur ned ad Strøget og måske få købt nogle af de første julegaver.

Signe havde talt som et vandfald lige, siden hun satte sig ned, men det var nu meget rart, for Liva havde ikke selv noget synderligt at fortælle. Hendes tanker var et helt andet sted. En vred varme bredte sig igen i kroppen, og hun skuttede sig ved tanken om brunetten ved Marcos side.

Hun vågnede op til virkeligheden og spurgte veninden til hendes første adventsgave;

"Jeg kan fortælle dig, det var super akavet. Han kom hjem, hvor jeg bor, og så sad vi ellers bare der og kiggede hen over the-kopperne. Det var først efter tre kvarter, hvor jeg fik taget mig sammen til at spørge, om der ikke snart skulle ske noget, at han bevægede sig. Så gik vi ind i soveværelset, og så kan jeg ellers fortælle dig, at han kunne en ting eller to. Jeg tror næppe, jeg får en gave bare halvt så god til jul," grinede veninden bramfrit, og Liva valgte ikke at spørge mere til det, da de trådte ind i magasin.

De fik begge købt de fleste julegaver, mens de gik og småsnakkede og fnisede over
De tog afsked foran Det Kongelige Teater, og Liva hoppede på bussen hjem.
ANNONCE
Livas jul - 3. december
Hun plantede sig tungt og tilfreds i sofaen og kiggede hen på bordet, hvor de indkøbte julegaver vidnede om, at det igen var jul. I morgen havde hun tidlig fri, så mon ikke hun kunne nå at få pyntet lidt op også? Dagen med veninden havde for alvor fået hende i julestemning, og hun skrev tilbage til de tre fyre fra igår, der havde vækket hendes interesse. Nu var der ikke andet at gøre end at vente, tænkte hun.

Svaret kom hurtigere, end hun havde regnet med, og et smil kom frem på hendes læber. De skrev sammen et par timer, før hun måtte logge af. Klokken var allerede langt over den tid, hun plejede at gå i seng, men heldigvis havde hun jo kort dag i morgen. Måske havde hun allerede muligheden for at give sig selv sin første adventsgave på søndag. Hun håbede. Det virkede i hvert fald som om, de havde god kemi.

Hun lagde hovedet på puden med en selvtilfreds følelse. Hun prøvede noget nyt, og det så ud til det måske ville blive vellykket. Hun glædede sig i hvert fald allerede til at logge på i morgen og se, hvad "Viking1981" havde skrevet til hende.

Hvem gemmer sig bag profilen Viking1980? Når Liva at få pyntet til jul inden juleaften? Hvorfor drikke te på en fræk date? Følg med i morgen...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce