Aniston

Livas jul - 2. december

Har Livas veninde opfundet en ny form for adventskalender?

Endnu en triviel dag på jobbet venter, men dagen idag bringer alligevel en overraskelse med sig.

Livas jul - 2. december
Dynen havde været ekstra tung til morgen, men frostbrisen opfriskede hende på vej til arbejde.

Det var blevet sent igår, hun havde surfet rundt på nettet og var - efter tre glas rødvin og Dirty Dancing på tv'et - gået ind og havde fundet en dating-portal, hvor hun havde oprettet en profil. Hendes veninde havde lavet et sent opkald, og hun havde fortalt om sit nye påfund.

De var begge single. Signe var dog noget vildere end Liva selv. Signe havde opfundet en ny adventsgave for singler, og ville indvi hende i idéen. I første omgang lød det en smule for billigt for Liva, men hun vendte ideen og gjorde det alligevel til en del af hendes adventsgave.

Signe havde oprettet sig som bruger på dating-hjemmesiden og havde glædeligt lagt det beløb, det kostede for et par måneders medlemsskab. Hver søndag lavede hun en fræk date med forskellige mænd derinde og fik på den måde lidt varme og sjov i vinterkulden.

Liva var dog ikke typen, der hoppede på den slags, så hun havde nøjedes med en gratis profil på en af de mindre datingsider i håb om bare at få en kaffeaftale i hus i første omgang. Efter at have sat billede på gik der ikke længe, inden hun havde breve fra de første Fem. Desværre var de alle over 40 og havde en kone eller bare nogle specielle forventninger til et eventuelt møde.

Hendes hjerte slog et ekstra slag, og hun blev flået ud af sin egen verden. Stemmen ramte hende som hans læber den nat på stranden. Hun mindedes med et smil hans stikkende skægstubbe. Af ren refleks vendte hun sig om, da klokken ved døren vidnede om, at der kom kunder i butikken, og der stod han.

Ligeså høj og flot, som hun huskede ham. Hans øjne var dog knap så blanke. Men hvad var det ved hans side? En brunette nogenlunde hendes egen størrelse. Hun kunne være krøbet i et musehul. Hvordan kunne hun være så dum? "Et øjeblik," lovede hun og gik ud efter sin kollega i håbet om, at han ikke kunne genkende hende.

Fra baglokalet beundrede hun ham, mens hun med et stik i hjertet havde en masse idéer til, hvordan hun slap af med den storsmilende brunette. Hun stod der i det skjulte og fulgte ham rundt i butikken og se på gaveidéer til sin mor, mens han diskuterede størrelser og pris med brunetten. De grinede. Hun huskede ham som sjov og fortrød et øjeblik, at hun ikke selv havde betjent dem. De købte en trøje og et tørklæde og forlod butikken igen. Kollegaen kiggede underligt på hende og grinte
ANNONCE
Livas jul - 2. december
"Det er da første gang, du er smuttet i skjul ved synet af en lækker fyr, han kunne da pynte godt hjemme i din lejlighed. Hvad gik der af dig?"

"Ja hvad gik der af mig?" hun gentog spørgsmålet for sig selv igen og igen på vej hjem. Og overbeviste sig selv om, at de alligevel aldrig ville passe sammen. Han var vist også håndværker af en art, og de havde altid så beskidte hænder.

Hun smækkede døren efter sig, tændte mikroovnen og satte sig foran computeren. Idag var der mere held end dagen før. Faktisk var der nu hele tre interesserede med en fornuftig alder, og to af dem så også rimelig godt ud udfra deres billeder. Den sidste havde desværre ikke billede men lød meget karismatisk og interessant.

Når Liva at finde en date til 2. søndag i advent? Var det Marcos kæreste, der var med i butikken? Er nettet virkelig et sted at finde en date? Og får Liva nogensinde andet end mikro-varmet mad? Følg med imorgen...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce