Livas jul - 1. december
1. december banker på døren.
1. december. Hun blev lige overrasket hvert år. Fra midten af oktober stoppede hendes indre kalender som regel med at bladre af sig selv, og alle dagene lignede hinanden. I år var ingen undtagelse.
Hun lukkede jakken og skuttede sig ved tanken om den lange tur hjem på cykel. Regnen slog mod fliserne og lignede næsten små eksploderende diamanter. En dyb indånding, et vink til en forbikørende kollega og ti skridt, så var hun ude af centeret og halvløbende på vej ned til cykelskuret.
Om fire måneder var hendes elevtid ovre, og de lange arbejdsdage ville blive ordentlig belønnet. Ikke fordi hun var utilfreds. Hun havde været heldig at få en god elevkontrakt med en anstændig elevløn. Men det ville nu være dejligt at få fuld betaling for den tid, man investerede.
Julepynten skar næsten i øjnene, da hun kørte mod centrum, og kulden slog mod hendes kinder. Hun følte varmen i benene, og regnen fik hende til at føle sig mere levende.
"Kom så Liva, du kan godt!" Tankerne kørte, mens benene trådte derudaf. Tankerne røg tilbage på hendes sidste udlandsrejse. Selvom hun efterhånden havde rundet de 25, havde veninderne alligevel fået hende lokket med til Sunny Beach med Ungrejs. "Kom nu Liva, lev det frie liv. Du kan ikke arbejde alle dine ferier væk i din fars konsultation. Det er sidste år, vi kan være det bekendt!" Deres insisterende lokken og hendes milde champagnerus havde fået hende til at give efter og bestille billetten.
Hun lukkede jakken og skuttede sig ved tanken om den lange tur hjem på cykel. Regnen slog mod fliserne og lignede næsten små eksploderende diamanter. En dyb indånding, et vink til en forbikørende kollega og ti skridt, så var hun ude af centeret og halvløbende på vej ned til cykelskuret.
Om fire måneder var hendes elevtid ovre, og de lange arbejdsdage ville blive ordentlig belønnet. Ikke fordi hun var utilfreds. Hun havde været heldig at få en god elevkontrakt med en anstændig elevløn. Men det ville nu være dejligt at få fuld betaling for den tid, man investerede.
Julepynten skar næsten i øjnene, da hun kørte mod centrum, og kulden slog mod hendes kinder. Hun følte varmen i benene, og regnen fik hende til at føle sig mere levende.
"Kom så Liva, du kan godt!" Tankerne kørte, mens benene trådte derudaf. Tankerne røg tilbage på hendes sidste udlandsrejse. Selvom hun efterhånden havde rundet de 25, havde veninderne alligevel fået hende lokket med til Sunny Beach med Ungrejs. "Kom nu Liva, lev det frie liv. Du kan ikke arbejde alle dine ferier væk i din fars konsultation. Det er sidste år, vi kan være det bekendt!" Deres insisterende lokken og hendes milde champagnerus havde fået hende til at give efter og bestille billetten.
Hun havde mødt en fyr dernede. Han hed Marco, var vist nok fra Randers, men eftersom de kun mødtes på et af byens diskoteker, havde musikken, hans jyske accent og deres begges branderter lidt ødelagt deres kommunikation. Det gjorde dog ikke, at hun stoppede med at tænke på ham jævnligt. Hans stramme t-shirt, der fik hans krop til at se stærk og markeret ud, hans maskuline kæbeparti og dybe brune øjne fik varmen til at brede sig i hele kroppen.
Lyden af låsen, der slog op, da hun drejede nøglen, og taskens bump mod gulvet vækkede hende op af hendes trance-lignende tilstand. Lejlighedens varme ramte hendes ansigt, og hun blev mindet om, hvor hun var. Hun hang sit overtøj op og sparkede støvlerne af. Fødderne smertede efter de mange timer i butikken. Hun gik ud i køkkenet og puttede nogle rester, hendes mor havde været forbi med, i microovnen, mens hun igen fik tankerne tilbage på den måned, der nu var indtrådt.
1. december, julen var officielt begyndt. De fleste af hendes veninder brugte nu deres tid på kæresterne, så hun havde ekstra meget fritid. Denne december skulle ikke gå som de andre. Hun var træt af at være single. Og hvorfor var det lige hende? Hendes lyse hår, velproportionerede ansigt og spinkle krop gjorde hende da en del kønnere end flere af hendes veninder. Måske var hun for kedelig?
Hendes tanker røg flygtigt forbi Marco igen, men hun tvang dem væk, tændte computeren og overvejede sit næste træk. Hendes sidste jul som ung skulle være anderledes end de andre. Spørgsmålet var bare hvordan...
Skal Liva tilbringe endnu en jul som single? Kom Marco egentlig fra Randers? Holder det nogensinde op med at regne? Følg næste afsnit af Livas jul lige her på siden i morgen.
Lyden af låsen, der slog op, da hun drejede nøglen, og taskens bump mod gulvet vækkede hende op af hendes trance-lignende tilstand. Lejlighedens varme ramte hendes ansigt, og hun blev mindet om, hvor hun var. Hun hang sit overtøj op og sparkede støvlerne af. Fødderne smertede efter de mange timer i butikken. Hun gik ud i køkkenet og puttede nogle rester, hendes mor havde været forbi med, i microovnen, mens hun igen fik tankerne tilbage på den måned, der nu var indtrådt.
1. december, julen var officielt begyndt. De fleste af hendes veninder brugte nu deres tid på kæresterne, så hun havde ekstra meget fritid. Denne december skulle ikke gå som de andre. Hun var træt af at være single. Og hvorfor var det lige hende? Hendes lyse hår, velproportionerede ansigt og spinkle krop gjorde hende da en del kønnere end flere af hendes veninder. Måske var hun for kedelig?
Hendes tanker røg flygtigt forbi Marco igen, men hun tvang dem væk, tændte computeren og overvejede sit næste træk. Hendes sidste jul som ung skulle være anderledes end de andre. Spørgsmålet var bare hvordan...
Skal Liva tilbringe endnu en jul som single? Kom Marco egentlig fra Randers? Holder det nogensinde op med at regne? Følg næste afsnit af Livas jul lige her på siden i morgen.
