Aniston

Little Miss Sunshine

"En ægte taber er ikke en, der ikke vinder. En ægte taber er en, der er så bange for ikke at vinde, at han end ikke prøver."

9 ud af 6 stjerner
"Little Miss Sunshine" er en dejlig livsbekræftende film og den syv-årige Olive Hoover, der sammen med sin familie drager mod Californien, hvor hun skal deltage i den hårde "Littel Miss Sunshine"-konkurrence. I deres rustne Folkevognsrugbrød bliver det en rejse, der byder på komisk kaos, dødsfald og omvæltninger.
ANNONCE
Little Miss Sunshine
Olive Hoover er syv år gammel. Hun er buttet og har briller. Og så har hun netop vundet en plads i den benhårde "Little Miss Sunshine"-konkurrence i Californien. Olive bliver ellevild, da det er hendes største drøm at blive skønhedsdronning, og med hele familien samlet om sig sætter hun kurs mod Californien.

Familien Hoover er en dybt splittet familie, og ingen af dem har helt styr på deres tilværelse. Men det er en elskelig familie og de har masser af god vilje. 

Far Richard er en håbløst optimistisk motivationsterapeut, som ihærdigt forsøger at slå igennem med sit "9 trin til succes"-program - uden den store succes.

Mor Sheryl forsøger ihærdigt at tackle problemerne og hemmelighederne, og at holde sammen på den lille familie. Sheryls bror, Frank, er førende Proust-ekspert, bøsse og frisk udskrevet fra hospitalet efter et selvmordsforsøg.

Olives storebror, Dwayne, er en vred og opfarende Nietzsche-læsende teenager, der har aflagt tavshedsløfte indtil han bliver optaget på luftvåbenets pilotuddannelse. Og så er der endelig Farfar. En grovkæftet og kværulantisk livsnyder, der blev smidt ud af plejehjemmet fordi han sniffede kokain.

Så selv om alle ikke er lige begejstrede, ender hele familien op i deres rustne og skramlende Folkevognsrugbrød med kursen vestpå. Det bliver en tre dages tragikomisk rejse fyldt med vanvittige overraskelser, inden Olives store debut på den stjernespækkede scene i Californien.

Sød og livsbekræftende
"Little Miss Sunshine" er amerikansk familie- og road-komedie, som følge sine helt egne veje - en kombination af saftig satire og varm menneskelighed.

Nu er der nok nogen, der tænker: "Familiekomedie? Nej tak, jeg har fået rigeligt af "Fars Fede...", men "Little Miss Sunshine" er langt mere end de klassiske familiekomedier fra 1980'erne og 1990'erne.

"Little Miss Sunshine" markerer en spillefilmsdebut for det berømte musikvideoinstruktør- og ægtepar, Jonathan Dayton og Valerie Faris, efter manuskript af den ligeledes debuterende Michael Arndt.

Ingen havde troet, at deres første spillefilm skulle blive en familiekomedie, men Valerie Faris siger om filmen: "Historien ramte straks en nerve i os. Vi har altid ønsket at lave en film, som drives af mange forskellige stemninger; som skulle have et stærkt emotionelt liv og samtidig masser af humor. Vi følte at "Little Miss Sunshine" var en historie, som veksler på samme måde, som det virkelige liv veksler, og går fra drama til farce til refleksion og tilbage til farce igen."

Filmen et forfriskende opgør med den rendyrkede vindermentalitet, som normalt gennemsyrer den amerikanske kultur. Den spiller på hele følelsesregisteret, men på en dejlig livsbekræftende måde. Filmen bliver aldirg for meget eller for lidt, den er ganske ligetil med alle dens skævheder. Det er en sød historie, der bekræfte os i, at livet er dejligt, og jeg vil varmt anbefale alle at gå ind og se den.

Little Miss Sunshine har premiere fredag den 17. november 2006 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce