Lige børn leger bedst - eller gør de?
Leger lige børn altid bedst? En artikel om Kvinder og Karriere - Café eller Værtshus
Jeg er dog stadig af den holdning, at jeg som kvinde har andre pligter i livet end min karriere. Børn - børn er vigtige - det er dem, der skal videreføre vores kultur og kunnen. Og som mor har man et ansvar, der er anderledes end mandens. Personligt vil jeg gå på deltid, til mine børn starter i skole. Stoppe min karriere, ville jeg aldrig gøre, men skrue ned for blusset i en periode - Fint!
Med dette ene forbehold vil jeg sige, at kvinder er fuldt ud lige så berettigede til en "rigtig" karriere som mænd er.
Men her kommer så en af de sjove ting! Som kvinde, der er trådt ud af "almindelig-rollen" og ind i "karrierekvinde-rollen", må man ikke længere det samme, som man måtte før. Ens nye omgangskreds ser skævt til een, hvis man omgås folk af "lavere" stand end een selv, altså ryger den del af vennekredsen, der er håndværkere, kæresten, der arbejder på en tankstation og så videre. Hvis ikke de ryger, så må de være hemmelige! Ens image tager skade, hvis man kender disse udskud - intet image - ingen karriere!
Sådan noget møg! Kan det virkelig være rigtigt, at vi stadig lever i en verden, hvor kvinden skal holde sin stand, og manden kan sejle? Kan man tage valget om en karriere, kan man også tage ansvaret for sig selv og sin omgangskreds og i øvrigt selv vurdere, hvad der nu en gang måtte være godt eller skidt for een!
En anden sjov ting er faktisk en anden modsætning; som kvinde skal man kunne tage tingene som en mand! Sjagonen, jokes, de tunge løft og så videre. Er der noget værre end kvinder, der piver? "Jeg kan ikke tage det!", "Hvis du ikke kan klare presset, har du valgt en forkert karriere!" Naturligvis skal folk hverken chikaneres eller på anden måde mishandles, men grænsen for den slags er flydende og mange er efter min mening lidt for tøsefornærmede.
Med dette ene forbehold vil jeg sige, at kvinder er fuldt ud lige så berettigede til en "rigtig" karriere som mænd er.
Men her kommer så en af de sjove ting! Som kvinde, der er trådt ud af "almindelig-rollen" og ind i "karrierekvinde-rollen", må man ikke længere det samme, som man måtte før. Ens nye omgangskreds ser skævt til een, hvis man omgås folk af "lavere" stand end een selv, altså ryger den del af vennekredsen, der er håndværkere, kæresten, der arbejder på en tankstation og så videre. Hvis ikke de ryger, så må de være hemmelige! Ens image tager skade, hvis man kender disse udskud - intet image - ingen karriere!
Sådan noget møg! Kan det virkelig være rigtigt, at vi stadig lever i en verden, hvor kvinden skal holde sin stand, og manden kan sejle? Kan man tage valget om en karriere, kan man også tage ansvaret for sig selv og sin omgangskreds og i øvrigt selv vurdere, hvad der nu en gang måtte være godt eller skidt for een!
En anden sjov ting er faktisk en anden modsætning; som kvinde skal man kunne tage tingene som en mand! Sjagonen, jokes, de tunge løft og så videre. Er der noget værre end kvinder, der piver? "Jeg kan ikke tage det!", "Hvis du ikke kan klare presset, har du valgt en forkert karriere!" Naturligvis skal folk hverken chikaneres eller på anden måde mishandles, men grænsen for den slags er flydende og mange er efter min mening lidt for tøsefornærmede.
Hvis vi vil være lige, må vi tage det sure med det søde, såvel som mændene i samme moment bør lade barrierene falde og lukke os ind!
Her er det så jeg spørger: "Hvordan skal vi bedst muligt forholde os til at være karrierekvinder? Skal vi være lige med mændene, eller skal vi holde fast i de gamle kvindelige normer med børn, middagsselskaber og klynk?"
Mændene har jo tilsyneladene en noget splittet holdning til dette...
Café eller Værtshus
Mit største problem for tiden er at overbevise min omverden om, at det kan være "OK" at gå på bar eller værtshus. Og her kommer faktisk argumenterne fra det forrige afsnit ind i billedet!
Kan en karrierekvinde tillade sig at vise sig på et værtshus fyldt med håndværkere og subsistensløse in
Kan en kvinde så vel som en mand drikke en "HOF fra kassen", eller er det lidt pænere at tage et glas hvidvin eller en danskvand?
Caféer er såmænd også okay, men jeg bryder mig personligt ikke om at komme steder, hvor jeg har en fornemmelse af at skulle "være noget" for at være der.
Her er det så jeg spørger: "Hvordan skal vi bedst muligt forholde os til at være karrierekvinder? Skal vi være lige med mændene, eller skal vi holde fast i de gamle kvindelige normer med børn, middagsselskaber og klynk?"
Mændene har jo tilsyneladene en noget splittet holdning til dette...
Café eller Værtshus
Mit største problem for tiden er at overbevise min omverden om, at det kan være "OK" at gå på bar eller værtshus. Og her kommer faktisk argumenterne fra det forrige afsnit ind i billedet!
Kan en karrierekvinde tillade sig at vise sig på et værtshus fyldt med håndværkere og subsistensløse in
Kan en kvinde så vel som en mand drikke en "HOF fra kassen", eller er det lidt pænere at tage et glas hvidvin eller en danskvand?
Caféer er såmænd også okay, men jeg bryder mig personligt ikke om at komme steder, hvor jeg har en fornemmelse af at skulle "være noget" for at være der.
Jeg vil kunne komme det samme sted til hverdag i blazer og høje sko og derefter i weekenden i jeans, støvler og no-make-up, uden at folk noterer sig andet end at, "Der har vi jo Jules".
Derfor kommer jeg på den samme bar, som jeg har gjort, siden jeg lærte at øl smager godt!
Der er sikkert masser af stille og rolige caféer, der har et eller andet stampublikum, men min erfaring siger mig, at det er et publikum, der ikke kan levere det samme sammenhold og ubetingede bekendtskaber, som det jeg kender fra bar-miljøet.
Snævertsynet? Jeg vil påstå det modsatte; Lad mig holde af alle typer af mennesker!
Konklussionen må være denne; lige børn leger bedst, hvis de vil være lige.
Jeg vil ikke, i hvert fald ikke før mændende finder ud af, om de vil være lige sammen med os eller ej!
Derfor kommer jeg på den samme bar, som jeg har gjort, siden jeg lærte at øl smager godt!
Der er sikkert masser af stille og rolige caféer, der har et eller andet stampublikum, men min erfaring siger mig, at det er et publikum, der ikke kan levere det samme sammenhold og ubetingede bekendtskaber, som det jeg kender fra bar-miljøet.
Snævertsynet? Jeg vil påstå det modsatte; Lad mig holde af alle typer af mennesker!
Konklussionen må være denne; lige børn leger bedst, hvis de vil være lige.
Jeg vil ikke, i hvert fald ikke før mændende finder ud af, om de vil være lige sammen med os eller ej!
