Les Misérables
En gribende historie
Det er 1815 i Digne, Frankrig, og efter 19 år i lænker bliver Jean Valjean prøveløsladt. Han er træt, ussel og har brug for penge. En biskop forbarmer sig over Valjean og tager ham ind. Biskoppen giver Valjean et måltid mad og behandler ham som et menneske. Da biskoppen er gået i seng, stjæler Valjean noget sølvtøj og stikker af. Han bliver fanget og bragt tilbage af politiet. Men til Valjean's overraskelse, lyver biskoppen for politiet og fortæller, at sølvtøjet var en gave. Valjean går fri og beslutter sig for at starte et nyt liv.
8 år efter, i 1823 i Montreuil-sur-Mer, har Valjean brudt sin prøveløsladelse, ændret navn til Mansieur Madeleine og blevet fabriksejer og borgmester. En af hans ansatte, Fantine, har et uægte barn, og da de andre kvinder på fabrikken opdager det, vil de have hende afskediget.
Fantines sælger sit lange hår og lader sig prostituere for at få penge til medicin til sin datter. Hun kommer op at skændes med en kunde og er ved at blive sat i fængsel af Javert, da "borgmesteren" kommer og insisterer, at hun skal på hospitalet i stedet.
Borgmesteren redder en mand, der er kommet i klemme under en vogn. Dette minder Javert om fangen 24601 Jean Valjean, der havde utrolige kræfter, men som nu skulle være fanget igen. Valjean kan ikke acceptere, at en uskyldig mand sidder i fængsel på hans bekostning, så han indrømmer, at han er fange 24601.
På hospitalet lover Valjean den døende Fantine, at han vil finde og tage sig af hendes datter, Corsette. Javert kommer for at arrestere Valjean, men han når at stikke af.
Samme år i Montfermeil finder Valjean Corsette hos Thénardier, der har adopteret hende, men de behandler hende som en slave. Valjean køber Corsette af dem og tager hende med til Paris.
8 år efter, i 1823 i Montreuil-sur-Mer, har Valjean brudt sin prøveløsladelse, ændret navn til Mansieur Madeleine og blevet fabriksejer og borgmester. En af hans ansatte, Fantine, har et uægte barn, og da de andre kvinder på fabrikken opdager det, vil de have hende afskediget.
Fantines sælger sit lange hår og lader sig prostituere for at få penge til medicin til sin datter. Hun kommer op at skændes med en kunde og er ved at blive sat i fængsel af Javert, da "borgmesteren" kommer og insisterer, at hun skal på hospitalet i stedet.
Borgmesteren redder en mand, der er kommet i klemme under en vogn. Dette minder Javert om fangen 24601 Jean Valjean, der havde utrolige kræfter, men som nu skulle være fanget igen. Valjean kan ikke acceptere, at en uskyldig mand sidder i fængsel på hans bekostning, så han indrømmer, at han er fange 24601.
På hospitalet lover Valjean den døende Fantine, at han vil finde og tage sig af hendes datter, Corsette. Javert kommer for at arrestere Valjean, men han når at stikke af.
Samme år i Montfermeil finder Valjean Corsette hos Thénardier, der har adopteret hende, men de behandler hende som en slave. Valjean køber Corsette af dem og tager hende med til Paris.
9 år efter i Paris i 1832 er der uro i byen på grund af den populære leder, General Lamarque's, død. Han er den eneste tilbage i regeringen, der tager sig af de fattige.
En gadebande, anført af Trénardier og hans kone, overfalder Valjean og Corsette. De bliver reddet af Javert, der ikke genkender dem, før Valjean er væk.
Thénardiers datter, Eponine, der er hemmeligt forelsket i studenten Marius, indvilliger modstræbende i at hjælpe ham med at finde Corsette, som han er forelsket i.
Nyheden om General Lamarque's død rygtes i byen, og en gruppe politisk orienterede studerende strømmer ud i gaderne for at få folk til at støtte en revolution.
Corsette er også blevet forelsket i Marius. Eponine fører dem sammen og forhindrer hendes fars bande i at lave indbrud i Valjeans hus. Valjean er overbevist om, at det er Javert og fortæller Corsette, at de er nødt til at forlade landet.
Studenterne bygger en barrikade. Marius fortæller Eponine, at han har tilsluttet sig oprøret og sender hende hen til Corsette med et brev, som bliver taget af Valjean. Eponine beslutter at tilslutte sig sin elskede ved barrikaden.
Barrikaden er bygget, og oprørerne udfordrer en hær - giv op eller dø. Javert bliver afsløret som politispion. Eponine bliver skudt, da hun er på vej tilbage til barrikaden.
Valjean kommer hen til barrikaden for at lede efter Marius. Her får han chancen for at dræbe Javert, men Valjean lader ham gå. Dagen efter bliver alle oprørerne dræbt.
Valjean undslipper ned i kloakken med den bevidstløse Marius. I kloakken møder de først Thénardier, der stjæler fra alle ligene. Herefter møder de Javert igen. Valjean beder om tid til at aflevere den unge mand på et hospital. Javert giver ham lov, men hans stærke retfærdighedsprincip er ødelagt af Valjean's barmhjertighed, og han begår derefter selvmord.
En gadebande, anført af Trénardier og hans kone, overfalder Valjean og Corsette. De bliver reddet af Javert, der ikke genkender dem, før Valjean er væk.
Thénardiers datter, Eponine, der er hemmeligt forelsket i studenten Marius, indvilliger modstræbende i at hjælpe ham med at finde Corsette, som han er forelsket i.
Nyheden om General Lamarque's død rygtes i byen, og en gruppe politisk orienterede studerende strømmer ud i gaderne for at få folk til at støtte en revolution.
Corsette er også blevet forelsket i Marius. Eponine fører dem sammen og forhindrer hendes fars bande i at lave indbrud i Valjeans hus. Valjean er overbevist om, at det er Javert og fortæller Corsette, at de er nødt til at forlade landet.
Studenterne bygger en barrikade. Marius fortæller Eponine, at han har tilsluttet sig oprøret og sender hende hen til Corsette med et brev, som bliver taget af Valjean. Eponine beslutter at tilslutte sig sin elskede ved barrikaden.
Barrikaden er bygget, og oprørerne udfordrer en hær - giv op eller dø. Javert bliver afsløret som politispion. Eponine bliver skudt, da hun er på vej tilbage til barrikaden.
Valjean kommer hen til barrikaden for at lede efter Marius. Her får han chancen for at dræbe Javert, men Valjean lader ham gå. Dagen efter bliver alle oprørerne dræbt.
Valjean undslipper ned i kloakken med den bevidstløse Marius. I kloakken møder de først Thénardier, der stjæler fra alle ligene. Herefter møder de Javert igen. Valjean beder om tid til at aflevere den unge mand på et hospital. Javert giver ham lov, men hans stærke retfærdighedsprincip er ødelagt af Valjean's barmhjertighed, og han begår derefter selvmord.
Marius kommer sig under Corsette's behandling, men han er uvidende om sin redningsmands identitet. Valjean tilstår sandheden om sin fortid til Marius og insisterer på, at han må forlade dem.
Til Marius' og Cosette's bryllup prøver Thénardier at afpresse Marius. Thénadier siger, at Corsette's far er morder, og som bevis viser han en ring, som han har stjålet fra et af ligene den dag, hvor barrikaden faldt. Det er Marius' egen ring, og det går op for ham, at det var Valjean, der reddede ham. Marius og Corsette går til Valjean, hvor Corsette for første gang hører sin historie, før den gamle mand dør.
Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg har skabt denne fantastiske forestilling på baggrund af en bog af den franske forfatter, Victor Hugo. Man er grebet fra første sekund. "Les Misérables" er fyldt med skæve personligheder, der på én gang fylder forestillingen med både humor og drama. Derudover er der de fortryllende sange, som man nynner i flere uger efter, man har set forestillingen.
Det er sjældent, man ser en musical, der har en dybere handling, men Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg har formået at give "Les Misérables" en historie. Faktisk er Boublil og Schönberg nogle af de bedste, når det gælder musicals med handling. Udover "Les Misérables"
kan "Martin Guerre" og "Miss Saigon" nævnes.
Alt i alt en gribende musical, som man skylder sig selv at se.
Til Marius' og Cosette's bryllup prøver Thénardier at afpresse Marius. Thénadier siger, at Corsette's far er morder, og som bevis viser han en ring, som han har stjålet fra et af ligene den dag, hvor barrikaden faldt. Det er Marius' egen ring, og det går op for ham, at det var Valjean, der reddede ham. Marius og Corsette går til Valjean, hvor Corsette for første gang hører sin historie, før den gamle mand dør.
Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg har skabt denne fantastiske forestilling på baggrund af en bog af den franske forfatter, Victor Hugo. Man er grebet fra første sekund. "Les Misérables" er fyldt med skæve personligheder, der på én gang fylder forestillingen med både humor og drama. Derudover er der de fortryllende sange, som man nynner i flere uger efter, man har set forestillingen.
Det er sjældent, man ser en musical, der har en dybere handling, men Alain Boublil og Claude-Michel Schönberg har formået at give "Les Misérables" en historie. Faktisk er Boublil og Schönberg nogle af de bedste, når det gælder musicals med handling. Udover "Les Misérables"
kan "Martin Guerre" og "Miss Saigon" nævnes.
Alt i alt en gribende musical, som man skylder sig selv at se.
