Langhårede fyre
Jeg elsker dem for meget
Nu er jeg totalt overfladisk, og taler om udseende - jep, jeg ved det. Jeg vil generalisere, analysere og komme med tåbelige påstande. Men det vil jeg tillade mig at gøre, fordi jeg alt for ofte er moralsk rigtig og taler om alt andet. Charme, selvtillid og ikke mindst (langt) lækkert hår er virkelig noget, der kan få mig til at se stjerner, hvad angår fyre.
Jeg ved ikke helt hvornår min radar indstillede sig på "langt, slasket hår". Så vidt jeg husker, er det flere år siden. Hvad der gjorde udslaget var en festival på en lillebitte dansk ø, hvor jeg mødte denne hersens langhårede fyr. Han var sød og fredelig, elskede rockmusik og var let at snakke med. Derudover havde han det længste, blødeste, blonde krølhår, der kunne få enhver pornomodel (eller Shakira) til at fnyse af misundelse. Intet er bedre end krøller, især ikke hvis de sidder på hovedet af en fyr.
Til festivaller er de unges hormoner som oftest gået i selvsving, og er helt uregerlige. Det samme var tilfældet her. En eller anden tumpe kylede en durumrulle med kebab i fjæset af min langhårede festivaludkårne. Med dressing i fjæset og på metallica-T-shirten så han hverken mystisk eller afslappet ud, men han var stadig meget pæn.
Så jeg begyndte at spekulere på, hvorfor jeg fandt fyre med kvindehår så ufatteligt attraktive. Jeg mener, jeg gider ikke udveksle hårtips med en fyr, og jeg gider da slet ikke, at han har længere hår end jeg selv har. Der er alligevel grænser.
Er det et nedarvet instinkt fra mine fjerne forfædre? Jo længere en fyrs hår var dengang, des mere smidig måtte han være for at undgå, at få det til at hænge fast i grene i urskoven? Eller er det fordi jeg på bunden af min sjæl, et sted jeg ikke selv har set endnu, har en drøm om at møde en viking med trukket sværd og vildt hår? Desværre har jeg en tendens til at rode mig ud i de dårligst sammensatte teorier, når jeg spekulerer...
Måske er det bare rent personlighedsmæssigt. Jeg er bestemt ikke til en fyr der står med sin nye 3-mobil, lænet op af sin BMW med en "ja-jeg-ved-jeg-er-lækker-attitude". Så synes jeg, at en fyr der vader af sted i sit slidte tøj med sit lange hår, virker mere afslappet omkring sig selv og sit udseende. Og det tiltrækker mig, uanset om jeg bryder mig om det eller ej. Og nej, jeg synes ikke at (de fleste) langhårede fyre ligner uregerlige voldsmænd, der kunne finde på at smide en guitar i hovedet på mig, hvis jeg kom til at sige noget knapt-så-pænt om deres eventuelle idoler.
Jeg har været grædefærdig hver gang min bror har klippet sit krøllede hår, fordi det efter hans mening er blevet for langt. Jeg påstår så hårdnakket at pigerne da slet ikke synes han er så pæn, når hans lange lokker er væk. Og hver gang har han bevist at jeg tager fejl, ved at score tøsebørn i vildskab. Så har jeg mumlet noget om "manglende søstersolidaritet" og at "pigerne på hans alder da slet ikke ejer smag". Efterhånden er jeg dog begyndt at overveje, om det egentlig er mig der mangler smag? Er jeg bare underligt sammensat, eller er der andre kvinder i det ganske danske land, der har det som mig?
Selvfølgelig kan jeg godt falde for en korthåret fyr, no problemo. Men det er nu engang de langhårede der får mig til at vende mig om på gaden, og opføre mig som en tæve i løbetid. Det virker på mig, som tun virker på en kat - ret uimodståeligt. Nej, det burde ikke komme an på håret, udseendet eller noget som helst andet. Men jeg kan simpelthen ikke lade være. Langhårede fyre er bare dem jeg ser efter først.
Kære Gud, nu beder jeg dig, giv mig styrken til at kontrollere min "fyre-med-langt-hår-fascination"...
Jeg ved ikke helt hvornår min radar indstillede sig på "langt, slasket hår". Så vidt jeg husker, er det flere år siden. Hvad der gjorde udslaget var en festival på en lillebitte dansk ø, hvor jeg mødte denne hersens langhårede fyr. Han var sød og fredelig, elskede rockmusik og var let at snakke med. Derudover havde han det længste, blødeste, blonde krølhår, der kunne få enhver pornomodel (eller Shakira) til at fnyse af misundelse. Intet er bedre end krøller, især ikke hvis de sidder på hovedet af en fyr.
Til festivaller er de unges hormoner som oftest gået i selvsving, og er helt uregerlige. Det samme var tilfældet her. En eller anden tumpe kylede en durumrulle med kebab i fjæset af min langhårede festivaludkårne. Med dressing i fjæset og på metallica-T-shirten så han hverken mystisk eller afslappet ud, men han var stadig meget pæn.
Så jeg begyndte at spekulere på, hvorfor jeg fandt fyre med kvindehår så ufatteligt attraktive. Jeg mener, jeg gider ikke udveksle hårtips med en fyr, og jeg gider da slet ikke, at han har længere hår end jeg selv har. Der er alligevel grænser.
Er det et nedarvet instinkt fra mine fjerne forfædre? Jo længere en fyrs hår var dengang, des mere smidig måtte han være for at undgå, at få det til at hænge fast i grene i urskoven? Eller er det fordi jeg på bunden af min sjæl, et sted jeg ikke selv har set endnu, har en drøm om at møde en viking med trukket sværd og vildt hår? Desværre har jeg en tendens til at rode mig ud i de dårligst sammensatte teorier, når jeg spekulerer...
Måske er det bare rent personlighedsmæssigt. Jeg er bestemt ikke til en fyr der står med sin nye 3-mobil, lænet op af sin BMW med en "ja-jeg-ved-jeg-er-lækker-attitude". Så synes jeg, at en fyr der vader af sted i sit slidte tøj med sit lange hår, virker mere afslappet omkring sig selv og sit udseende. Og det tiltrækker mig, uanset om jeg bryder mig om det eller ej. Og nej, jeg synes ikke at (de fleste) langhårede fyre ligner uregerlige voldsmænd, der kunne finde på at smide en guitar i hovedet på mig, hvis jeg kom til at sige noget knapt-så-pænt om deres eventuelle idoler.
Jeg har været grædefærdig hver gang min bror har klippet sit krøllede hår, fordi det efter hans mening er blevet for langt. Jeg påstår så hårdnakket at pigerne da slet ikke synes han er så pæn, når hans lange lokker er væk. Og hver gang har han bevist at jeg tager fejl, ved at score tøsebørn i vildskab. Så har jeg mumlet noget om "manglende søstersolidaritet" og at "pigerne på hans alder da slet ikke ejer smag". Efterhånden er jeg dog begyndt at overveje, om det egentlig er mig der mangler smag? Er jeg bare underligt sammensat, eller er der andre kvinder i det ganske danske land, der har det som mig?
Selvfølgelig kan jeg godt falde for en korthåret fyr, no problemo. Men det er nu engang de langhårede der får mig til at vende mig om på gaden, og opføre mig som en tæve i løbetid. Det virker på mig, som tun virker på en kat - ret uimodståeligt. Nej, det burde ikke komme an på håret, udseendet eller noget som helst andet. Men jeg kan simpelthen ikke lade være. Langhårede fyre er bare dem jeg ser efter først.
Kære Gud, nu beder jeg dig, giv mig styrken til at kontrollere min "fyre-med-langt-hår-fascination"...
