Læs altid brugsvejledningen
Pas på med at eksperimentere
Børnene sidder ikke stille ret længe ad gangen. De løber og kravler som livlige, udforskende og letbenede energibundter. En herlig samling små lopper, der fornøjeligt får brændt et stykke stegt kylling af i løbet af nul komma fem. Flagrende omkring som nyudklækkede, nyder de den nye bevægelsesfrihed, uden de store, tunge jakker.
Forår
Det er en vidunderlig solskinsvarm forårsdag. - Næsten helt vindstille. I stedet for at sidde her burde jeg sidde derude med ansigtet vendt op mod solen, og få lidt farve i mit stadig vinterblege ansigt. Hverken mit hoved eller min krop "gider" det i dag, så jeg udskyder det til i morgen.
Muligvis vil jeg tage en lille spadsere tur lidt senere. Lige nu vil jeg tillade mig selv at være ugidelig, doven og stene lidt her ved tastaturet og skærmen.
Flashback
Påvirket af årstiden, den milde temperatur og den lettere påklædning, kommer jeg til at tænke tilbage på mine ungdomsår. Den spæde start på teenageårene og den spirende bevidsthed om udseendet.
For mit vedkommende var det en overgangskrise at skulle smide vinterbeklædningen, for at iføre mig små, lette bluser og miniskørter.
Fra naturens side blev jeg udstyret med brunt hår, sorte øjenbryn og vipper samt en hvidglaseret hud fyldt med fregner.
Jeg ved ikke lige hvad Moder Natur havde tænkt sig, da mine farvenuancer skulle fordeles. I alt fald fik jeg ikke særligt meget pigment til at få en lækker, gylden solbrændthed.
Mine veninder kunne ligge ved stranden én dag, og så havde de allerede fået en flot kulør. Jeg lå der sammen med dem, og lignede bagefter bare en misfarvet, fregnet tomat med en selvlysende pinkfarvet næsetip, der altid senere begyndte at skalle så den blev endnu mere rosa.
Om aftenen blev ansigtet dækket til med agurkeskiver, fordi der var nogle, der havde fortalt mig, det kunne blege fregnerne. Troen flytter bjerge. Jeg fik vist flyttet temmelig mange efterhånden som årene gik, og et uvist antal af agurker blev skåret i skiver.
Lakering
Ja... Så var det, mit kreative jeg udtænkte en "genial" idé. Jeg begyndte at smøre mine ben ind i teaktræsolie. Var der lige nogle, der sagde, at frøkenen ikke kunne få brune ben? Jeg kan ikke huske, hvor mange gange, eller hvor længe jeg gjorde det, og om det var på grund af stanken, eller fordi mine ben nærmest føltes som lakerede træpæle, at jeg holdte op. Det huskes ikke med sikkerhed.
I dag findes der en masse selvbruningspræparater. - Brug endelig dem - Teaktræsolie er for længst gået af "mode".
I den "lunefulde" danske sommer holder solarierne åbent.
Siddende her så mange år efter, ville jeg ønske, jeg havde alle mine ungdomsårsfregner, men de blegede sig selv efterhånden, som jeg blev ældre. Og apropos solskoldning og lidelsens Krøsus, har jeg som årene er gået, fået et nogenlunde afslappet forhold til det. Ret forenklet er det nok en udviklingsproces enhver quinde gennemgår. Selverkendelsen og accepten af ens attributters fejl og mangler er i småtingsafdelingen. Ubetydelige minimale sat i målestok til de utallige andre attraktiver, vi har. Det der med årene statuerer sig i vores signatur, når vi skriver quinde med stort K.
Farvning
Da jeg var i starten af tyverne, farvede jeg for første (eneste og sidste) gang mit hår i et Poly Color produkt. Jeg havde bestilt en charterrejse, hvor jeg skulle rejse alene til Mallorca. På det tidspunkt var jeg ret tiltrukket af de mørklødede, unge og lækre latinotyper. Jeg mente derfor ikke, mit kedelige kommunalt leverpostejsfarvede hår havde nogen tiltrækningskraft på de typer, jeg altid hørte pifte og fløjte efter de langbenede, slanke og blonde piger.
Forår
Det er en vidunderlig solskinsvarm forårsdag. - Næsten helt vindstille. I stedet for at sidde her burde jeg sidde derude med ansigtet vendt op mod solen, og få lidt farve i mit stadig vinterblege ansigt. Hverken mit hoved eller min krop "gider" det i dag, så jeg udskyder det til i morgen.
Muligvis vil jeg tage en lille spadsere tur lidt senere. Lige nu vil jeg tillade mig selv at være ugidelig, doven og stene lidt her ved tastaturet og skærmen.
Flashback
Påvirket af årstiden, den milde temperatur og den lettere påklædning, kommer jeg til at tænke tilbage på mine ungdomsår. Den spæde start på teenageårene og den spirende bevidsthed om udseendet.
For mit vedkommende var det en overgangskrise at skulle smide vinterbeklædningen, for at iføre mig små, lette bluser og miniskørter.
Fra naturens side blev jeg udstyret med brunt hår, sorte øjenbryn og vipper samt en hvidglaseret hud fyldt med fregner.
Jeg ved ikke lige hvad Moder Natur havde tænkt sig, da mine farvenuancer skulle fordeles. I alt fald fik jeg ikke særligt meget pigment til at få en lækker, gylden solbrændthed.
Mine veninder kunne ligge ved stranden én dag, og så havde de allerede fået en flot kulør. Jeg lå der sammen med dem, og lignede bagefter bare en misfarvet, fregnet tomat med en selvlysende pinkfarvet næsetip, der altid senere begyndte at skalle så den blev endnu mere rosa.
Om aftenen blev ansigtet dækket til med agurkeskiver, fordi der var nogle, der havde fortalt mig, det kunne blege fregnerne. Troen flytter bjerge. Jeg fik vist flyttet temmelig mange efterhånden som årene gik, og et uvist antal af agurker blev skåret i skiver.
Lakering
Ja... Så var det, mit kreative jeg udtænkte en "genial" idé. Jeg begyndte at smøre mine ben ind i teaktræsolie. Var der lige nogle, der sagde, at frøkenen ikke kunne få brune ben? Jeg kan ikke huske, hvor mange gange, eller hvor længe jeg gjorde det, og om det var på grund af stanken, eller fordi mine ben nærmest føltes som lakerede træpæle, at jeg holdte op. Det huskes ikke med sikkerhed.
I dag findes der en masse selvbruningspræparater. - Brug endelig dem - Teaktræsolie er for længst gået af "mode".
I den "lunefulde" danske sommer holder solarierne åbent.
Siddende her så mange år efter, ville jeg ønske, jeg havde alle mine ungdomsårsfregner, men de blegede sig selv efterhånden, som jeg blev ældre. Og apropos solskoldning og lidelsens Krøsus, har jeg som årene er gået, fået et nogenlunde afslappet forhold til det. Ret forenklet er det nok en udviklingsproces enhver quinde gennemgår. Selverkendelsen og accepten af ens attributters fejl og mangler er i småtingsafdelingen. Ubetydelige minimale sat i målestok til de utallige andre attraktiver, vi har. Det der med årene statuerer sig i vores signatur, når vi skriver quinde med stort K.
Farvning
Da jeg var i starten af tyverne, farvede jeg for første (eneste og sidste) gang mit hår i et Poly Color produkt. Jeg havde bestilt en charterrejse, hvor jeg skulle rejse alene til Mallorca. På det tidspunkt var jeg ret tiltrukket af de mørklødede, unge og lækre latinotyper. Jeg mente derfor ikke, mit kedelige kommunalt leverpostejsfarvede hår havde nogen tiltrækningskraft på de typer, jeg altid hørte pifte og fløjte efter de langbenede, slanke og blonde piger.
Ergo blev frøkenen hjemmefarvet blond. Det stod der i alt fald på pakken, men min nye hårfarve blev nærmest ubestemmelig gullig. Men jeg var glad, og syntes jeg så vildt godt ud.
Nu var jeg både "lyshåret" og langbenet, men vejede desværre stadig en fem kilo for meget, plus mit brystparti nok heller ikke havde den rigtige størrelse.
De fem kilo kunne jeg godt skyde en hvid pil efter at gøre forhåbninger om at smide inden afrejsen. Brysternes volumen kunne der heller ikke ændres meget ved, men til gengæld hakkede optimisten mig i skallen med devisen: De attraktiver det var lidt småt med til gaden - havde jeg til gengæld stort til gården!
I en del år havde jeg brugt vat i brysteholderen for at få fremhævet brystpartiet lidt mere, men lige netop i det årstal, jeg skriver om, havde quinderne nogle år forinden været på barrikaderne og smidt brysteholderne, så det var en saga blot.
I stedet havde jeg fundet en tøjstil der passede meget godt til min figur.
Flirt
Under ferien forelskede jeg mig i en tjener, der hed Manuel. Efter en lang vuggende og musikøredøvende nat på et diskotek, fik jeg indfriet alle mine forventninger til en lille ferieflirt.
I den gryende solopgang, fulgte han mig tilbage til hotellet. Han holdte min varme, svedige og dirrende hånd i hans store, lodne serveringsfad. Ingen kys og absolut ingenting, - men I guder, hvor var det stort.
Ja ja - jeg kan sagtens spore den tvivl, der må være hos læserne af dette indlæg. Når sandheden skal frem, så var frøkenen en meget jomfruelig og ærbar, ung pige, som værnede meget om hendes dyder. Jeg fik i øvrigt en masse venner på den rejse, som jeg holdte kontakt med i mange år.
Hårfarvning med Poly Color, eller for den sags skyld alle mulige andre syntetiske hårfarvningsprodukter, har jeg aldrig siden brugt.
Selvværdsværdier
Det viste sig senere, at jeg havde udviklet en skør og sart hovedbund. Jeg har siden lejlighedsvis brugt hennapulver, fordi det er et naturprodukt, som min hovedbund gerne vil acceptere. Fandt med tiden ud af, at glimtet i øjet talte mere end hårfarven.
Selvfølgelig uden at sætte lyset under en skæppe, er min uimodståelige charme og "viden" også et must.
Samt de tusinde andre positive ting, der er kendetegnende for min person, - men som jeg lige nu vil lade stå ubeskrevet.
Nu var jeg både "lyshåret" og langbenet, men vejede desværre stadig en fem kilo for meget, plus mit brystparti nok heller ikke havde den rigtige størrelse.
De fem kilo kunne jeg godt skyde en hvid pil efter at gøre forhåbninger om at smide inden afrejsen. Brysternes volumen kunne der heller ikke ændres meget ved, men til gengæld hakkede optimisten mig i skallen med devisen: De attraktiver det var lidt småt med til gaden - havde jeg til gengæld stort til gården!
I en del år havde jeg brugt vat i brysteholderen for at få fremhævet brystpartiet lidt mere, men lige netop i det årstal, jeg skriver om, havde quinderne nogle år forinden været på barrikaderne og smidt brysteholderne, så det var en saga blot.
I stedet havde jeg fundet en tøjstil der passede meget godt til min figur.
Flirt
Under ferien forelskede jeg mig i en tjener, der hed Manuel. Efter en lang vuggende og musikøredøvende nat på et diskotek, fik jeg indfriet alle mine forventninger til en lille ferieflirt.
I den gryende solopgang, fulgte han mig tilbage til hotellet. Han holdte min varme, svedige og dirrende hånd i hans store, lodne serveringsfad. Ingen kys og absolut ingenting, - men I guder, hvor var det stort.
Ja ja - jeg kan sagtens spore den tvivl, der må være hos læserne af dette indlæg. Når sandheden skal frem, så var frøkenen en meget jomfruelig og ærbar, ung pige, som værnede meget om hendes dyder. Jeg fik i øvrigt en masse venner på den rejse, som jeg holdte kontakt med i mange år.
Hårfarvning med Poly Color, eller for den sags skyld alle mulige andre syntetiske hårfarvningsprodukter, har jeg aldrig siden brugt.
Selvværdsværdier
Det viste sig senere, at jeg havde udviklet en skør og sart hovedbund. Jeg har siden lejlighedsvis brugt hennapulver, fordi det er et naturprodukt, som min hovedbund gerne vil acceptere. Fandt med tiden ud af, at glimtet i øjet talte mere end hårfarven.
Selvfølgelig uden at sætte lyset under en skæppe, er min uimodståelige charme og "viden" også et must.
Samt de tusinde andre positive ting, der er kendetegnende for min person, - men som jeg lige nu vil lade stå ubeskrevet.
