Lady Elliot Island
Et lille paradis på jord med et enestående dyreliv.
I december sidste år havde jeg den ære at tilbringe tre dejlige dage i selskab med den skønne dame: Lady Elliot, og hun har efterladt sine spor. Jeg tror, jeg er forelsket!!
Efter en nat på en meget ukomfortabel bænk ved busstationen i Bundaberg (home of the Bundy Rum) på Australiens østkyst gik turen til den lille flækkes lufthavn, der var under en noget seriøs ombygning. Faktisk sad vi i øredøvende borremaskinelarm i noget, der føltes som en evighed.
Men så kom vores lille 12-personers propelflyver endelig. Så med selen og hold godt fast, for denne flyver var ikke just det samme som at sætte sig ind i et charterfly! Faktisk skulle det hele lukkes og spændes og sikres via håndkraft, og eftersom jeg sad ved døren, fik jeg æren af at afsikre denne. Jeg var IKKE sikker ved den beslutning!
Efter en noget gyngende og kvalmefremkaldende start fra Bundaberg Lufthavn, fandt vi ud af, at vi skulle hente flere mennesker i nabobyen, så vi skulle lige hele turen igennem en gang til! Ned og op med masser af turbulens, som virkelig kunne mærkes i maven. Pyha!
Efter en nat på en meget ukomfortabel bænk ved busstationen i Bundaberg (home of the Bundy Rum) på Australiens østkyst gik turen til den lille flækkes lufthavn, der var under en noget seriøs ombygning. Faktisk sad vi i øredøvende borremaskinelarm i noget, der føltes som en evighed.
Men så kom vores lille 12-personers propelflyver endelig. Så med selen og hold godt fast, for denne flyver var ikke just det samme som at sætte sig ind i et charterfly! Faktisk skulle det hele lukkes og spændes og sikres via håndkraft, og eftersom jeg sad ved døren, fik jeg æren af at afsikre denne. Jeg var IKKE sikker ved den beslutning!
Efter en noget gyngende og kvalmefremkaldende start fra Bundaberg Lufthavn, fandt vi ud af, at vi skulle hente flere mennesker i nabobyen, så vi skulle lige hele turen igennem en gang til! Ned og op med masser af turbulens, som virkelig kunne mærkes i maven. Pyha!
Fugleliv overalt
Endelig gik turen direkte videre til Lady Elliot Island, der kun ligger cirka en halv times flyvetur fra fastlandet. Udsigten fra flyveren var pludseligt så fantastisk, at man var nødt til at vende den ellers noget anspændte mine for at nyde de fantastiske farver, der ventede i vandet rundt om øen.
Flyveren blev landet sikkert (og let gyngende - igen) på Lady Elliots landingsbane, der er præcis lige så lang som øen. Faktisk stoppede vi kun lige, inden vi kørte ud over afgrunden igen. Men... We made it!
Ved landingsbanen ventede tre smilende guider, der på klingende australsk fik sagt velkommen og budt os indenfor, så vi kunne få lidt aflast fra den brændende middagssol.
Vi fik vist vores indlogeringer og blev vist rundt på øen, der viste sig at være noget af en forhindringsbane, fordi der var fugle og fugleunger overalt! Det handlede altså om at lave slalom på gangstierne, hvis ikke man skulle komme til at sparke til en lille fugl eller dens afkom.
Da vi kom tilbage til vores lille rækkehus priste vi os da også lykkelige for, at vi havde valgt den lidt dyrere indlogering med toilet og bad, så vi slap for at gå slalom mellem fuglene på de kun let oplyste stier, når vi skulle på den natlige tissetur!
Endelig gik turen direkte videre til Lady Elliot Island, der kun ligger cirka en halv times flyvetur fra fastlandet. Udsigten fra flyveren var pludseligt så fantastisk, at man var nødt til at vende den ellers noget anspændte mine for at nyde de fantastiske farver, der ventede i vandet rundt om øen.
Flyveren blev landet sikkert (og let gyngende - igen) på Lady Elliots landingsbane, der er præcis lige så lang som øen. Faktisk stoppede vi kun lige, inden vi kørte ud over afgrunden igen. Men... We made it!
Ved landingsbanen ventede tre smilende guider, der på klingende australsk fik sagt velkommen og budt os indenfor, så vi kunne få lidt aflast fra den brændende middagssol.
Vi fik vist vores indlogeringer og blev vist rundt på øen, der viste sig at være noget af en forhindringsbane, fordi der var fugle og fugleunger overalt! Det handlede altså om at lave slalom på gangstierne, hvis ikke man skulle komme til at sparke til en lille fugl eller dens afkom.
Da vi kom tilbage til vores lille rækkehus priste vi os da også lykkelige for, at vi havde valgt den lidt dyrere indlogering med toilet og bad, så vi slap for at gå slalom mellem fuglene på de kun let oplyste stier, når vi skulle på den natlige tissetur!
Livet under vandet
På Lady Elliot kan man virkeligt mærke tidevandets skiften, da vandet når højt op til øen ved højvande, mens lavvande gør, at revet omkring øen er næsten helt blottet. Det inviterede jo til en lille guidet gåtur (en såkaldt reef walk) rundt langs øen med dens skønne dyreliv under vandet.
Der var søagurker en masse, hvoraf visse kunne samles op, mens andre havde bedst af at blive liggende, da de faktisk er meget giftige. Men så var det godt, man var blevet udstyret med reef-sko.
Vi var omgivet af farvestrålende stimer af fisk, blå søstjerner, havskildpadder, kæmpe muslinger og masser af smukke koraller.
På dyrenes domæne
Vi var på Lady Elliot Island i fuglenes ynglesæson og netop på det tidspunkt, hvor skildpadderne ligger deres æg. Desværre oplevede vi ikke, at en af skildpadderne gik i land og lagde æg, mens vi var der. Men vi så adskillige kæmpeskildpadder under vandet og havde da også æren af at tilbringe en aften i selskab med en skildpaddeekspert fra Bundaberg, som tilfældigvis besøgte øen, mens vi var der.
Men de ynglende fugle fik vi da mødt. Og når man sad på stedets fællesterasse og nød sin morgenmad, greb flere af dem da også chancen til at sætte sig på ens tallerken eller glas for at tage for sig af retterne. Fugle kan altså også godt lide multifrugtjuice... Faktisk var de så ligeglade med, at menneskene var der, at man virkeligt følte, at man var på deres domæne.
Det hårde ved det var så, at der på øen også er nogle træer, som spreder deres frø ved at sætte sig fast på fuglene. Derfor mødte vi flere gange dagligt små fugle, der var dækket med disse grene med frø, som gjorde, at de hverken kunne gå eller flyve. Vi fik da også reddet et par stykker fra at dø, ved at pille de nasty grene af deres vinger - selvom guiderne sagde, at vi helst skulle naturen gå sin gang. Så shyyy...
På Lady Elliot kan man virkeligt mærke tidevandets skiften, da vandet når højt op til øen ved højvande, mens lavvande gør, at revet omkring øen er næsten helt blottet. Det inviterede jo til en lille guidet gåtur (en såkaldt reef walk) rundt langs øen med dens skønne dyreliv under vandet.
Der var søagurker en masse, hvoraf visse kunne samles op, mens andre havde bedst af at blive liggende, da de faktisk er meget giftige. Men så var det godt, man var blevet udstyret med reef-sko.
Vi var omgivet af farvestrålende stimer af fisk, blå søstjerner, havskildpadder, kæmpe muslinger og masser af smukke koraller.
På dyrenes domæne
Vi var på Lady Elliot Island i fuglenes ynglesæson og netop på det tidspunkt, hvor skildpadderne ligger deres æg. Desværre oplevede vi ikke, at en af skildpadderne gik i land og lagde æg, mens vi var der. Men vi så adskillige kæmpeskildpadder under vandet og havde da også æren af at tilbringe en aften i selskab med en skildpaddeekspert fra Bundaberg, som tilfældigvis besøgte øen, mens vi var der.
Men de ynglende fugle fik vi da mødt. Og når man sad på stedets fællesterasse og nød sin morgenmad, greb flere af dem da også chancen til at sætte sig på ens tallerken eller glas for at tage for sig af retterne. Fugle kan altså også godt lide multifrugtjuice... Faktisk var de så ligeglade med, at menneskene var der, at man virkeligt følte, at man var på deres domæne.
Det hårde ved det var så, at der på øen også er nogle træer, som spreder deres frø ved at sætte sig fast på fuglene. Derfor mødte vi flere gange dagligt små fugle, der var dækket med disse grene med frø, som gjorde, at de hverken kunne gå eller flyve. Vi fik da også reddet et par stykker fra at dø, ved at pille de nasty grene af deres vinger - selvom guiderne sagde, at vi helst skulle naturen gå sin gang. Så shyyy...
Undervejs på turen fik vi også den mest fantastiske snorkletur i det skønne blå vand, masser af close-encounters med havskildpadder i en glasbundsbåd, masser af god mad og mange sjove oplevelser med fuglene, som mente, de skulle bygge reder alle vegne - måske også lige foran vores dør?
Efter tre dage på øen, steg vi ombord på den lille propelflyver igen, men denne gang var man forberedt på den turbulente flyvetur, så maven var mere i ro, og vi greb i stedet chancen for at sige pænt farvel til denne fantastiske ø med de mange enestående oplevelser.
Så går din vej lige et smut forbi Australiens dejlige østkyst, så snyd ikke dig selv for et besøg på enestående Lady Elliot Island. Hun er bestemt et besøg værd - mindst en gang i livet.
Besøg Lady Elliot Island her.
Efter tre dage på øen, steg vi ombord på den lille propelflyver igen, men denne gang var man forberedt på den turbulente flyvetur, så maven var mere i ro, og vi greb i stedet chancen for at sige pænt farvel til denne fantastiske ø med de mange enestående oplevelser.
Så går din vej lige et smut forbi Australiens dejlige østkyst, så snyd ikke dig selv for et besøg på enestående Lady Elliot Island. Hun er bestemt et besøg værd - mindst en gang i livet.
Besøg Lady Elliot Island her.
