Kvinder og deres hår
Hvorfor er håret så vigtigt for specielt kvinder? Hvilken betydning har denne skønhedsfaktor været tillagt igennem historien?
Vores hår og dets frisure signalerer ligeså meget, hvem vi er, som vores taske, sko og andet tilbehør. Vi ønsker at være in
Gennem historien har håret været barberet væk, klippet kort eller blevet holdt så langt som muligt. Man har sågar anvendt paryk, for at ens hår-manke skulle pryde mere. I det gamle Egypten barberede de højtstående mænd deres hår af og anvendte parykker, og kvinderne brugte parykker oven på deres naturlige hår.
Senere spredte tendensen sig til de fyrstelige kredse i Europa, og det var her endnu kun de mere velstående klasser, der anvendte disse parykker, samt lavede kunstneriske frisurer. Vores valg af frisure har altså historisk set fortalt noget om vores sociale og religiøse overbevisning.
Hårmagt
Hun træder ind i en bar. Kvinderne sender hende sukkende blikke eller hvæser lydløst af hende. Mændene følger diskret og let savlende hendes trin. Et langt, mørkt bølgende hår falder let over hendes skuldre. Hun bestiller en drink i baren og kaster håret tilbage. Hun er offer for kommentarer, samtaler og masser af blikke.
Som kvinde beundrer man altid andre kvinder for deres skønhed eller viden. Vi kvinder konkurrerer om at blive set af flest mulige mænd, og håret er en vigtig faktor i dette spil. En stor hårpragt har historisk set altid signaleret magt og status, både blandt kvinder og mænd. Indenfor forskellige historiske perioder har der været en række klare træk for, hvilken frisure man har forbundet med at være den mest feminine eller maskuline. Håret har altid spillet en central rolle og har været anset som noget magisk.
For eksempel er der et utal af fortællinger, hvor hekse skal bruge et menneske-hår for at udføre woodoo. Hår har også været anvendt i amuletter, som man hængte om halsen. Man fik magt over de mennesker, hvis hår man have tilegnet sig. Håret havde også en stærk symbolværdi i indianersamfund, da en skalpel af fjenden var ensbetydende med et sejrstrofæ, som signalerede krigerens kraft og magt.
Hvis kvinder har brudt religiøse og moralske regler, har det ofte været håret, det gik ud over. Under heksejagterne barberede man heksenes hår af, inden de blev brændt på bålet. Dette, for at fratage dem deres styrke og kaste skam over dem. Det, at barbere håret af kvinder, er også blevet foretaget i nyere tid. De kvinder, også kaldet "tyskertøserne", der havde været i seng med de tyske soldater under 'Anden Verdenskrig', blev efter krigen også barberet skaldede. Så kunne alle se, de havde været venner med fjenden.
Gennem historien har håret været barberet væk, klippet kort eller blevet holdt så langt som muligt. Man har sågar anvendt paryk, for at ens hår-manke skulle pryde mere. I det gamle Egypten barberede de højtstående mænd deres hår af og anvendte parykker, og kvinderne brugte parykker oven på deres naturlige hår.
Senere spredte tendensen sig til de fyrstelige kredse i Europa, og det var her endnu kun de mere velstående klasser, der anvendte disse parykker, samt lavede kunstneriske frisurer. Vores valg af frisure har altså historisk set fortalt noget om vores sociale og religiøse overbevisning.
Hårmagt
Hun træder ind i en bar. Kvinderne sender hende sukkende blikke eller hvæser lydløst af hende. Mændene følger diskret og let savlende hendes trin. Et langt, mørkt bølgende hår falder let over hendes skuldre. Hun bestiller en drink i baren og kaster håret tilbage. Hun er offer for kommentarer, samtaler og masser af blikke.
Som kvinde beundrer man altid andre kvinder for deres skønhed eller viden. Vi kvinder konkurrerer om at blive set af flest mulige mænd, og håret er en vigtig faktor i dette spil. En stor hårpragt har historisk set altid signaleret magt og status, både blandt kvinder og mænd. Indenfor forskellige historiske perioder har der været en række klare træk for, hvilken frisure man har forbundet med at være den mest feminine eller maskuline. Håret har altid spillet en central rolle og har været anset som noget magisk.
For eksempel er der et utal af fortællinger, hvor hekse skal bruge et menneske-hår for at udføre woodoo. Hår har også været anvendt i amuletter, som man hængte om halsen. Man fik magt over de mennesker, hvis hår man have tilegnet sig. Håret havde også en stærk symbolværdi i indianersamfund, da en skalpel af fjenden var ensbetydende med et sejrstrofæ, som signalerede krigerens kraft og magt.
Hvis kvinder har brudt religiøse og moralske regler, har det ofte været håret, det gik ud over. Under heksejagterne barberede man heksenes hår af, inden de blev brændt på bålet. Dette, for at fratage dem deres styrke og kaste skam over dem. Det, at barbere håret af kvinder, er også blevet foretaget i nyere tid. De kvinder, også kaldet "tyskertøserne", der havde været i seng med de tyske soldater under 'Anden Verdenskrig', blev efter krigen også barberet skaldede. Så kunne alle se, de havde været venner med fjenden.
Fordomme ud fra frisurer
Det er i dag, som det var for hundrede af år siden, de herskende klasser, økonomisk og kulturelt, der langt hen ad vejen sætter reglerne for, hvad der er moderne - også når det gælder hårmoden.
Anderledes ved det 20. århundrede er, at moden er tilgængelig og mulig at følge for stort set alle befolkningsgrupper. Der er i dag et kæmpe marked for frisører, hårprodukter og tilbehør, og den skiftende hårmode øger fortsat produktionen.
Gennem historien har håret som sagt altid symboliseret magt som afmagt, om det så har været sandt, at personen har været i besiddelse af dette eller ej. Der har altid eksisteret forestillinger og fordomme om fremmede folks egentlige jeg ud fra deres frisure, og disse lever også i dag i bedste velgående.
Hvilke fordomme om hår eksisterer der ikke? Når vi ser en skaldet mand, synes vi sjældent, der er meget mand over ham. Når vi ser en kronraget kvinde, forbinder vi det med sorg, sygdom eller personlig rodløshed. Når vi ser en langhåret mand, er han enten rockmusiker eller venstrefløjsekstremist.
Det er i dag, som det var for hundrede af år siden, de herskende klasser, økonomisk og kulturelt, der langt hen ad vejen sætter reglerne for, hvad der er moderne - også når det gælder hårmoden.
Anderledes ved det 20. århundrede er, at moden er tilgængelig og mulig at følge for stort set alle befolkningsgrupper. Der er i dag et kæmpe marked for frisører, hårprodukter og tilbehør, og den skiftende hårmode øger fortsat produktionen.
Gennem historien har håret som sagt altid symboliseret magt som afmagt, om det så har været sandt, at personen har været i besiddelse af dette eller ej. Der har altid eksisteret forestillinger og fordomme om fremmede folks egentlige jeg ud fra deres frisure, og disse lever også i dag i bedste velgående.
Hvilke fordomme om hår eksisterer der ikke? Når vi ser en skaldet mand, synes vi sjældent, der er meget mand over ham. Når vi ser en kronraget kvinde, forbinder vi det med sorg, sygdom eller personlig rodløshed. Når vi ser en langhåret mand, er han enten rockmusiker eller venstrefløjsekstremist.
