Aniston

Kvindelige Sherlocks

Hvad får en helt almindelig kvinde til at blive en snedig og desperat snushane?

Vi kender dem godt, enten er vi selv en, vores veninde eller også har vi hørt nogle af fortællingerne om dem. "De kvindelige Sherlocks", bedre kendt som kæreste-snushanerne.
Kvindelige Sherlocks
Hvem kender ikke til historier om kvinder, der er endt som desperate snushaner, som kigger i kærestens kalender, tjekker hans e-mail, læser hans sms'er og som nærmest lever deres liv med en evig jagt på at finde fældende beviser på, at kæresten er utro eller lignende.

De fleste kvinder har prøvet at være i et forhold, hvor de har følt eller fået mistanke om at deres elskede ikke havde rent mel i posen, men en ting er at have denne følelse noget andet er at blive en desperat snushane, som leder efter det bevis, som kan understøtte deres mistanke.

Hvorfor bliver nogle kvinder sådan?

Mange af os har på et eller andet tidspunkt i vores liv, prøvet at blive en smule jaloux, men når kvinder ender som desperate snushaner, er det et tegn på at deres jalousi har taget overhånd.

Jalousi udspringer af usikkerhed og lavt selvværd. Så hvis jalousien tager overhånd kan det ende over i angst, ejerfornemmelser og mistænksomhed, og det er disse ting at de kvindelige snushaner så ofte føler.

Deres tanker er hele tiden på kæresten, hvad laver han, hvem er han sammen med, er han mig utro og så videre; og selvom deres mistanke ikke bliver understøttet, når de leger snushaner og tjekker ham, ja så bliver de alligevel ved, for tænk nu hvis de overså noget, tænk nu hvis han har modtaget en ny sms eller e-mail, som kan vise det de inderst inde frygter.

Men hvorfor jagte det man frygter? Og kan denne søgen ikke netop være med til at gøre at ens frygt bliver til virkelighed? For der er jo ingen der har lyst til at føle sig evigt overvåget, og ingen er fortjent med at leve som en hund i lænker.

Problemet er bare at disse kvinder ikke er sådan med vilje, jeg prøver ikke at undskylde deres opførsel, men derimod prøve at give folk en forståelse for hvorfor nogle kvinder ender på denne forfærdelige måde.
ANNONCE
Kvindelige Sherlocks
Hvis man spørg kvinde,r der har det sådan her, så vil de alle sammen sige, at de hader det. De hader den evige mistro, den evige frygt og den evige jagt og søgen efter noget mistænkeligt.

Men noget andet de ofte har tilfælles er at de alle tidligere har oplevet svigt, smerte, utroskab og på en eller anden måde ikke fået det bearbejdet, så det er faktisk dér problemet ligger.

De fleste af os kender til ordsprog og sætninger, hvor der bliver sagt kloge ord om at "Fortiden altid vil indhente os...", og det er faktisk hvad der er sket for disse kvinder, for selvom de lever i et forhold med en sød og kærlig kæreste, så er smerten og frygten fra fortiden stadig i deres krop og hjerne, hvilket resulterer i denne opførsel.

Har du oplevet noget lignende, eller kender du en der har?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce