Aniston

Kvindekvalme

Det nye Tvshow Q TV med Pernille Aalund bragte kun forragelse

Det nye kvindeprogram Q TV skulle ifølge værten, Pernille Aalund selv beskæftige sig med virkelighedens kvinder. Det er bare som om dette projekt ikke lykkedes. Det er som om, vi har set programmet før.
Kvindekvalme
Alt er muligt, og det er de muligheder vi sætter fokus på i Q TV, udtaler Pernille Aalund, vært på tv-programmet, Q TV. Programmet tager indholdsmæssigt udgangspunkt i det populære kvindemagasin Q, som Pernille Aalund er redaktør for. Programmet vises på den nye kvindekanal, kanal 4 en gang ugentligt.

Det er ikke så meget et program, men mere et show af modeksperter, stylister, og kvindeeksperter som
Det er set før
Under showet foregår der en makeover af en ung kvinde, hvor hun på en time, med hjælp fra en frisør, stylist og makeupartist, skal undergå en forvandling, der til forveksling ligner en miniudgave af programmet " Ti år yngre på ti dage".

Det er som om, man har set det koncept før. Nåh ja, stort set alle kvindemagasiner herhjemme laver en sådan forandring i hvert månedlige nummer, og så er der programmet "The Swan" og "Forunderlig Forandring", her får kvinderne bare også hjælp med lidt plastikirugi.

Tilbage til programmet, så kunne jeg ikke fjerne mit nysgerrige blik fra udsendelsen. Ud over at være vidne til denne unge kvindes forvandling, så jeg også et interview med en kvinde, der havde fået lavet en brystforstørrelse, hun ikke var tilfreds med.
 
Kvinden syntes, hendes brystvorte sad for langt oppe, og havde derfor svært ved at finde bh'er, der dækkede brystvorterne. Hun kunne heller ikke have nedringet tøj på og udtrykte, at det, der ellers skulle have givet hende mere selvtillid og glæde, kun havde skabt problemer for hende.

Pernille Aalund fortalte hende, hvordan programmet havde fundet en dygtig kirurg, som gerne ville udføre en operation for hende gratis. Denne overraskelse rørte forståeligt nok kvinden dybt, og af glæde kunne hun ikke lade være med at fælde et par tårer. Og så var det, jeg ved ikke hvorfor, at Pernille Aalund også lige pludselig fik rystende stemme og tårer i øjnene. Og så sad de to kvinder og " flæbede" i kor over, hvor fantastisk det hele var.

Virkelighedens kvinder
Som seer til denne seance følte jeg mig lidt afstumpet eller kold følelsesmæssigt. Var det meningen denne situation skulle røre mig, eller var det naturligt, jeg reagerede med foragt og uforståelighed overfor deres tårer. Jeg tror bare min reaktion fortæller, at jeg ikke er enig i, at programmet beskriver som den fordre: "Virkelighedens kvinder! Med alle de erfaringer, problemer, hårde slag og store sejre som det virkelige liv giver."

Det er ikke for virkelighedens kvinder, det er for dem, der har silikonepatter eller ønsker at få en skønhedsoperation. Jeg ved ikke, hvor mange kvinder, der har kunnet identificerer sig med de kvinder i programmet, men jeg tror ikke, det er særlig mange. Der skal i hvert fald rigtig mange programmer til, for at Pernille Aalund når ud til virkelighedens kvinder.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce