Kvindeformer
Modelkroppen?
Jeg tror desværre de fleste piger i dag, tror - jeg ved det selvfølgelig ikke - at når de ser udsendelse efter udsendelse af "Topmodel" på Tv3, sidder de med en lille modeldrøm i maven (trods man måske har 4,7 kg "for meget" på sidebenene) bliver man hurtigt manet til jorden, når man får kigget sig i spejlet og ens modeldrømme er så godt som knust!
Det er som om normen om hvordan kvindekroppen skal se ud, har taget over. Det handler ikke længere om højden, ansigtet, og så videre, men i den grad om kropsbygningen. Og hvor tragisk er det, at der rent faktisk sidder super smukke piger derude, som måske ikke lige falder ind under kategorien "model", men simpelthen bare render rundt med en ansigt som en engel.
Synet på kvindekroppen har ændret sig markant gennem de sidste mange år. Fedme er blevet en realitet, og fokus på modebranchen gør, at en del falder udenfor mængden, når det kommer til at have en "pæn" figur. Modellerne i tv, er tyndere end nogen sinde før, og den ene efter den anden udvikler en voldsom psykisk sygdom i form af anoreksi, eller bulimi, for ikke at være den tykkeste af modeller, velvidende man kun vejer 47 kg.
Men tøser - come on... det jo ikke pænt! Jeg kan gå med til at en "modeltype" skal have en pæn figur, men når man ser de der stankelben med tendens til udspringende knogler, bliver jeg nærmest helt skræmt.
Kan vi dog ikke - os kvinder imellem - bare lære at acceptere os selv, elske dét vi ser i spejlet! Min erfaring siger mig, at de fleste fyre alligevel synes det er pænere og dejligere, med en pige som har "lidt at tage fat i". Jeg synes personligt en pige kan være utrolig smuk, hvis hun har kvindelige former, hofter, talje, barm, god bagdel (ikke nødvendigvis hård som sten - de fleste foretrækker vel en blød bamse, frem for en hård, ikke sandt?).
Nu da jeg allerede har erkendt mellem linjerne, at jeg selv hører til den gruppe tøser, som (hvis jeg selv må sige det) har et pænt ydre, og kan lide at gøre noget ud af mig selv, men samtidig slet ikke er "modeltynd".
Og vil lige skynde mig at tilføje, at jeg i allerhøjeste grad tror det hele handler om, hvordan man har det indvendig, og at man netop skal gøre gode ting for sig selv, det højner ens selvværd og giver én troen på at man er "okay".
Det er som om normen om hvordan kvindekroppen skal se ud, har taget over. Det handler ikke længere om højden, ansigtet, og så videre, men i den grad om kropsbygningen. Og hvor tragisk er det, at der rent faktisk sidder super smukke piger derude, som måske ikke lige falder ind under kategorien "model", men simpelthen bare render rundt med en ansigt som en engel.
Synet på kvindekroppen har ændret sig markant gennem de sidste mange år. Fedme er blevet en realitet, og fokus på modebranchen gør, at en del falder udenfor mængden, når det kommer til at have en "pæn" figur. Modellerne i tv, er tyndere end nogen sinde før, og den ene efter den anden udvikler en voldsom psykisk sygdom i form af anoreksi, eller bulimi, for ikke at være den tykkeste af modeller, velvidende man kun vejer 47 kg.
Men tøser - come on... det jo ikke pænt! Jeg kan gå med til at en "modeltype" skal have en pæn figur, men når man ser de der stankelben med tendens til udspringende knogler, bliver jeg nærmest helt skræmt.
Kan vi dog ikke - os kvinder imellem - bare lære at acceptere os selv, elske dét vi ser i spejlet! Min erfaring siger mig, at de fleste fyre alligevel synes det er pænere og dejligere, med en pige som har "lidt at tage fat i". Jeg synes personligt en pige kan være utrolig smuk, hvis hun har kvindelige former, hofter, talje, barm, god bagdel (ikke nødvendigvis hård som sten - de fleste foretrækker vel en blød bamse, frem for en hård, ikke sandt?).
Nu da jeg allerede har erkendt mellem linjerne, at jeg selv hører til den gruppe tøser, som (hvis jeg selv må sige det) har et pænt ydre, og kan lide at gøre noget ud af mig selv, men samtidig slet ikke er "modeltynd".
Og vil lige skynde mig at tilføje, at jeg i allerhøjeste grad tror det hele handler om, hvordan man har det indvendig, og at man netop skal gøre gode ting for sig selv, det højner ens selvværd og giver én troen på at man er "okay".
