Kvinde i fokus - Mai Ginge Jensen
For mange er bowling noget man dyrker i mørke rum med høj musik og rigelige mængder alkohol
Det hele startede egentlig som for enhver anden lille pige. Mai voksede op og blev gammel nok til at starte på Lundergård skolen, for derefter at komme på Hjørring private realskole, og fortsætte videre på Hjørring gymnasium.
Efter gymnasiet og 3 sabbatår var det så tandlægestudiet i Århus der trak i hende, og i 2012 bliver hun student.
Hun arbejdede som mange andre studerende, for at supplere op til sine udgifter. Dog havde hun et lidt andet forbrug en mange andre.
Mai spillede bowling på eliteplan, en fornøjelse der kostede meget i træning, forberedelse og stævne udgifter.
Bowling var dog ikke umiddelbart den første sport, den storsmilende tandlægestuderende fandt interesse for. Med hendes egne ord:
" Jeg har aldrig nogensinde været bare en anelse musikalsk, så mine forældre sendte mig som bette til svømning! Det blev jeg sådan lidt god til og bidt af. Så blev ved pænt længe. Indtil jeg var 16-17år"
En misundelse på hendes søsters mange bowling medaljer, førte hende dog videre til bowling.
"Min misundelse på min søsters medaljer, gjorde faktisk at jeg gjorde op med mig selv om, at jeg ikke gad at soppe rundt i et badekar resten af mit vil, og bare forestille mig jeg var dygtig. Så jeg fik en masse hjælp af
Træningen gav hurtigt pote, og det første år Mai forsøgte sig med ungdomslandsholdet klarede hun det. Derefter spillede hun noget EM, hvor hun endte helt nede på en 30. plads. Så træningen krævede stor motivation. Denne motivation fandt hun ved at idealisere sig selv som en champion når hun trænede, så stor en champion at hun rent faktisk kunne slå sin søster, Anja. Det tog dog sin tid før hun kom så langt.
"Som ungdomspiller var jeg ikke en skid overhovedet. Fik altid at vide jeg havde en god teknik, men jeg nok ikke lige skulle regne med det helt store."
Efter gymnasiet og 3 sabbatår var det så tandlægestudiet i Århus der trak i hende, og i 2012 bliver hun student.
Hun arbejdede som mange andre studerende, for at supplere op til sine udgifter. Dog havde hun et lidt andet forbrug en mange andre.
Mai spillede bowling på eliteplan, en fornøjelse der kostede meget i træning, forberedelse og stævne udgifter.
Bowling var dog ikke umiddelbart den første sport, den storsmilende tandlægestuderende fandt interesse for. Med hendes egne ord:
" Jeg har aldrig nogensinde været bare en anelse musikalsk, så mine forældre sendte mig som bette til svømning! Det blev jeg sådan lidt god til og bidt af. Så blev ved pænt længe. Indtil jeg var 16-17år"
En misundelse på hendes søsters mange bowling medaljer, førte hende dog videre til bowling.
"Min misundelse på min søsters medaljer, gjorde faktisk at jeg gjorde op med mig selv om, at jeg ikke gad at soppe rundt i et badekar resten af mit vil, og bare forestille mig jeg var dygtig. Så jeg fik en masse hjælp af
Træningen gav hurtigt pote, og det første år Mai forsøgte sig med ungdomslandsholdet klarede hun det. Derefter spillede hun noget EM, hvor hun endte helt nede på en 30. plads. Så træningen krævede stor motivation. Denne motivation fandt hun ved at idealisere sig selv som en champion når hun trænede, så stor en champion at hun rent faktisk kunne slå sin søster, Anja. Det tog dog sin tid før hun kom så langt.
"Som ungdomspiller var jeg ikke en skid overhovedet. Fik altid at vide jeg havde en god teknik, men jeg nok ikke lige skulle regne med det helt store."
Men dagen oprandt hvor det var tid til at forsøge sig med seniorlandsholdet. Her konkurrerede Mai med sin søster. De klarede sig begge igennem nåleøjet, og dette på trods af at Mai ikke engang havde vundet et jysk mesterskab endnu, hvilket søsteren vist ikke var helt tilfreds med, da hun mente hun var meget bedre.
Med en idé om, at hun selv var mega god, trænede Mai som en gal det næste stykke tid.
"Jeg mente selv det måske ville give en lille smule pote engang. Jeg kan godt li' at træne mange kedelige ting, som mange andre ikke gider. Meget grundtræning og elsker egentlig bare at gå og lege når jeg træner."
I 2003 skulle hun så til sit første senior VM, hvor hun med sine egne ord spillede helt vildt dårligt, men blev udtaget til landsholdet. Det gjorde søsteren ikke, hvilket var en sejr i sig selv. At være bedre end sin storesøster.
I 2005 blev der afholdt VM i Aalborg, og her var hun selvfølgelig også afsted for at prøve kræfter med de andre, men pga. manglende mentaltræning gik det ikke helt efter planen;
"Min hjerne kunne simpelthen bare ikke følge, hvad min krop gerne ville præsterer! Og det endte i kaos inde i mit hoved, og jeg vidste faktisk til sidst ikke hvad det var jeg lavede. Jeg var reserve på vores 5-mands hold. Og de vandt bronze, og så fik jeg også en medalje - fordi, 'jeg var jo en del af holdet'!! Men følte jeg lige, jeg havde gjort mig fortjent til den medalje? Næ nej. Var egentlig arrig!! Jeg følte mig som den største taber i hele verden, og jeg tror det var her jeg virkelig fik mit boost. Jeg ville ikke være den dårlige på holdet. Jeg ville ikke være den som trak gennemsnittet ned. Og jeg tænkte: Det er kun mig som kan gøre noget ved det. Kun mig som kan gøre en forskel. Så jeg hankede op i mig selv. Tænkte - det kan fanme ikke passe det her. Hvis de andre kan, så kan jeg også. Jeg vil også. Mai Ginge kan selv. Jeg vil stå på egne ben, og jeg vil være uafhængig. Jeg vil ikke være afhængig af et hold, som skal bære mig til medaljerne. Jeg vil selv. Jeg vil hjælpe mit hold. Den eneste måde jeg kan gøre det på, er simpelthen ved at højne mit eget niveau! Jeg kan det her tænkte jeg"
Så der kom gang i mentaltræningen. De to bøger "Bedst når det gælder 1&2" gav hende en masse værktøjer.
Med en idé om, at hun selv var mega god, trænede Mai som en gal det næste stykke tid.
"Jeg mente selv det måske ville give en lille smule pote engang. Jeg kan godt li' at træne mange kedelige ting, som mange andre ikke gider. Meget grundtræning og elsker egentlig bare at gå og lege når jeg træner."
I 2003 skulle hun så til sit første senior VM, hvor hun med sine egne ord spillede helt vildt dårligt, men blev udtaget til landsholdet. Det gjorde søsteren ikke, hvilket var en sejr i sig selv. At være bedre end sin storesøster.
I 2005 blev der afholdt VM i Aalborg, og her var hun selvfølgelig også afsted for at prøve kræfter med de andre, men pga. manglende mentaltræning gik det ikke helt efter planen;
"Min hjerne kunne simpelthen bare ikke følge, hvad min krop gerne ville præsterer! Og det endte i kaos inde i mit hoved, og jeg vidste faktisk til sidst ikke hvad det var jeg lavede. Jeg var reserve på vores 5-mands hold. Og de vandt bronze, og så fik jeg også en medalje - fordi, 'jeg var jo en del af holdet'!! Men følte jeg lige, jeg havde gjort mig fortjent til den medalje? Næ nej. Var egentlig arrig!! Jeg følte mig som den største taber i hele verden, og jeg tror det var her jeg virkelig fik mit boost. Jeg ville ikke være den dårlige på holdet. Jeg ville ikke være den som trak gennemsnittet ned. Og jeg tænkte: Det er kun mig som kan gøre noget ved det. Kun mig som kan gøre en forskel. Så jeg hankede op i mig selv. Tænkte - det kan fanme ikke passe det her. Hvis de andre kan, så kan jeg også. Jeg vil også. Mai Ginge kan selv. Jeg vil stå på egne ben, og jeg vil være uafhængig. Jeg vil ikke være afhængig af et hold, som skal bære mig til medaljerne. Jeg vil selv. Jeg vil hjælpe mit hold. Den eneste måde jeg kan gøre det på, er simpelthen ved at højne mit eget niveau! Jeg kan det her tænkte jeg"
Så der kom gang i mentaltræningen. De to bøger "Bedst når det gælder 1&2" gav hende en masse værktøjer.
" Desuden havde den amerikanske landstræner taget fat i mig under VM, og sagde hun syntes jeg var virkelig dygtig - men jeg bare manglede noget. Det noget fandt jeg senere ud af hvad var. Det var nemlig at blive klar over, at jeg faktisk var dygtig. Jeg havde aldrig nogensinde kigget på mig selv som værende en dygtig spiller, hvor hvis jeg skulle spille imod mig selv, at jeg ville frygte mig selv. Gik tit og sagde jeg var god og bla bla bla under træning, men jeg mente det ikke rigtig. Fandt ud af der faktisk er stor forskel på at sige ting - og så faktisk at virkelig mene det - helt inde. Du ved virkelig MENE det, og leve livet efter det... Mentaltræningen hjalp mig en stor del her! Havde faktisk gjort mega meget grin med mental træning tidlligere, fordi jeg syntes det var noget mærkelig noget, det der med at ligge og forestille sig en masse ting. Men jeg blev super god til det til sidst, og vælger at tro det er noget af det som har hjulpet mig!"
Det sidste prik over i'et kom, da de fik en ny træner - Et nyt pust.
Et halvt års spil i Sverige, og et halvt år på Idrætshøjskolen i Sønderborg lagde bunden for en god form, og gav Mai mulighed for at spille som hun gerne ville. Men så kom iskarias nerven i klemme, og hun kunne knap nok gå eller stå. Et stort minus i regningen, som ikke engang et kiropraktor besøg kunne opveje.
Det sidste prik over i'et kom, da de fik en ny træner - Et nyt pust.
Et halvt års spil i Sverige, og et halvt år på Idrætshøjskolen i Sønderborg lagde bunden for en god form, og gav Mai mulighed for at spille som hun gerne ville. Men så kom iskarias nerven i klemme, og hun kunne knap nok gå eller stå. Et stort minus i regningen, som ikke engang et kiropraktor besøg kunne opveje.
"Udtagelsen op til em var lige rundt om hjørnet da jeg havde gået sådan her i 3 uger. Min træner valgte at udtage mig alligevel men bad hjemmereserven at træne meget da hun skulle ind hvis ikke jeg blev klar. Efter jeg ikke kunne træne i 1.5mdr, kun en smule styrketæning, så gik det væk fra en dag til en anden. Havde en del ømheder i ryggen men ikke det vilde. Her var der 12dage til em 2006 i tyskland. Jeg havde brugt min mental træning meget. Omkring 1-2timer om dagen, fordi jeg tænkte det ville hjælpe mig.
Jeg kom hurtigt i gang med træningen og var målrettet. Men følte mig ikke klar da vi tog af sted til em. Da jeg kom derned var jeg nervøs. Men stadig fattet af at jeg måtte gøre mit aller bedste. Og mentalt havde jeg forberedt mig på det værste. Jeg kom hjem med guld i trio. Bronze i team. Guld i double ( med min søster ) og sølv i all event. 4 ud af 5 mulige medaljer!! Og så lavede jeg lige 300. Perfekt game. Og den første af slagsen. Lavede faktisk 22 strrikes i træk, noget jeg ikke til dato har gjort efter. Den bedste oplevelse i mit liv dertil."
Efter EM var der World Cup i Venezuela hvor Mai løb af med en bronze medalje, til dato den bedste danske placering til World Cup. Derefter snuppede hun et par måneder efter en 4. plads i team, og trio i Mexico til VM året efter. 17 kegler for lidt til en bronzemedalje.
"Igen satte jeg ind med træning. Jeg var i mellem tiden startet på tandlæge uddannelsen og tiden til træningen var knap. Da em stod for døren fik jeg rykket 2 eksaminer - så jeg skulle op sammen med de som skulle til re-eksamen. Blev lidt træt af jeg skulle rykke de eksaminer og havde det mål at jeg fanme ikke skulle læse hele sommeren uden nogen medalje."
I 2008 blev EM afholdt i Odense.
"Jeg fik sølv i all event. Jeg fik sølv i masters ( single event ), bronze i team, og bronze i double sammen med min søster. Super lækkert at kunne få 2 medaljer i de 2 eneste in
Mai år 2009
"Alt at dømme er det aldrig nogensinde for sent at begynde at tro på sig selv. Først nu føler jeg virkelig at jeg er klar til at indtage verden. Jeg har lært at stole på mig selv. Jeg har lært at når man sætter sig noget for så skal man virkelig gå efter det! Tro på det du står for aldrig give op. Man er lige det som man gør sig selv til. En dygtig bowler sagde en dag til mig - Mai, vi er så heldige med at du endnu ikke
Jeg kom hurtigt i gang med træningen og var målrettet. Men følte mig ikke klar da vi tog af sted til em. Da jeg kom derned var jeg nervøs. Men stadig fattet af at jeg måtte gøre mit aller bedste. Og mentalt havde jeg forberedt mig på det værste. Jeg kom hjem med guld i trio. Bronze i team. Guld i double ( med min søster ) og sølv i all event. 4 ud af 5 mulige medaljer!! Og så lavede jeg lige 300. Perfekt game. Og den første af slagsen. Lavede faktisk 22 strrikes i træk, noget jeg ikke til dato har gjort efter. Den bedste oplevelse i mit liv dertil."
Efter EM var der World Cup i Venezuela hvor Mai løb af med en bronze medalje, til dato den bedste danske placering til World Cup. Derefter snuppede hun et par måneder efter en 4. plads i team, og trio i Mexico til VM året efter. 17 kegler for lidt til en bronzemedalje.
"Igen satte jeg ind med træning. Jeg var i mellem tiden startet på tandlæge uddannelsen og tiden til træningen var knap. Da em stod for døren fik jeg rykket 2 eksaminer - så jeg skulle op sammen med de som skulle til re-eksamen. Blev lidt træt af jeg skulle rykke de eksaminer og havde det mål at jeg fanme ikke skulle læse hele sommeren uden nogen medalje."
I 2008 blev EM afholdt i Odense.
"Jeg fik sølv i all event. Jeg fik sølv i masters ( single event ), bronze i team, og bronze i double sammen med min søster. Super lækkert at kunne få 2 medaljer i de 2 eneste in
Mai år 2009
"Alt at dømme er det aldrig nogensinde for sent at begynde at tro på sig selv. Først nu føler jeg virkelig at jeg er klar til at indtage verden. Jeg har lært at stole på mig selv. Jeg har lært at når man sætter sig noget for så skal man virkelig gå efter det! Tro på det du står for aldrig give op. Man er lige det som man gør sig selv til. En dygtig bowler sagde en dag til mig - Mai, vi er så heldige med at du endnu ikke
ved hvor dygtig du er. Du ved ikke en skid om hvor dygtig du er - når først du ved det: så bliver du farlig."
Mai ligger lige nu nummer 1 på europatouren, og er netop blevet nummer 3 til et europatour stævne i Paris.
" Det er sådan at vi i bowling spiller herre imod damer. Unfair ja - men mega fedt at stå og smække en mands røv fuldstændigt, og sende ham ADJØ hjemad. Mænd bliver vildt arrige når vi kvinder slår dem. Desværre er de for mig bare endnu en modstander. Jeg mødte en spiller som lavede 300 imod mig i Paris, men jeg vandt de næste 2 serier og slog hende ud. Det er endnu et tegn på at selvom ens modstander virker latterligt stærk og som om han'/hun ikke kan knækkes - så kan alle knækkes. Grunden til jeg vandt var nok pga. min tålmodighed. Og jeg tror hun tabte da hun blev frustreret over at jeg ikke blev knækket af hendes gode spil. Jeg tabte imod en professionel amerikaner, som var ham der endte med at vinde stævnet. Modstanderen han mødte efter mig var en anden professionel amerikaner fra pro-touren i USA. Så de eneste som slog mig, var 2 professionelle mænd fra USA. Bedste dame og bedste europæer. Stolt? ja!! Så jeg tror aldrig man skal give op. Bowling har slet ingen alder. Man kan altid spille det!"
Men det hele er ikke træning og alvor for den 25årige bowler. Mai er kendt for at være en stor grinebider og siger da også selv;
" Desuden kan jeg godt li at joke meget. Mit liv skal ikke være så seriøst. Jeg elsker at tage pis på mennesker og mener at hvis der går en dag hvor du ikke har grinet - så er den dag spildt!
Jeg er ikke grinebider altid, jeg er meget koncentreret om de ting jeg sætter mig for. Og det er næsten: koste hvad det vil for at nå målet! Jeg kan godt li at inspirere andre mennesker. Elsker børn - de er så pisse spontane og de lader sig let påvirke. De er helt fantastiske og syns det er ret utroligt hvad de kan udrette når bare de får den rigtige træning. De ved tit ikke hvad de har muligheden for at udrette, de skal bare hjælpes en smule på vej og jeg elsker jeg kan have en dejlig indflydelse på de unge!! Derudover er jeg ret glad for at have mennesker omkring mig. Jeg kan godt li at lade mig inspirere af andre!! Nye inputs. Er helt godt!"
Der hersker ingen tvivl om at Mai nok skal nå langt, og hvem ved, måske endelig få slået bowling fast som en sport i folketale.
Mai ligger lige nu nummer 1 på europatouren, og er netop blevet nummer 3 til et europatour stævne i Paris.
" Det er sådan at vi i bowling spiller herre imod damer. Unfair ja - men mega fedt at stå og smække en mands røv fuldstændigt, og sende ham ADJØ hjemad. Mænd bliver vildt arrige når vi kvinder slår dem. Desværre er de for mig bare endnu en modstander. Jeg mødte en spiller som lavede 300 imod mig i Paris, men jeg vandt de næste 2 serier og slog hende ud. Det er endnu et tegn på at selvom ens modstander virker latterligt stærk og som om han'/hun ikke kan knækkes - så kan alle knækkes. Grunden til jeg vandt var nok pga. min tålmodighed. Og jeg tror hun tabte da hun blev frustreret over at jeg ikke blev knækket af hendes gode spil. Jeg tabte imod en professionel amerikaner, som var ham der endte med at vinde stævnet. Modstanderen han mødte efter mig var en anden professionel amerikaner fra pro-touren i USA. Så de eneste som slog mig, var 2 professionelle mænd fra USA. Bedste dame og bedste europæer. Stolt? ja!! Så jeg tror aldrig man skal give op. Bowling har slet ingen alder. Man kan altid spille det!"
Men det hele er ikke træning og alvor for den 25årige bowler. Mai er kendt for at være en stor grinebider og siger da også selv;
" Desuden kan jeg godt li at joke meget. Mit liv skal ikke være så seriøst. Jeg elsker at tage pis på mennesker og mener at hvis der går en dag hvor du ikke har grinet - så er den dag spildt!
Jeg er ikke grinebider altid, jeg er meget koncentreret om de ting jeg sætter mig for. Og det er næsten: koste hvad det vil for at nå målet! Jeg kan godt li at inspirere andre mennesker. Elsker børn - de er så pisse spontane og de lader sig let påvirke. De er helt fantastiske og syns det er ret utroligt hvad de kan udrette når bare de får den rigtige træning. De ved tit ikke hvad de har muligheden for at udrette, de skal bare hjælpes en smule på vej og jeg elsker jeg kan have en dejlig indflydelse på de unge!! Derudover er jeg ret glad for at have mennesker omkring mig. Jeg kan godt li at lade mig inspirere af andre!! Nye inputs. Er helt godt!"
Der hersker ingen tvivl om at Mai nok skal nå langt, og hvem ved, måske endelig få slået bowling fast som en sport i folketale.
