Aniston

Kvinde i fokus - Anja Andersen

Anja Andersen har fået håndboldsporten ind med modermælken.

Anja Andersen er opvokset med to forældre der begge spillede på landsholdet i håndbold; Keld og Vivi Andersen.


Hun er født i Odense i 1969, og er dermed på nuværende tidspunkt 39 år. Hun startede med at spille håndbold allerede som ganske ung. Hun har i mange år været under Ulrik Wilbeks kærlige vinger, og han
ANNONCE
Kvinde i fokus - Anja Andersen
var hendes træner da hun, sammen med resten af ungdomslandsholdet, vandt sølvmedaljen ved VM i 1987. Det var her hun for alvor slog igennem. På daværende tidspunkt var dansk kvindehåndbold ikke i særlig høj kurs, men Anja Andersen og resten af kvindelandsholdet kæmpede en kamp, og det gav pote. De præsterede at hive dansk kvindehåndbold op fra bunden og skabe  topklasse håndbold. Dette skete dog ikke natten over - det tog dem en stor del af 1990'erne.

Anja Andersen bliver tit omtalt som værende verdens bedste håndboldspiller, og det er bare ét af mange flatterende udsagn om hende. Det er dog heller ikke til diskussion, hun har præsteret fantastiske håndboldresultater. Men den megen omtale skyldes ikke kun hendes store talent. Hun har ry for at være en opfarende og tempramentsfuld spiller, og det har op til flere gange resulteret i uenigheder med Ulrik Wilbek og en del udvisninger på håndboldbanen. Men på trods af dette, har hun hele 133 landsholdskampe på bagen. I perioden 1989-1999 scorede hun 726 mål.

Hendes karriere stoppede brat, da hun fik konstateret en hjertefejl, så i 1999 stoppede hun med at spille og startede istedet som træner. Hun kastede sig over Slagelse og fik opbygget et elitehold op på ganske kort tid. Hun har ført dem til flere store sejre, og hun har været meget bevidst om hvad hun gik efter, og hun er kendt for at være utroligt målrettet. Hun er af den overbevisning, at selv på eliteplan skal legen i håndboldsporten være der. Og hun har gjort sit for at bevare legen. Hun har blandt andet startet Anjas Håndboldskole, som står for undervisning flere forskellige steder rundt om i landet.

Ud over sit trænerjob i Slagelse, var hun samtidig landstræner for Serbien-Montenegro. Det var dog ikke kun som spiller hun til tider havde problemer med at styre sit temperament, det fortsatte også da hun blev træner. Dette har resulteret i udvisninger fra hallen et par gange, og endnu værre gik det efter en alvorlig episode i 2006, der resulterede i, at hun fik karantæne både nationalt og internationalt. Derfor overvejede hun en overgang at starte en ny privat liga op, uden om Dansk Håndbold Forbund, men da DHF blev dømt til at ophæve dommen om et års karantæne, droppede hun planerne om den nye liga.
ANNONCE
Kvinde i fokus - Anja Andersen
Ikke nok med at hun har præsteret fantastiske resultater som træner, hun har også vundet et hav af medaljer som landsholdsspiller. Hun er endda blevet optaget i den danske Hall of Fame i 2007. Udover alt dette har hun skrevet flere bøger om sit liv, og der er også blevet skrevet bøger af andre forfattere om hende og hendes præstationer.  

På nuværende tidspunkt fungerer hun som træner for FCK. Her vil hun forhåbentlig fortsat levere resultater i verdensklasse.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce