Kvinde - du er helt til grin
3. del - rengøringsvanvid og perfektionisme
Okay, så jeg kan godt klare at der ligger lidt tøj på soveværelsets gulv og flyder. Men, jeg har det rigtig svært med et badeværelse der ikke-hygiejnisk byder mig hjertelig uvelkommen.
Inde i mit hoved er jeg lidt af en perfektionist, hvilket betyder at jeg ikke altid lever min perfektionisme ud til fulde, og heldigvis for det, men jeg har en klar idé om hvad jeg mangler, for at jeg kan tage den helt med ro og give mig hen til afslapning. Det er bare ikke altid at mine omgivelser er indstillet på en omgang hyperaktiv rengøring, hvilket kan gøre mig virkelig urimelig.
Andre gange har jeg taget støvkosten i egen hånd, hvorefter jeg er blevet rasende når arbejdet er udført, fordi jeg er helt udmattet og ikke bad om den hjælp jeg havde brug for.
Problemet er, at når jeg først går i gang med at gøre badeværelset rent er det også skuffer, skabe, hylder og hvad der måtte befinde sig på eller inde i disse opbevaringsgenstande, der får et blomsterduftende rengøringsbesøg. Derfor, når hjælpen kommer mig til undsætning, opfylder den sjældent mine krav til rengøringen.
Men hvad gør man så...?
For det første handler det om at slappe af, tage én ting ad gangen. Dernæst handler det om at fortælle at man ønsker hjælp, og hvad der ønskes hjælp til.
Tålmodighed er også et nøgleord i denne sammenhæng. Fordi ens eget ønske er at få en ting ordnet med det samme, betyder ikke at man kan få hjælpen på det tidspunkt. Her gør man klogt i at forhøre sig hvornår der er mulighed for at få hjælp til det man ønsker, og det er selvfølgelig vigtigt at denne tid overholdes.
For det tredje er det nødvendigt at acceptere den hjælp der gives, og have tillid til at tingene bliver gjort ordentligt, samt acceptere at det måske ikke lige er efter ens eget hoved.
Det er vigtigt at kommunikere om disse hverdagspligter, fordi de ofte afspejler den måde man lever på eller ønsker at leve sit liv. Og en rengørings-perfektionist som jeg, vil få endnu større udfordringer hvis der er en dag kommer børn i hendes hjem.
Fortsættelse følger...
Inde i mit hoved er jeg lidt af en perfektionist, hvilket betyder at jeg ikke altid lever min perfektionisme ud til fulde, og heldigvis for det, men jeg har en klar idé om hvad jeg mangler, for at jeg kan tage den helt med ro og give mig hen til afslapning. Det er bare ikke altid at mine omgivelser er indstillet på en omgang hyperaktiv rengøring, hvilket kan gøre mig virkelig urimelig.
Andre gange har jeg taget støvkosten i egen hånd, hvorefter jeg er blevet rasende når arbejdet er udført, fordi jeg er helt udmattet og ikke bad om den hjælp jeg havde brug for.
Problemet er, at når jeg først går i gang med at gøre badeværelset rent er det også skuffer, skabe, hylder og hvad der måtte befinde sig på eller inde i disse opbevaringsgenstande, der får et blomsterduftende rengøringsbesøg. Derfor, når hjælpen kommer mig til undsætning, opfylder den sjældent mine krav til rengøringen.
Men hvad gør man så...?
For det første handler det om at slappe af, tage én ting ad gangen. Dernæst handler det om at fortælle at man ønsker hjælp, og hvad der ønskes hjælp til.
Tålmodighed er også et nøgleord i denne sammenhæng. Fordi ens eget ønske er at få en ting ordnet med det samme, betyder ikke at man kan få hjælpen på det tidspunkt. Her gør man klogt i at forhøre sig hvornår der er mulighed for at få hjælp til det man ønsker, og det er selvfølgelig vigtigt at denne tid overholdes.
For det tredje er det nødvendigt at acceptere den hjælp der gives, og have tillid til at tingene bliver gjort ordentligt, samt acceptere at det måske ikke lige er efter ens eget hoved.
Det er vigtigt at kommunikere om disse hverdagspligter, fordi de ofte afspejler den måde man lever på eller ønsker at leve sit liv. Og en rengørings-perfektionist som jeg, vil få endnu større udfordringer hvis der er en dag kommer børn i hendes hjem.
Fortsættelse følger...
