Aniston

Kuverter og frimærker

Rædslen over alle rædsler

Alle elsker at få breve - rudekuverter er selvfølgelig en undtagelse - og det er da også rart at sende breve... Eller det burde det være, men en eller anden har gjort dette til noget, der minder om tortur.
Kuverter og frimærker
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at limen på kuverter ikke har den bedste smag, men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor limen skal smage så grimt, at det kræver flere minutters overtalelse at få taget sig sammen til at slikke på den lille lim-stribe!? Er der en lov, hvori der står:

"§ x

Det påbydes, at limen på kuverter skal smage afskyeligt, da det ikke skal være en fornøjelse at sende breve."


Et eller andet sted tvivler jeg på, at en sådan lov findes, men på den anden side så skulle det heller ikke undre mig, hvis der fandtes noget lignende. For det er da utroligt, at der ikke er lavet nogen kuverter, hvor det ikke skal være tortur at slikke limen.

Jeg har i min tid i England fundet ud af, at vi i Danmark er ret heldige, hvad angår limen på kuverter. Det er som om, at vi i Danmark ikke helt holder os til den ovenstående lov, for på en eller anden måde så er de danske kuverters lim

ikke helt så slemme, som de engelske kuverters lim.

De engelske kuverter smager så grimt, at man bliver nødt til at skylle smagen væk bagefter - og så er man ikke engang sikker på, at eftersmagen er forsvundet.

For at man kan sende et brev, er man jo også nødt til at have frimærker på. Dette er heller ikke en fornøjelse. Der må være en tilføjelse til paragraffen ovenfor:

"§ x styk 1

Det påbydes også, at limen på frimærker skal smage grimt af samme grund som før."


Heldigvis har de i England klistermærke-frimærker, så der slipper man heldigvis for endnu en grim smag. Men det mangler da også bare, når kuvert-limen smager så hæsligt!

Som om det ikke skulle være nok med den uudholdelig eftersmag efter alt slikkeriet, så føles ens mund efterfølgende som Sahara. Munden bliver fuldstændig udtørret. Tungen føles som sandpapir, og det er lige før, at det gør ondt, når man taler.

Jeg ved godt, at alt dette lyder fuldstændig absurd, men I må da indrømme, at der er noget om snakken.
ANNONCE
Kuverter og frimærker
Det helt store mareridt er at skulle invitere hele den pukkelryggede til fest. Man finder pludselig ud af, hvor mange slægtninge man egentligt har. Først skal man skrive, hvad man selv synes virker som en million, indbydelser.

Derefter skal de foldes og kommes i kuverter, og så begynder den virkelige tortur: Kuvert-lim-og-frimærke-slikning.

Man prøver først at lokke sin lillebror til det, men efter at have opblødet limen på den første kuvert finder han ud af, at det smager grimt, og så nægter han. Man prøver derefter med frimærkerne, men heller ikke det synes han er spændende.

Hvad gør man så? Jo man prøver da menneskets bedste ven, hunden. Altså, tungen hænger jo alligevel altid ud af halsen på den, så den kan vel lige så godt gøre nytte. Problemet her er bare, at det ikke er så nemt, at få hunden til det, og det ender med, at hunden flygter og gemmer sig.

Så er der jo ikke andet for, end at man selv må på den. Man bander og svovler over, at alle de gamle hønisser i familien ikke har en e-mail, for så ville alt dette ikke være nødvendigt, og det ville både være nemmere, hurtigere og billigere - for både kuverter og især frimærker er ikke helt billige længere.

Jeg ved godt, at du som læser nu sidder med et stort smil og ryster på hovedet, men jeg ved også, at du er enig med mig her.

Hvorfor skal det være en pinsel at sende breve? Hvorfor kan man ikke bare lave nogen kuverter, hvor limen ikke smager af noget? Hvorfor har vi ikke klistermærke-frimærker i Danmark? Hvem kan jeg klage til?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce