Aniston

Kunst fra Kenya

Direkte ind i stuerne...

Kunst for små 500 kr? Kan det nu også passe?

Kunst fra Kenya
J,a det kan det sagtens. Jesper og Torben - de geniale mennesker bag postart.dk har startet et nyt koncept op. På deres hjemmeside kan man for sølle 500 kr vælge lige det maleri, man synes bedst om, bestille det og modtage det - klar til at hænge op på væggen.

Kunstnerne er ukendte, og prisen lav, men for en fattig Kenyaner kommer man langt for pengene. Personligt synes jeg, det fede ved dette koncept er, at man ikke står og fedter med sine finanskrise mønter, når ældre damer kommer og ringer på med en bøtte fremme, og ens dårlige samvittighed brænder i maven. Og jeg kunne forestille mig, det også gav kunstnerne en form for velbehag faktisk at få anerkendelse for noget af det, de kan sende ud i verden.

"Kunst og kultur er en vigtig del af et lands udvikling. Det ved vi, for vi har begge to mange års erfaring med udviklingsarbejde." kommer det fra mændene bag, der på deres hjemmeside fortsætter;
ANNONCE
Kunst fra Kenya
"For tre år siden mødte vi hinanden i Yemens hovedstad Sanaa. Jesper var udsendt for Dansk Røde Kors, og Torben arbejdede på et videoprojekt for Images of Middle East-festivalen. Vi fandt ud af, at vi passede rigtig godt sammen: Globetrottere, projektmagere og kunstelskere. Det blev til tanker om PostArt - et projekt, der skal støtte kunstnere i udviklingslande i deres kamp for at leve af kunsten. "

I august/september 2009 rejste de rundt i Kenya og opsøgte en lang række kunstnere. Det foregik i de allerfattigste slumområder, for det er der, mange af dem bor. Udvælgelsen var let, den enkelte kontakt førte til den næste.

"Alle, som vi syntes om, og som havde lyst til at være med, blev afprøvet - dvs. de fik udleveret materialer og skulle i løbet af et par dage mødes med os igen og vise os eksempler på PostArts fra deres egen hånd. Hvis vi kunne lide, hvad vi så, tegnede vi kontrakt med dem om levering af PostArts til vores hjemmeside. Alle steder er vi blevet mødt med begejstring - vores åbenhed omkring hele processen og ikke mindst omkring økonomien faldt i god jord - og kunstnerne oplevede PostArt som en unik mulighed for at komme ud til et andet og større marked.
ANNONCE
Kunst fra Kenya
I Kenya havde vi i øvrigt den store oplevelse at besøge Barack Obamas bedstemor og vise hende vores PostArt-ide. Hun er en karismatisk gammel dame med sine meningers mod. Men PostArt faldt fint i hendes smag."

PostArt er salg af originale kunstværker i A5-format til en fast pris på 500 kroner stykket. Når omkostninger, moms og skat er betalt, deles overskuddet med kunstnerne. En ny genial måde at udnytte fairtrade princippet på.

Læs mere, eller udvid din kustsamling gennem;
www.postart.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce