Aniston

Kulsorte makeupnyheder fra L'Oréal

Back to black med Super Liner Gel Intenza og Mega Volume Collagene 24h.

Kulsorte makeupnyheder fra L'Oréal
Sort er elegant og holder bare altid i både eyeliner og mascara!

Og nu lancerer L'Oréal to kulsorte nyheder, som giver masser af dramatik til dine øjne.

Mega Volume Collagene 24h
Den kulsorte nye mascara Mega Volume Collagene 24h er en af disse nyheder, og denne er ikke bare sort, den er åbenbart "Sort Onyks", hvilket skulle være endnu mere sort end bare sort - nemlig mega-sort!

Med det blotte øje ser mascaraen dog "bare" helt sort ud.

Men den er god og giver god volumen til vipperne, og det er vel vigtigere end lige graden af sort ...

Den nye mascara Mega Volume Collagene 24h indeholder Hydro-Collagen-kompleks, som giver masser af volumen, og så holder mascaraen længe og klumper ikke. 

Super Liner Gel Intenza
L'Oréals anden nyhed er endnu en kulsort en af slagsen. Det er også endnu en eyeliner i krukke, hvilket er set før, men denne skulle, efter sigende, lige kunne lidt mere end forgængerne - og være endnu mere sort!

Super Liner Gel Imtenzas børste skulle være meget fin og nem at skabe et præcist resultat med, og så er eyelineren vandfast, så du er fri for at rende rundt i forårsregnen med sorte striber ned ad kinderne.

Og skal du kreere de helt rette smokey eyes, så er denne nye eyeliner vist lige sagen!


Super Liner Gel Intenza og Mega Volume Collagene 24h fra L'Oréal har en vejl. udsalgspris på hhv. 109,95 kr. og 139,95 kr. Begge dele er i handlen fra februar 2012.
ANNONCE
Kulsorte makeupnyheder fra L'Oréal
Del

Seneste nyt

Annonce