Aniston

Krop - stram dig op!

Anti-age mig her og der og alle vegne.

Krop - stram dig op!
Selvom alder ikke er en skam, kan man godt blive lidt træt af at blive 35 år om mindre end 14 dage. Alderen kan ikke bare mærkes, den kan efterhånden også ses.

Jeg er ikke længere 25, og det er helt ok, men det kunne jo være rart, hvis man kunne sætte tiden lidt i stå og tage kampen op mod "forfaldet".

Anti-age-produkter findes der mange af. Men NIVEA har for nylig lanceret tre nye produkter, som går ind og arbejder med elasticiteten i huden. Ikke bare på kroppen, men også på hænderne.

De tre produkter, NIVEA Q10 Energy Firming Cellulite Gel-Cream (langt navn), NIVEA Q10 Energy Firming Body Lotion og NIVEA Q10 Plus Anti-Age Hand Cream er alle produkter, der lover, at de kan stramme op på den ene eller anden facon.To af dem går til angreb mod tyngdekraften på kroppen, mens håndcremen plejer og beskytter hænderne med bl.a. co-enzym Q10 og UVA- og UVB-filtre.

Umiddelbart skal man jo være skeptisk. For hvem siger, at det lige et NIVEA, der har knækket koden til evig ungdom? Men man skulle da være et skarn, hvis man ikke gav det et forsøg og havde bare en smule tiltro til, at NIVEA har ressourcerne til at forske hårdt og længe nok til, at de er nået frem til den hellige gral inden for anti-age hudpleje!

Effekten skulle allerede, efter sigende, vise sig efter 14 dages brug, og der skal ikke andre krumspring til end, at man skal smøre sig ind i sagerne.

Jeg er faktisk allerede blevet ret glad for håndcremen fra NIVEA Q10, som er en ret god og fugtende håndcreme, der trænger hurtigt ind, og som efterlader hænderne godt fugtede, hvilket jo i sig selv kan være med til at holde huden pænere og yngre at se på. Duften er typisk NIVEA, hvilket man vist enten virkelig holder af eller ikke. Jeg er nok mest på det sidste hold, men jeg kan leve med den lidt "tyske duft", når bare effekten er god.

De to andre produkter vil jeg springe ud i i anledningen af, at jeg meget snart kan pryde mig selv med prædikatet: "i-midten-af-30'erne".

Nå men hip hip hurra for mig, der fylder 35 lige om snart!


Se evt. flere fotos af NIVEAs nye "hurra-du-er-ved-at-blive-gammel" nyheder i galleriet.


NIVEA Q10 Energy Firming Body Lotion har en vejl. pris på 49,75 kr., NIVEA Q10 Energy Firming Cellulite Gel-Cream har en vejl. pris på 89,95 kr., mens NIVEA Q10 Plus Anti-Age Hand Cream har en vejl. pris på 39,75 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce