Aniston

[Konkurrence]: The Impossible

Se denne film, og mærk, at du lever!

4 ud af 6 stjerner
Foto: Nordisk Film A/S - [Konkurrence]: The Impossible Foto: Nordisk Film A/S
I 2004 ramte en tsunami Asiens kyst.

300.000 mennesker mistede livet, og mange vestlige mennesker blev del af katastrofen, fordi de befandt sig i Asien på det tidspunkt, hvor vandet skyllede ind og oversvømmede alt.

"The Impossible" er baseret på en sand historie om en sød og harmonisk familie, som er på ferie i Thailand i 2004.

Maria (Naomi Watts) og hendes mand (Ewan McGregor) er, sammen med deres tre sønner, næsten kun lige tjekket ind på deres idylliske ferieresort i et tropisk ferieparadis, da flodbølgen rammer.

Planen var ellers, at famiien skulle tilbringe nogle søde juledage med at slappe af og nyde hinandens fortræffelige selskab, men det bliver slet slet ikke som planlagt!

Virkeligheden overgår fantasien
"The Impossible" er baseret på en spansk families virkelige oplevelser under tsunamien i 2004.

Dette faktum gør filmen endnu mere uhyggelig, end den ellers ville være, selvom selve emnet og fortællingen i sig selv er grufuld!

Oven i dette tager filmen dramatiske virkemidler i brug, som får tilskueren til nærmest at mærke, hvordan hele situationen må føles.

Det er ganske enkelt forfærdeligt og efterlader en knugende fornemmelse indvendig.

Selvom "The Impossible" simpelthen er forfærdelig, så er den på alle måder værd at se. Man mærker, at man lever, og at det skal man virkelig sætte pris på!


"The Impossible" er udkommet på dvd den 14. maj 2013.


*** VIND THE IMPOSSIBLE PÅ DVD ***
Du har nu mulighed for at vinde filmen "The Impossible" på dvd.

Svar blot på nedenstående spørgsmål, og husk at indtaste kontaktinfo, så deltager du i lodtrækningen.

Vi skal have dit svar senest den 10. juni 2013.


Vinderne får direkte besked!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce