Aniston

Kommer han for hurtigt?

Når din præmietyr målet lidt for hurtigt? Så læs med her.

Når kæresten kommer for hurtigt, behøver du ikke bare at finde dig i det.

Kommer han for hurtigt?
Er det altid lige, når du er ved at komme i nærheden af kogepunktet, at din loverboy når sit klimaks?

For tidlig sædafgang er et helt almindeligt problem, men det er heldigvis ikke noget, der ikke kan løses.

Inden du giver helt op, eller bare finder dig i det, så læs i hvert fald lige med her.

Træk vejret, loverboy
Det er simpelt, men det virker.

Hvis bare du kan få din sengekammerat til at tage nogle dybe indåndinger, så kan hans ydeevne forbedres markant.

Det er især en god idé, hvis din partner i uerfaren og nervøs.

Giv ham alternativt en sjus. Det vil lidt have samme, afslappende effekt.

Knibeøvelser - nu for mænd
Det er ikke kun kvinder, der kan have glæde af at knibe lidt dernede.

Knibeøvelse er faktisk også gode for mænd, hvis de har tendens til for tidlig sædafgang.

Jo flere knibeøvelser til herren, des hurtigere vil I opnå et resultat.

Yummi-gummi
Kondomer nedsætter følsomheden og kan derfor være den helt rette prævention til jer, hvis din loverboy har tendens til at snyde dig på målstregen.

Der findes, efter sigende, desuden specielle kondomer med en let bedøvende effekt. Men det er måske så drastisk. Der er i hvert fald andre metoder, I kan afprøve, inden I doper diller!

Nedsæt følsomheden
Der findes en ganske særlig metode, som skulle nedsætte følsomheden i penis over tid.

Det er en lidt drastisk metode, som handler om, at han skal slå sin penis (mod maven, hånden eller låret) nogle gange dagligt. Og det skal ikke kun være et enkelt klask. Nej, nej det skal være 25 klask pr gang!

Efter nogle uger vil I forhåbentlig begynde at mærke en effekt. Men hvis han stopper klaskeriet igen, vil effekten også forsvinde.

Go! Stop!
En velkendt og old school metode er at I stopper op flere gange undervejs, og at han trækker snablen til sig, lige inden han kommer.

Det afbryder naturligvis den ellers gode rytme, men det virker, og han vil sikkert blive bedre til at holde igen over tid.

Metoden kan også bruges ved onani. Så kan han jo øve sig lidt i dagligdagen.

Tag en bonusrunde
Skulle uheldet være ude, ja så må I jo bare tage en tur til - og denne gang er der forhåbentligt også bonus for dig!

Credit: Istockphoto.com


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce