Aniston

Klummen Janteloven gør danskerne middelmådige

Klummen - Hvorfor har vi danskere så svært ved at unde andre succes?

Man kan tolke Janteloven på tusinde forskellige måder, men den symboliserer i bund og grund det samfund vi lever i i Danmark - et gråt samfund.

Nok så specielle og invi er, så er vi blot en del af et spil, som vi
Klummen Janteloven gør danskerne middelmådige
selv er med til at skabe.
Men til hvis fordel er det, hvis man ikke
tror, at man er noget, ikke tror man er bedre end andre, eller ikke tror nogen bryder sig om en?

Der er så få mennesker i Danmark, der virkelig står ved dem selv, og bare nyder livets eventyr.

Prøv at tænke over, hvor svært vi har ved at sige 'tak', når vi får et kompliment. Hvorfor har vi det?
Det er da vidunderligt at få et kompliment. Et kompliment er noget vi altid vil bære med os i vores 'selvtillids-taske' - de fleste komplimenter er rent faktisk nogle vi husker for altid, men alligevel tænker vi så stærkt på, at folk ikke må tro vi er selvhøjetidlige, eller har lidt for meget selvtillid.

Tag f.eks. Lucas fra X-factor. Han oser af selvtillid og arrogance, og befolkningen fyldes af forargelse over det. Men hvad er problemet? Han generer da for guds skyld ingen - han er derimod et pragteksemplar af en ung lille dreng, der trods alt tror på ham selv og sine drømme - hvilket meget få danskere kan.
Danskerne har så lidt til overs for een, der tør tage chancer - og det er da forfærdeligt!

Andres succes skal nydes af alle. Det skal give os blod på tanden til at give den dét ekstra, og selv få opfyldt vores mål og drømme - vi har så travlt med at dømme andre, at vi slet ikke lægger mærke til, at vores egen tid rinder ud.

Det er en vidunderlig følelse, at være stolt og tilfreds over hvad end man nu har opnået, og det er da en gave, at vi kan dele det med hinanden.
Ikke alle måder falder i alles smag, men vi må da kunne unde folk det - ellers skal spejlet nok vendes mod en selv, så vi kan reflektere over de reelle problemer, som vi selv kæmper med.
Ens opfattelse og fordømmelse afspejler udelukkende ens egne behov og problemer, og det er en skam, at vi er så få, der kan se det.

Jeg er stolt af mig selv, og synes jeg er en helt vidunderlig person, der virkelig vil andre mennesker det godt - og jeg gad godt vide, hvor mange, der får ondt i numsen over den sætning!?

Janteloven
Du skal ikke tro at du er noget
Du skal ikke tro du er lige så meget som os
Du skal ikke tro du er klogere end os
Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os
Du skal ikke tro du ved mere end os
Du skal ikke tro du er mere end os
Du skal ikke tro at du duer til noget
Du skal ikke le ad os
Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig
Du skal ikke tro du kan lære os noget
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce