Aniston

Klummen - en uge efter

Hvornår ligner 10-årige piger ludere? Og hvordan får 12-årige drenge fat i sprut en onsdag aften?

Hej, kære Aniston læsere. Hvis du læser dette, er du endnu ikke blevet træt af mine ord. Ugens emne er "unge, MEGET unge."
Klummen - en uge efter
Jeg sad på en café en dag og fik den sædvanlige ice-blend med alt det gode, da der kommer en mor og hendes 9-10 årige datter gående.

Datteren har en helt kort nederdel på - jeg vil skyde på, den går fem cm under trussekanten - en trøje, der viser mave, og små ballerina sko med hæl. Min første tanke er "Hvor køber man den slags tøj, i så små størrelser?"

Jeg nåede ikke at blive enige med mig selv om nogle svar, da de kom tættere på, og jeg hørte datteren plagede efter noget sminke, hvorpå moderen vender sig om og siger til hende: "Piger i din alder ligner små ludere, hvis de går med sminke, og du vil ikke ligne en luder, vel?"

Ret ironisk, når man ser på hendes tøj, og hvem tager ansvaret den dag pigen vil være stor og ikke kan sige nej til en mand?

Jeg forstår heller ikke, at der overhovedet er lavet en lov om, hvor gammel, man skal være for at købe alkohol - for ingen overholder den. Hvor mange gange har man ikke set 12-årige knægte til by-nights og andre arrangementer, købe sort svin eller lignende og stå lige udenfor butikken og sutte det i sig, som om det var saftevand?
ANNONCE
Klummen - en uge efter
Jeg ved ikke med jer andre, men jeg bliver direkte provokeret, når jeg ser vores næste generation, leve som om de var 30 år ældre.

Da jeg var 10, legede jeg stadig med barbie og fik valgt tøj af min mor (Hvilket jeg er glad for er et overstået kapitel, det med tøjet), og som 12-årig havde jeg også andre spekulationer end, hvornår jeg skulle være stiv igen.

Og nu er vi inde på alkohol og aldersgrænsen. Hvor ofte sker det ikke også for folk, at man køber ind til et helt vildt lækkert måltid og lige skal have en flaske vin med til maden. Det hele ligger på båndet, og al maden er kørt igennem. Når fyren bag kassen kommer til vinen, kan man bare se ansigtsudtrykket i hans lille fregnede ansigt "Må jeg lige se noget ID"  - selvfølgelig altid de dage, man ikke har ID med.

Det var lidt fra mig denne uge.
God weekend til alle jer læsere.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce