Klummen - at finde den eneste ene
Hvordan ved man det, og hvor skal man lede?
Jeg har haft chancen for at være single nu her, efter et forhold på to år, og jeg havde hele tiden leget med tanken om, at når det gik i stykker, ville jeg ud og prøve at date, sådan rigtig, med små møder med mad og den slags, med én man møder tilfældigt og ikke en fra nettet. En sætning, der dækker det hele: God gammeldags år 1930 dating.
Men nej, jeg havde jo mødt én, før det andet gik i stykker; og jeg tænkte måske kunne blive en proces, men i og med vi havde været sammen før, var spændingen allerede der ødelagt.
Så havde jeg en ven, jeg overvejede at prøve at date med, bare for at prøve det, men det ville heller ikke rigtig fungere, og da jeg så endelig fik talt med en anden ven om det, fik jeg "denondelynemig" tilbudt at gå ind og betale for at være bruger på dating.dk for at finde en der, til mit lille forsøg.
Internet dating har nu aldrig været min stil, så der sprang jeg hurtig fra.
Men jeg forstår ikke, det kan være så svært. Er den gode date ødelagt af bytur og one nighters? Internet, betalte fotograf billeder og ord fra en fremmedordbog, der gør det lettere at sætte en facade op og gemme sine svage sider? Virke smuk og klog samtidig, for det er jo det alle vil have? For så forstår jeg skisme godt, at skilsmisserne har været et hit indtil for nylig.
For mit vedkommende har det med kærester altid været en smal sag, et klap i numsen, en drink og et par 'smooth' ord, og så har den som regel været hjemme (Men det ved alle vel, vi har jo gået i folkeskole), men en date er svær at fremskaffe på de præmisser. Jeg mener, charme og et skævt smil kan vel ikke være nok til at holde en samtale kørende, eller kan det?
Og hvis det kommer til bytur og one-nighties, ville jeg aldrig kunne stå distancen.
Jeg mener, mine byture forløber cirka sådan her:
Stå i baren og drikke sig fuld, til benene ikke kan holde kroppen oppe mere, stavre afsted for at komme hjem i seng, men blive misforstået af en ligeså fuld, lille pige, som tror man danser i sin gåsegang og hiver en ud på dansegulvet, hvor man selv synes, man ser 'åha' så fantastisk ud med sine to hjulben flyvende rundt til alle sider...
Men nej, jeg havde jo mødt én, før det andet gik i stykker; og jeg tænkte måske kunne blive en proces, men i og med vi havde været sammen før, var spændingen allerede der ødelagt.
Så havde jeg en ven, jeg overvejede at prøve at date med, bare for at prøve det, men det ville heller ikke rigtig fungere, og da jeg så endelig fik talt med en anden ven om det, fik jeg "denondelynemig" tilbudt at gå ind og betale for at være bruger på dating.dk for at finde en der, til mit lille forsøg.
Internet dating har nu aldrig været min stil, så der sprang jeg hurtig fra.
Men jeg forstår ikke, det kan være så svært. Er den gode date ødelagt af bytur og one nighters? Internet, betalte fotograf billeder og ord fra en fremmedordbog, der gør det lettere at sætte en facade op og gemme sine svage sider? Virke smuk og klog samtidig, for det er jo det alle vil have? For så forstår jeg skisme godt, at skilsmisserne har været et hit indtil for nylig.
For mit vedkommende har det med kærester altid været en smal sag, et klap i numsen, en drink og et par 'smooth' ord, og så har den som regel været hjemme (Men det ved alle vel, vi har jo gået i folkeskole), men en date er svær at fremskaffe på de præmisser. Jeg mener, charme og et skævt smil kan vel ikke være nok til at holde en samtale kørende, eller kan det?
Og hvis det kommer til bytur og one-nighties, ville jeg aldrig kunne stå distancen.
Jeg mener, mine byture forløber cirka sådan her:
Stå i baren og drikke sig fuld, til benene ikke kan holde kroppen oppe mere, stavre afsted for at komme hjem i seng, men blive misforstået af en ligeså fuld, lille pige, som tror man danser i sin gåsegang og hiver en ud på dansegulvet, hvor man selv synes, man ser 'åha' så fantastisk ud med sine to hjulben flyvende rundt til alle sider...
Forlade dansegulvet i så meget løb som muligt, fordi man skal kaste op, og knap nok når det, så man rammer en lækker trunte's sko på toilettet og er dødsdømt til at høre om gucci og flere tusinde kroner hele aftenen, mens man drikker videre, og den første pige er nu gået hjem, fordi hun er overbevist om, man bager på en anden, hvis kæreste er på vej over gulvet, og der ikke er nogen udvej.
Og resten er ikke så svært at gætte, men heldigvis kommer jeg altid i seng.
Jeg er sikkert heller ikke egnet til at finde den eneste ene, men hvad med jer - har I fundet ham/hende? Og hvordan ser det ud nu? Hvis I stadig leder, er det så online eller søger I tilfældigheder i byen?
Og resten er ikke så svært at gætte, men heldigvis kommer jeg altid i seng.
Jeg er sikkert heller ikke egnet til at finde den eneste ene, men hvad med jer - har I fundet ham/hende? Og hvordan ser det ud nu? Hvis I stadig leder, er det så online eller søger I tilfældigheder i byen?
