Aniston

Karneval i Aalborg

Nordens største karneval

Siden 1982 har Aalborg bragt liv i de aalborgensiske gader med et kæmpe karneval. Karnevalet har været en kæmpe succes, og er gennem de sidste år blevet nordens største karneval. I år er ingen undtagelse, Aalborg og dens beboer byder op til dans og fest.
Karneval i Aalborg
Nordens største karneval kan atter engang opleves i Aalborgs gader den 26.-27. maj 2006. Karnevalet kickstartes den 26. maj, hvor man som tilskuere, kan se de mange flotte, professionelle, udenlandske samt nogle danske karnevalsdeltagere og deres enorme og flamboyante kostumer.

De går gennem hele Aalborg midtby og er opvarmningen for selve karnevalet, der foregår dagen efter, hvor alle kan deltage i festlighederne.

Den 27. maj 2006 bestemmer du altså selv, om du vil være tilskuere, eller om du ønsker at deltage sammen med de tusindvis af andre udklædte mennesker, der har lyst til en festlig dag iført udklædningstøj.

Udklædningen
Dette års emne er blevet valgt af karnevalsudvalget, og emnet bliver 'Eksotisk - Erotisk', så det gælder bare om at finde en person/karakter, der passer til dig og ligeledes også gerne til emnet.

For inspiration er der fire kategorier, du kan kigge under: den eksotiske, hvor du er iført noget frækt/pirrende tøj som for eksempel stripperoutfit, sygeplejerskeuniform og så videre. Den eksotiske del af temaet giver lidt friere tøjler. Alt lige fra sydlandsk mavedanser til eksotisk citrusfrugt.

Det vil selvfølgelig også være nærliggende at klæde sig ud som en kærlighedsgud/inde, mulighederne er mange. Til sidst vil der selvfølgelig også være rig plads til transvestitter og drag queens. Dette er dog ikke ensbetydende med, at dit kostume skal bestå af en af disse kategorier. Det er blot et tema og en hjælp. Du bestemmer selv, og det er kun din fantasi, der sætter grænserne.

H.C. Andersen 2005
Sidste års tema var selvfølgelig H.C. Andersens eventyr, da det var året for hans 200 års fødselsdag. Det blev et brag af en fest med mellem 20-25.000 deltagere, og man skønnede at medregnet tilskuerne, var Aalborgs gader fyldt med ca. 100.000 mennesker i alle aldre. Trods lidt småregn fra morgenstunden, så skinnede solen alligevel, da karnevalsoptoget gik i gang.

Byens gader blev hurtigt fyldt op med musik, havfruer, skorstensfejere, feer og mange andre eventyrfigurer. Optoget startede i fire dele i hver bydel og samledes tæt ved centrum, hvorefter optoget gik i samlet flok gennem midtbyen og med endestation i Kildeparken, hvor festen kunne fortsætte. Da mange desværre havde fået lidt for meget sol og spiritus, var det ikke alle deltagere, der nåede så langt. Men kunne man nå at få sovet lidt af rusen ud, kunne man altså revanchere senere i Jomfru Ane Gade. Byens berømte festgade var som sædvanligt klar til de mange tusinde, festglade mennesker.
ANNONCE
Karneval i Aalborg
De fleste vender tilbage
Mange som tidligere har deltaget vil beskrive karnevalet som noget helt specielt og enestående, som skal opleves. Mange af deltagere vender også tilbage hvert år, for at deltage i fællesskabet og hyggen blandt folk, man ellers ikke møder til dagligt.

Nogle vil selvfølgelig sige, at det er øllen og sprutten, der trækker dem. Det er der også masser af, men det bliver nu overgået for de flestes vedkommende af musikken, stemningen og de mange udklædte folk.

Trods varmen, spiritusen og de mange folk, kan politiet år efter år oplyse, at der stort set ingen ballade opstår; alle har nemlig travlt med at nyde oplevelsen, og tænker slet ikke i uroens baner.

Har du endnu ikke selv oplevet karnevalet, kan det kun varmt anbefales. Det er en oplevelse for livet, specielt for deltagerne i selve optoget. De bliver for en dag del af et fællesskab, som man ikke kan opleve andre steder. Det er gratis at deltage i optoget, dog koster det 50 kroner at komme ind i Kildeparken.

Bands ikke offentligjort
Det er endnu ikke blevet offentligjort, hvem der kommer og optræder i Kildeparken, men sidste år var det coverbands, der optrådte med Bryan Adams numre, Queen og mange andre kendte numre. Hovednavnet var Julie Berthelsen, som sluttede aftenen af.

Hvis du er interesseret, så gælder det bare om at finde en god ide til et kostume, og så møde udklædt op, et af de fire mødesteder, som kan findes inde på Karnevaliaalborg.dk

Billederne er taget af Flemming Pedersen og udlånt af www.karnevaliaalborg.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce