Aniston

Kan man leve for 100 kroner på en uge

Uden at overleve på havregrød?

I mine ører lyder det ikke som den letteste opgave i verden, men det skulle selvfølgelig komme an på en prøve:
Kan man leve for 100 kroner på en uge
Mandag
Det startede fantastisk fra morgenen, hvor jeg spiste en skive rugbrød med marmelade, og drak en kop kaffe. Det er billig morgenmad, ingen tvivl om det.

Middag: Sulten som en lille ulv, meget trist da jeg opdager, at min madpakke består af en rugbrødsklapsammen med ost, og et æble.

Eftermiddag: endnu et æble, samt en rugbrødstoast med tun og ketchup - føj, varm tun smager af Esbjerg havn!

Aften: Yes, endelig noget der minder om mad: Kartoffelmos med bagte bacontern og løg i tern. Egentlig en ganske udmærket aftensmad, i hvert fald er det varm mad, og ikke rugbrød. Og så var det superlet at lave.

Tirsdag
Müsli til morgenmad, sammen med en banan - kan det blive bedre? I dag har jeg frådset, og drak to kopper kaffe inden jeg halsede på jernhesten ud til mine tv-timer på uni.

Nogle gange kan det være fornuftigt at være studerende - især når man skal gennemføre en budget-test og samtidig har travlt. For middagsmaden blev sprunget over, og i stedet spiste jeg et æble som en eftermiddagssnack.
 
Ydermere kunne jeg ikke sige nej tak til én der bød mig et stykke chokolade - ganske gratis. Hurra.

Aftensmaden har jeg glædet mig til, fordi jeg efterhånden er ret sulten. Og jeg blev totalt i julehumør, da jeg brugte en time på at lave risengrød - det er billigt, det kræver ikke andet end ris, mælk og salt. Heldigt nok hader jeg kanel, så den eneste ekstra udgift var en smule sukker ovenpå den færdige grød.
 
En fantastisk spise der mætter, gør en i julestemning midt i november - og så var der endda rester tilbage. Weee.

Onsdag
Risengrød til morgenmad - det føles lidt underligt, men jeg kan ligeså godt få det ryddet af vejen. Desuden går kaffe og risengrød ikke så godt i spænd, så jeg nøjedes med at drikke en halv kop.
 
Og risengrøden mætter ligeså meget som det gjorde i går, så jeg vralter stopmæt til timer...
ANNONCE
Kan man leve for 100 kroner på en uge
Middag: appetiten er ved at komme igen, men hjertet synker i livet på mig, da jeg ser min kedelige madpakke: rugbrødsklapsammen med marmelade. Dødkedeligt.

Jeg pifter det op med en banan, og føler mig som en muteret abe med fordøjelsesbesvær - jeg er nemlig ikke så vild med bananer.

Aftensmaden består af bagte kartofler, med smør, salt og peber. En smule kedeligt, men jeg er så sulten, at det smager fantastisk.

Torsdag
Ingen morgenmad, jeg står for sent op og når kun lige akkurat til min forelæsning. Så det er først ved frokosttid jeg får tid til at sluge en rugbrødsklapsammen med ost, samt en müslibar.
 
Hold op hvor kunne jeg godt fråde en whopper lige nu, rugbrød gør mig gnaven...

Eftermiddag: budgettet må selvfølgelig ikke løbe helt løbsk. Alligevel formaster jeg mig til, at købe en kop kaffe og en chokoladebolle. Puha, kantinen er virkelig ikke SU-venlig, den er alt for dyr.

Min samvittighed er ligeså sort som kaffen, men jeg anstrenger mig virkelig til det yderste, for at nyde dette måltid, der har slugt alt for mange penge.

Fordi jeg spiste det dyre kantinemåltid, og fordi jeg først er hjemme klokken ni om aftenen efter arbejde, bliver aftensmaden blot til en skovlfuld pasta med revet ost, samt et æble.

Fredag
Rugbrød hænger mig efterhånden langt ud af halsen, så i stedet spiser jeg müsli til morgenmad, sammen med en banan. Selvfølgelig indgår den obligatoriske kop kaffe også i dette kongelige morgenmåltid.

Jeg har tidligt fri, og beslutter mig for at lave varm middagsmad - pasta, sammen med en hjemmelavet blanding, der skulle forestille kødsovs uden kød. Det smager temmelig meget af flåede tomater og krydderier, men egentlig er det lykkedes mig at lave noget der er forholdsvis spiseligt. Og billigt. Jeg er meget stolt af mig selv.

Aftensmaden bliver, på grund af det varme middagsmåltid, blot til en müslibar, en banan og et æble. Og det går op for mig, at det faktisk er rart at nøjes med et let aftensmåltid - i hvert fald føler jeg mig ikke så proppet. Nice.
ANNONCE
Kan man leve for 100 kroner på en uge
Lørdag
Spandevis af kaffe gør, at jeg først begynder at blive sulten hen på eftermiddagen. Her spiser jeg bagte kartofler med smør, samt to frikadeller.

Og jeg bringer her en advarsel: hold jer langt væk fra købefrikadeller, de smager af selvdød gris og lugter som gylletank (yeps, jeg er fra landet...).

Lørdag aften får jeg et meget uheldigt indfald, der resulterer i, at budgettet skrider totalt. Jeg bæller tre tequilashots, samt et ukendt antal 'ren pilsner'. God Damnit. Selvkontrol og viljestyrke er bestemt ikke mine stærke sider...

Søndag
Jeg har opgivet mit forehavende, så nu tæller jeg bare mit forbrug op, for at se hvor mange penge jeg egentlig har brugt i løbet af ugen.

Det viser sig, at gårsdagens uheldige indfald egentlig ikke har kostet mig så meget som jeg frygtede. Mine venner har åbenbart forbarmet sig over mig, så det eneste jeg har betalt selv er øllene - og de løber op i 16,50 kroner. Det er en af de billigste drukture jeg kan mindes.

Hvis man udelukkende ser på maden, så er det lykkes mig at leve for cirka 97 kroner, plus det løse, såsom salt, peber, en smørklat, samt sukker. Det er mindre end jeg plejer, eftersom kantinens dyre mad ofte springer på mig.

Så nu er jeg rig, og har tabt mig et kilo. Wauw.

Så konklusionen må være, at det godt kan lykkes at leve for under 100 kroner i ugen og stadig få nogenlunde god mad - hvis man har en vilje af stål og kan undvære weekendens druk. Men tro mig, det er ikke let. Jeg gør det aldrig igen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce