Jul på stationen
20. december
Hvordan skulle han spørge hende? Mads stillede sig hen foran spejlet.
"Hey Mira, jeg tænkte på, om vi ikke skulle tage ud at spise sammen?"
Men den var bare så brugt og kedelig, han skulle finde på noget, der var mere fantasifuldt - noget nyt. Hvordan skulle han være? Gentleman? Gam-meldags? Ubehøvlet? John Travolta? Han tog en dyb indånding og prøvede igen.
"Frøken Mira, det ville være mig en stor ære, hvis De ville spise middag med mig."
"Oh, skønne skønjomfru vil De gøre mig den ære at dele et beskedent måltid mad sammen med mig?"
"Kvinde - lav mad til mig."
"Hallo Liebchen, bist du GEIL?"
"Hey baby! You wanna grab a bite?"
Mads var ved at blive godt og grundigt fortvivlet. Lige gyldigt hvad han prøvede på, så lød det bare ikke godt. Måske skulle han være sig selv. Måske skulle det bare være den kedelige og trivielle måde.
K.N.: "Tør man spørge, hvad det er du har gang i, Mads?"
Mads kiggede forskrækket hen mod døren og så, at både K.N. og Anders stod og grinte af ham.
Mads: "Hvor længe har I stået der?"
Anders: "Bare siden: "Frøken Mira, det ville være mig en stor ære, hvis De ville spise middag med mig." Det var ganske underholdene - du behøver ikke at stoppe for vores skyld!"
Mads: "Har I for resten set Mira i dag?"
K.N.: "Næh, nu hvor jeg tænker efter, så har jeg da ikke set hende... "
Mads: "Tror I ikke, det er bedst, hvis jeg lige stikker op til hende og tjekker, hvordan hun har det?!"
Anders: "Go and get her Tiger!"
Mads gik op til hendes kontor og bankede på døren. Nu skulle det være. Nu skulle han invitere sin drømmekvinde ud. Men der var ingen, der åbnede.
"Hun har ikke været på kontoret siden i går."
Mads vente sig om og så direkte ind i øjnene på Miras sekretær.
"Hun tager hverken sin mobil eller hjemmetelefon."
Godt forskrækket mumlede Mads tak og gik tilbage til K.N. og Anders. Han fortalte dem, at sekretæren havde fortalt ham, at Mira ikke var dukket op i dag, og at hun hverken tog sin mobil eller fastnettelefon.
"Hey Mira, jeg tænkte på, om vi ikke skulle tage ud at spise sammen?"
Men den var bare så brugt og kedelig, han skulle finde på noget, der var mere fantasifuldt - noget nyt. Hvordan skulle han være? Gentleman? Gam-meldags? Ubehøvlet? John Travolta? Han tog en dyb indånding og prøvede igen.
"Frøken Mira, det ville være mig en stor ære, hvis De ville spise middag med mig."
"Oh, skønne skønjomfru vil De gøre mig den ære at dele et beskedent måltid mad sammen med mig?"
"Kvinde - lav mad til mig."
"Hallo Liebchen, bist du GEIL?"
"Hey baby! You wanna grab a bite?"
Mads var ved at blive godt og grundigt fortvivlet. Lige gyldigt hvad han prøvede på, så lød det bare ikke godt. Måske skulle han være sig selv. Måske skulle det bare være den kedelige og trivielle måde.
K.N.: "Tør man spørge, hvad det er du har gang i, Mads?"
Mads kiggede forskrækket hen mod døren og så, at både K.N. og Anders stod og grinte af ham.
Mads: "Hvor længe har I stået der?"
Anders: "Bare siden: "Frøken Mira, det ville være mig en stor ære, hvis De ville spise middag med mig." Det var ganske underholdene - du behøver ikke at stoppe for vores skyld!"
Mads: "Har I for resten set Mira i dag?"
K.N.: "Næh, nu hvor jeg tænker efter, så har jeg da ikke set hende... "
Mads: "Tror I ikke, det er bedst, hvis jeg lige stikker op til hende og tjekker, hvordan hun har det?!"
Anders: "Go and get her Tiger!"
Mads gik op til hendes kontor og bankede på døren. Nu skulle det være. Nu skulle han invitere sin drømmekvinde ud. Men der var ingen, der åbnede.
"Hun har ikke været på kontoret siden i går."
Mads vente sig om og så direkte ind i øjnene på Miras sekretær.
"Hun tager hverken sin mobil eller hjemmetelefon."
Godt forskrækket mumlede Mads tak og gik tilbage til K.N. og Anders. Han fortalte dem, at sekretæren havde fortalt ham, at Mira ikke var dukket op i dag, og at hun hverken tog sin mobil eller fastnettelefon.
