Jul på stationen
17. december
Pludselig kimede Anders' telefon. Søvnigt rakte han ud efter den og satte den for øret: "Kriminalpolitiet, Anders her."
En mand i den anden ende rømmede sig: "Øhm, er det Skurken?"
Anders satte sig op, lysvågen. Der var ikke mange, der kendte til det navn, og når én ligefrem spurgte efter "Skurken" kunne det kun være et godt tip. Han brugte ikke sin tid på dårlige tips, og det vidste dem, der brugte hans øgenavn.
Han bekræftede, at han var skurken, og så fort-satte stemmen:
"Jeg så noget om ham morderen i fjernsynet. Det passer meget godt på en mand, som for nylig indlogerede sig her nedenunder. Han sidder med en whisky i baren lige nu."
Anders takkede og sluttede samtalen, hvorefter han febrilsk fik K.N. på benene. Det varede ikke mange øjeblikke, før de var på vej til et lidt skummelt kvarter. K.N. var efterhånden også vågen, især fordi han ikke brød sig om det her kvarter.
Han var dog også lidt skeptisk: "Anders, har du overvejet, hvilken begrundelse, du vil bruge til en anholdelse? Et anonymt tip holder sjældent i retten, især ikke når vi ikke har det på bånd!"
De nåede en bar, som ifølge Anders havde nogle værelser, man kunne leje, og det skulle være her, den mistænkte opholdte sig. De trådte ind i et røgfyldt lokale. Det var sent på dagen, og de lokale bumser og ballademagere havde allerede fortæret de første mange fadøl.
Oppe i baren sad en høj, rank mand i et jakkesæt og læste avis, og der stod ganske rigtigt et par whiskyglas ved siden af ham. De betragtede ham en stund, hvorefter de gik op på hver sin side af ham. Manden løftede langsomt hovedet og stirrede fra Anders til K.N. - stoneface!
Der var noget uhyggeligt over ham.
Manden: "Hvad kan jeg gøre for De Herrer!"
To politiskilte fløj op i hovedet på ham, og Anders svarede: "Du kan følge med udenfor, så vi kan snakke uforstyrret!"
Manden rejste sig og fulgte med ud. Han blev stillet op ad bilen, mens Anders ransagede hans lommer. Da han ikke fandt noget, fiskede han noget op af sin egen lomme. K.N. så til, mens Anders tjekkede mandens bukseben. I skoen røg den lille genstand, som Anders havde fisket op af sin egen lomme, og et par sekunder efter udbrød han meget ægte: "Ser man det. Hvad gemmer du her?"
Manden forsøgte at vende sig, så han kunne se, hvad Anders havde fundet, men Anders skubbede ham brutalt tilbage på plads, mens han pakkede sølvpapiret ud og undersøgte det hvide pulver.
Anders: "Klokken er nu 17:35, og du er anholdt for at være i besiddelse af narkotika..."
Manden brokkede sig, mens Anders lagde ham i håndjern, og K.N. skeptisk fortsatte remsen.
En mand i den anden ende rømmede sig: "Øhm, er det Skurken?"
Anders satte sig op, lysvågen. Der var ikke mange, der kendte til det navn, og når én ligefrem spurgte efter "Skurken" kunne det kun være et godt tip. Han brugte ikke sin tid på dårlige tips, og det vidste dem, der brugte hans øgenavn.
Han bekræftede, at han var skurken, og så fort-satte stemmen:
"Jeg så noget om ham morderen i fjernsynet. Det passer meget godt på en mand, som for nylig indlogerede sig her nedenunder. Han sidder med en whisky i baren lige nu."
Anders takkede og sluttede samtalen, hvorefter han febrilsk fik K.N. på benene. Det varede ikke mange øjeblikke, før de var på vej til et lidt skummelt kvarter. K.N. var efterhånden også vågen, især fordi han ikke brød sig om det her kvarter.
Han var dog også lidt skeptisk: "Anders, har du overvejet, hvilken begrundelse, du vil bruge til en anholdelse? Et anonymt tip holder sjældent i retten, især ikke når vi ikke har det på bånd!"
De nåede en bar, som ifølge Anders havde nogle værelser, man kunne leje, og det skulle være her, den mistænkte opholdte sig. De trådte ind i et røgfyldt lokale. Det var sent på dagen, og de lokale bumser og ballademagere havde allerede fortæret de første mange fadøl.
Oppe i baren sad en høj, rank mand i et jakkesæt og læste avis, og der stod ganske rigtigt et par whiskyglas ved siden af ham. De betragtede ham en stund, hvorefter de gik op på hver sin side af ham. Manden løftede langsomt hovedet og stirrede fra Anders til K.N. - stoneface!
Der var noget uhyggeligt over ham.
Manden: "Hvad kan jeg gøre for De Herrer!"
To politiskilte fløj op i hovedet på ham, og Anders svarede: "Du kan følge med udenfor, så vi kan snakke uforstyrret!"
Manden rejste sig og fulgte med ud. Han blev stillet op ad bilen, mens Anders ransagede hans lommer. Da han ikke fandt noget, fiskede han noget op af sin egen lomme. K.N. så til, mens Anders tjekkede mandens bukseben. I skoen røg den lille genstand, som Anders havde fisket op af sin egen lomme, og et par sekunder efter udbrød han meget ægte: "Ser man det. Hvad gemmer du her?"
Manden forsøgte at vende sig, så han kunne se, hvad Anders havde fundet, men Anders skubbede ham brutalt tilbage på plads, mens han pakkede sølvpapiret ud og undersøgte det hvide pulver.
Anders: "Klokken er nu 17:35, og du er anholdt for at være i besiddelse af narkotika..."
Manden brokkede sig, mens Anders lagde ham i håndjern, og K.N. skeptisk fortsatte remsen.
