Jul på stationen
14. december
"Elendigt! Der er virkelig ingenting. Hvordan fanden skal vi nakke ham?" spurgte Anders opgivende.
"Nu tager I jer altså sammen. Der gået to dage efter det sidste mord, og I fortæller mig, at I ikke har mere at gå videre med?"
Anders kiggede forundret på hende: "Øhm Mira? Det er altså en del flere dage siden... Og du ved, hverken ham graffiti-maleren eller ham folkevognsrugbrøds-manden kunne komme med noget fornuftigt. Der er i hvert fald ikke kommet noget ud af den efterlysning endnu!"
Mira blev tavs et øjeblik, så rynkede hun panden og kiggede vantro fra den ene til den anden og den tredje: "Vil det sige, at I ikke har fået noget at vide?"
K.N. rejste sig: "Om hvad, Mira?"
Mira: "Om det mord på en blond pige, der blev begået nær city i mandags. Hun fik skåret halsen op og blev efterladt nøgen med en nellike ved sin side."
Der var fuldstændig stille et øjeblik, så fløj både K.N. og Anders ud af døren og direkte hen til chefens kontor, hvor de praktisk talt slog døren ind.
"Hvorfor har vi ikke fået noget at vide? Hvad sker der her? Et mord er blevet begået for to dage siden af vores morder, og først nu får vi det at vide - ved et tilfælde!" Anders var helt rød i hovedet af raseri, så K.N. fortsatte uden tøven: "Ja chef, ser De, der er jo intet at sige til, at vi har svært ved at løse opgaven, når man afskærer os fra vigtige hændelser!"
"I må altså virkelig besinde jer... Jeg kan ikke have, at folk kommer brasende på den måde. Jeg er snart nødsaget til at indberette jer!"
Mads tittede frem gennem døråbningen. Han var åbenbart fulgt efter. "Undskyld mig, men jeg tænkte bare - burde vi ikke komme i gang? Jeg mener, i stedet for at skændes? Jeg hader, når folk skændes!"
Chefen: "Ja, hør nu, hvad den fornuftige, unge mand har at sige. I kunne lære meget af ham!"
Anders skulede vredt hen på Mads, som hurtigt forsvandt tilbage på kontoret. Fem minutter efter var der hektisk på kontoret. Mange flove politifolk kom for at aflægge rapport foran de to trippende herrer, papirer blev hastigt gennemlæst, og kort tid efter var de på gerningsstedet.
Det var heldigvis stadig afspærret, men de havde ikke fået mulighed for at se det, mens det var helt friskt.
Anders og K.N. snusede lidt rundt i gaderne ved siden af og kom også til den sidegade, hvor morderen nogle dage i forvejen var forsvundet. Der var høje mure på begge sider af passagen. K.N. rettede sin opmærksomhed mod skraldespanden, der stod helt forladt i skyggen af en af bygningerne.
Han gav et højt udbrud fra sig, da han opdagede en bluse, fyldt med størknet blod. Anders kom til for at se på sagen, og kort tid efter var kriminalteknisk afdeling underrettet, så det hele kunne blive spærret af. Måske kunne man stadig være heldig at finde nogle spor.
Mens de bevogtede gaden, kiggede Anders instinktivt op på et vindue på 3 sal. Han så én eller anden betragte dem, og han undrede sig. Han skulle lige huske at minde sig selv om, at han gerne ville tale med vedkommende. Måske var det en yndet udkigspost, og gad vide, hvad vedkommende så ikke havde set?
"Nu tager I jer altså sammen. Der gået to dage efter det sidste mord, og I fortæller mig, at I ikke har mere at gå videre med?"
Anders kiggede forundret på hende: "Øhm Mira? Det er altså en del flere dage siden... Og du ved, hverken ham graffiti-maleren eller ham folkevognsrugbrøds-manden kunne komme med noget fornuftigt. Der er i hvert fald ikke kommet noget ud af den efterlysning endnu!"
Mira blev tavs et øjeblik, så rynkede hun panden og kiggede vantro fra den ene til den anden og den tredje: "Vil det sige, at I ikke har fået noget at vide?"
K.N. rejste sig: "Om hvad, Mira?"
Mira: "Om det mord på en blond pige, der blev begået nær city i mandags. Hun fik skåret halsen op og blev efterladt nøgen med en nellike ved sin side."
Der var fuldstændig stille et øjeblik, så fløj både K.N. og Anders ud af døren og direkte hen til chefens kontor, hvor de praktisk talt slog døren ind.
"Hvorfor har vi ikke fået noget at vide? Hvad sker der her? Et mord er blevet begået for to dage siden af vores morder, og først nu får vi det at vide - ved et tilfælde!" Anders var helt rød i hovedet af raseri, så K.N. fortsatte uden tøven: "Ja chef, ser De, der er jo intet at sige til, at vi har svært ved at løse opgaven, når man afskærer os fra vigtige hændelser!"
"I må altså virkelig besinde jer... Jeg kan ikke have, at folk kommer brasende på den måde. Jeg er snart nødsaget til at indberette jer!"
Mads tittede frem gennem døråbningen. Han var åbenbart fulgt efter. "Undskyld mig, men jeg tænkte bare - burde vi ikke komme i gang? Jeg mener, i stedet for at skændes? Jeg hader, når folk skændes!"
Chefen: "Ja, hør nu, hvad den fornuftige, unge mand har at sige. I kunne lære meget af ham!"
Anders skulede vredt hen på Mads, som hurtigt forsvandt tilbage på kontoret. Fem minutter efter var der hektisk på kontoret. Mange flove politifolk kom for at aflægge rapport foran de to trippende herrer, papirer blev hastigt gennemlæst, og kort tid efter var de på gerningsstedet.
Det var heldigvis stadig afspærret, men de havde ikke fået mulighed for at se det, mens det var helt friskt.
Anders og K.N. snusede lidt rundt i gaderne ved siden af og kom også til den sidegade, hvor morderen nogle dage i forvejen var forsvundet. Der var høje mure på begge sider af passagen. K.N. rettede sin opmærksomhed mod skraldespanden, der stod helt forladt i skyggen af en af bygningerne.
Han gav et højt udbrud fra sig, da han opdagede en bluse, fyldt med størknet blod. Anders kom til for at se på sagen, og kort tid efter var kriminalteknisk afdeling underrettet, så det hele kunne blive spærret af. Måske kunne man stadig være heldig at finde nogle spor.
Mens de bevogtede gaden, kiggede Anders instinktivt op på et vindue på 3 sal. Han så én eller anden betragte dem, og han undrede sig. Han skulle lige huske at minde sig selv om, at han gerne ville tale med vedkommende. Måske var det en yndet udkigspost, og gad vide, hvad vedkommende så ikke havde set?
