Jul på stationen
11. december
De sad alle tre og kiggede i papirerne for hundrede tyvende gang - eller Mads prøvede på at holde orden i dem for hundrede tyvende gang. De andre havde det med at tage dem ud fra deres plads og ikke sætte dem på plads igen, og han havde brokket sig højlydt med den konsekvens, at Anders havde smidt en kop kaffe efter ham.
Meget indigneret over den behandling fik han fjernet kaffen og koppen.
Anders brummede utilfreds, og pludselig rejste han sig op. "K.N., forhørslokalet. Jeg vil snakke med dig, under to øjne!" Han skulede over mod Mads, der sad slukøret på sin plads.
De forsvandt ind i lokalet, og han var efterladt til sig selv.
Der gik en fem minutters tid, hvor han bare sad og stirrede ud i luften. Ville de bede chefen om at fyre ham? Kunne de ikke lide ham mere, til trods for, hvad K.N. sagde til chefen dagen i forvejen? Men egentlig var det vel Anders, der var dum! K.N. var jo flink nok.
Han sad og håbede på, at K.N. kunne tale Anders til fornuft, da telefonen ringede. Helt automatisk greb han røret: "Kriminalpolitiet, du taler med Mads. Hvad kan jeg hjælpe med?"
"Øhm, er Skurken til stede?"
Mads kiggede forbavset på røret: "Skurken? Hvem er det?"
Stemmen i røret: "Jo du ved, Skurk! Øhm, hvad hedder han? Anders - er det ikke det?! Jeg syntes bare, at han skulle vide, at han skal kigge efter en bil."
Mads lyste op i et smil. Her var hans chance for at blive gode venner med Anders.
Mads: "Hvad for en bil?"
Stemmen: "En stor bil."
Mads: "Nååh, altså sådan en varevogn?"
Stemmen: "Nah, mere et folkevognsrugbrød?"
Mads: "Øhm okay. Kan du mere om den?"
Stemmen: "Den var karry-gul!"
Mads: "Hmm... Karry-gul"
Han tog en masse notater og kom frem til, at et karry-gult folkevognsrugbrød havde kørt forbi på en lille vej bag jernbanen. Det havde været lige omkring drabstidspunktet, så det var jo meget interessant.
Da de andre to kom tilbage fra forhørslokalet var Mads helt oppe at køre over tippet, og han fortalte i munden på sig selv, hvad han var kommet frem til. Anders viste for første gang i to-tre dage tegn på at kunne lide Mads, men var lidt utilfreds med, at han ikke havde "punket stemmen" for navn, nummer, lokalitet og så videre.
Det blev dog til, at jernbanen skulle overvåges, hvis nu bilen skulle komme tilbage.
Meget indigneret over den behandling fik han fjernet kaffen og koppen.
Anders brummede utilfreds, og pludselig rejste han sig op. "K.N., forhørslokalet. Jeg vil snakke med dig, under to øjne!" Han skulede over mod Mads, der sad slukøret på sin plads.
De forsvandt ind i lokalet, og han var efterladt til sig selv.
Der gik en fem minutters tid, hvor han bare sad og stirrede ud i luften. Ville de bede chefen om at fyre ham? Kunne de ikke lide ham mere, til trods for, hvad K.N. sagde til chefen dagen i forvejen? Men egentlig var det vel Anders, der var dum! K.N. var jo flink nok.
Han sad og håbede på, at K.N. kunne tale Anders til fornuft, da telefonen ringede. Helt automatisk greb han røret: "Kriminalpolitiet, du taler med Mads. Hvad kan jeg hjælpe med?"
"Øhm, er Skurken til stede?"
Mads kiggede forbavset på røret: "Skurken? Hvem er det?"
Stemmen i røret: "Jo du ved, Skurk! Øhm, hvad hedder han? Anders - er det ikke det?! Jeg syntes bare, at han skulle vide, at han skal kigge efter en bil."
Mads lyste op i et smil. Her var hans chance for at blive gode venner med Anders.
Mads: "Hvad for en bil?"
Stemmen: "En stor bil."
Mads: "Nååh, altså sådan en varevogn?"
Stemmen: "Nah, mere et folkevognsrugbrød?"
Mads: "Øhm okay. Kan du mere om den?"
Stemmen: "Den var karry-gul!"
Mads: "Hmm... Karry-gul"
Han tog en masse notater og kom frem til, at et karry-gult folkevognsrugbrød havde kørt forbi på en lille vej bag jernbanen. Det havde været lige omkring drabstidspunktet, så det var jo meget interessant.
Da de andre to kom tilbage fra forhørslokalet var Mads helt oppe at køre over tippet, og han fortalte i munden på sig selv, hvad han var kommet frem til. Anders viste for første gang i to-tre dage tegn på at kunne lide Mads, men var lidt utilfreds med, at han ikke havde "punket stemmen" for navn, nummer, lokalitet og så videre.
Det blev dog til, at jernbanen skulle overvåges, hvis nu bilen skulle komme tilbage.
