Jul på stationen
5. december
Da han kom nærmere kunne han høre, hvordan de to kriminalassistenter i detaljer beskrev sporene. Der var noget, der dæmrede - alt det de talte om, mindede ham om den sag, han var på. Den måde liget lå på, blomsten - det var hans sag.
"Ej det er kraftedeme for groft. Hvor fanden har I fået de oplysninger fra? I har stjålet min sag - det skal I ikke slippe godt fra."
"Anders, det er ikke din sag! Den her er fra i går aftes. "
Anders fik en mappe og begyndte straks at bladre den igennem, mens han læste højt for sig selv: "Louise Sørensen, fundet i en gyde, nøgen - og ved siden af hende lå en rød nellike?"
De to kriminalassistenter kiggede på hinanden og sagde derefter samtidig: "Ja..."
Det gik op for Anders, at det var den samme morder - det kunne kun være den samme. Han skyndte sig ind til K.N.
Anders: "K.N. - mordet fra i går... Det er vores mand. Jeg mener, det er den samme morder som i vores sag..."
K.N.: "Hvad siger du?"
Anders: "... så, han kan gøre det igen - når som helst!"
K.N.: "Så må vi have fat i chefen."
Mads: "Skal vi så ud og anholde nogen?"
Anders: "Du så jo selv, hvordan det gik sidst - Don't try an' Show yourself off again."
K.N. og Anders gik med hurtige skridt hen mod chefens kontor. Uden overhovedet at banke på døren gik de to herrer ind. Mads kom luntende bagefter dem.
Chefen: "Hvad er det for en måde at komme brasende på?"
Anders: "Vi vil have Louise Sørensen sagen."
Chefen: "Hvabehar?"
K.N.: "Det, Anders prøver på at sige, er, at vi er nødsaget til at få overdraget den sag, da det utvivlsomt er den samme morder som i vores sag. Begge lig er fundet liggende i samme stilling, og der var ligeledes en rød nellike ved begge lig. Desuden er vi på sporet af morderen, og vi har allerede et godt forspring i forhold til de to andre kriminalassistenter, så det vil være mest naturligt, hvis sagen bliver overdraget til os."
Chefen: "Hmm, ja det kan der selvfølgelig være noget om - jeg ser til, at I får sagen. Og se så at få ham anholdt!"
Mads: "Ro på Sherif - we don't wanna show ourselves off!"
Chefen rynkede på næsen. Han syntes tydeligvis ikke, at Mads' kommentar var sjov.
Chefen: "Kan I så komme ud!"
"Ej det er kraftedeme for groft. Hvor fanden har I fået de oplysninger fra? I har stjålet min sag - det skal I ikke slippe godt fra."
"Anders, det er ikke din sag! Den her er fra i går aftes. "
Anders fik en mappe og begyndte straks at bladre den igennem, mens han læste højt for sig selv: "Louise Sørensen, fundet i en gyde, nøgen - og ved siden af hende lå en rød nellike?"
De to kriminalassistenter kiggede på hinanden og sagde derefter samtidig: "Ja..."
Det gik op for Anders, at det var den samme morder - det kunne kun være den samme. Han skyndte sig ind til K.N.
Anders: "K.N. - mordet fra i går... Det er vores mand. Jeg mener, det er den samme morder som i vores sag..."
K.N.: "Hvad siger du?"
Anders: "... så, han kan gøre det igen - når som helst!"
K.N.: "Så må vi have fat i chefen."
Mads: "Skal vi så ud og anholde nogen?"
Anders: "Du så jo selv, hvordan det gik sidst - Don't try an' Show yourself off again."
K.N. og Anders gik med hurtige skridt hen mod chefens kontor. Uden overhovedet at banke på døren gik de to herrer ind. Mads kom luntende bagefter dem.
Chefen: "Hvad er det for en måde at komme brasende på?"
Anders: "Vi vil have Louise Sørensen sagen."
Chefen: "Hvabehar?"
K.N.: "Det, Anders prøver på at sige, er, at vi er nødsaget til at få overdraget den sag, da det utvivlsomt er den samme morder som i vores sag. Begge lig er fundet liggende i samme stilling, og der var ligeledes en rød nellike ved begge lig. Desuden er vi på sporet af morderen, og vi har allerede et godt forspring i forhold til de to andre kriminalassistenter, så det vil være mest naturligt, hvis sagen bliver overdraget til os."
Chefen: "Hmm, ja det kan der selvfølgelig være noget om - jeg ser til, at I får sagen. Og se så at få ham anholdt!"
Mads: "Ro på Sherif - we don't wanna show ourselves off!"
Chefen rynkede på næsen. Han syntes tydeligvis ikke, at Mads' kommentar var sjov.
Chefen: "Kan I så komme ud!"
