Jul på slottet
18. december
"I venter her... Ikke?" Thomas var lidt usikker på, om de ville efterlade ham. Men efter Renés forsikring om at de da aldrig kunne finde på at efterlade ham, så gik han lidt tilbage og rundt om det foregående hjørne.
Dan og Mikkelsen begyndte al lægge en plan for, hvordan de skulle finde ud. "Hvis vi bliver ved med at gå i en retning... Altså hvis vi nu går lige ud, og hver gang vi skal dreje, så skal vi så vidt muligt prøve at komme til at gå i den første retning igen... For eksempel kan vi lave den regel, at vi altid skal have månen på højre side." Mikkelsen var helt oppe at køre over sin fantastiske plan. "Det er nok ikke nogen dårlig idé. Vi må hellere prøve, for vi kan ikke blive her hele natten."
Alt imens at Mikkelsen og Marsvinet havde talt om deres plan, så var René gået lidt hen af stien og var kommet til et kryds. Han besluttede sig for at gå lidt til højre, for så længe Thomas pissede, og så længe han vidste, hvor de andre var, så ville det jo ikke skade lige at kigge. Det kunne jo også være, at han kunne komme tilbage og fortælle de andre, at han vidste hvordan man kom ud. Det var da også utroligt spændende med dette "bygningsværk", ham Piet Hein kunne nu alligevel nogle tricks.
"Så er jeg klar igen drenge," sagde en betydelig mere lettet Thomas. "Godt, vi gå den vej." Sagde Mikkelsen mens han pegede i en eller anden retning. "Vi skal vel holde sammen, ja så vi ikke bliver væk fra hinanden?" spurgte Thomas forsigtigt. Marsvinet gryntede noget ubestemmeligt, og Thomas tog det som et ja og tog fat i Dans bluse. "Hvad er det lige, du har gang i Thomas?" "Jamen vi skulle jo holde sammen, så vi ikke bliver væk fra hinanden!" Dan sukkede og gik videre.
René stoppede op. "Nå, jeg må hellere gå tilbage til de andre. Lad mig se... Først til venstre og så til højre og så skulle jeg være hos de andre igen." René begyndte at gå, men efter at have gået først til venstre og dernæst til højre var der ikke andet end høje hække. "Var det mon højre først og så venstre?" Han var blevet forvirret. De andre kunne ikke finde på at efterlade ham. Godt nok var det hans skyld, at de var havnet her, men de var sammen om det her.
"Er her ikke meget stille?" De havde gået et stykke tid og bortset fra deres fodtrin, var der ikke noget at høre. "Hvad mener du Dan?!" spurgte Mikkelsen undrende. "Jamen det er noget galt... Der plejer ikke at være så stille, når vi er sammen." "Hmm... Du har ret... Gud, vi mangler René!" "Hvorfor skal han hele tiden spille smart og gå sine egne veje?" Marsvinet var træt af René. "Det er hans skyld vi er havnet her." "Rolig, vi skal nok finde ham." sukkede Mikkelsen.
Dan og Mikkelsen begyndte al lægge en plan for, hvordan de skulle finde ud. "Hvis vi bliver ved med at gå i en retning... Altså hvis vi nu går lige ud, og hver gang vi skal dreje, så skal vi så vidt muligt prøve at komme til at gå i den første retning igen... For eksempel kan vi lave den regel, at vi altid skal have månen på højre side." Mikkelsen var helt oppe at køre over sin fantastiske plan. "Det er nok ikke nogen dårlig idé. Vi må hellere prøve, for vi kan ikke blive her hele natten."
Alt imens at Mikkelsen og Marsvinet havde talt om deres plan, så var René gået lidt hen af stien og var kommet til et kryds. Han besluttede sig for at gå lidt til højre, for så længe Thomas pissede, og så længe han vidste, hvor de andre var, så ville det jo ikke skade lige at kigge. Det kunne jo også være, at han kunne komme tilbage og fortælle de andre, at han vidste hvordan man kom ud. Det var da også utroligt spændende med dette "bygningsværk", ham Piet Hein kunne nu alligevel nogle tricks.
"Så er jeg klar igen drenge," sagde en betydelig mere lettet Thomas. "Godt, vi gå den vej." Sagde Mikkelsen mens han pegede i en eller anden retning. "Vi skal vel holde sammen, ja så vi ikke bliver væk fra hinanden?" spurgte Thomas forsigtigt. Marsvinet gryntede noget ubestemmeligt, og Thomas tog det som et ja og tog fat i Dans bluse. "Hvad er det lige, du har gang i Thomas?" "Jamen vi skulle jo holde sammen, så vi ikke bliver væk fra hinanden!" Dan sukkede og gik videre.
René stoppede op. "Nå, jeg må hellere gå tilbage til de andre. Lad mig se... Først til venstre og så til højre og så skulle jeg være hos de andre igen." René begyndte at gå, men efter at have gået først til venstre og dernæst til højre var der ikke andet end høje hække. "Var det mon højre først og så venstre?" Han var blevet forvirret. De andre kunne ikke finde på at efterlade ham. Godt nok var det hans skyld, at de var havnet her, men de var sammen om det her.
"Er her ikke meget stille?" De havde gået et stykke tid og bortset fra deres fodtrin, var der ikke noget at høre. "Hvad mener du Dan?!" spurgte Mikkelsen undrende. "Jamen det er noget galt... Der plejer ikke at være så stille, når vi er sammen." "Hmm... Du har ret... Gud, vi mangler René!" "Hvorfor skal han hele tiden spille smart og gå sine egne veje?" Marsvinet var træt af René. "Det er hans skyld vi er havnet her." "Rolig, vi skal nok finde ham." sukkede Mikkelsen.
En ugle tudede i det fjerne, men det var nok til at få René til at fare sammen. Han var normalt ikke natteblind, men de høje hække gjorde, at månens lys slet ikke nåede helt ned, så der var mørkere endt mørkt. René gik forsigtigt videre med armene strakt ud, så han ikke stødte ind i noget eller nogen. Et eller andet puslede bag ham. Han vendte sig om, men han kunne ikke se noget. "Det er ikke skægt, gutter! Mig skræmmer I ikke, kom bare frem. Jeg ved godt det er jer!"
Der var helt stille. René blev enig med sig selv om, at det var hans fantasi, der havde spillet ham et pus og han gik videre. Endnu engang kom der en lyd et sted bag ham. Han kiggede igen tilbage, men heller ikke denne gang var der noget at se.
René begyndte at blive bange. Hvad var det, der fulgte efter ham? Drengene ville ikke gøre det her imod ham... Måske havde de ikke opdaget at han var væk. En million tanker fløj rundt i hoved på René, men inden han kunne nå at samle dem til noget brugbart, var lyden der igen.
Nu lød det som om, der var noget der kom imod ham. Tunge skridt og tungt åndedræt. René var skrækslagen. "Ej, hold nu op... Det er ikke sjovt... Jeg er bevæbnet, og jeg er ikke bange for at gå til angreb." Han brækkede en gren af hækken og stod og fægtede ud i luften med den. I lyset fra et par spæde månestråler så René tingen der var fulgt efter ham. Han gav et hyl fra sig.
"Hvad var det?" spurgte Thomas forfærdet. "Det lød som Champen." Svarede Dan. "Det kom et sted derfra. Vi må finde ham. Kom gutter." Mikkelsen var allerede på vej i den retning, hvor skriget var kommet fra.
Hvorfor er Thomas så bange for at blive efterladt? Hvorfor er René så fascineret af labyrinten? Vil de nogensinde komme ud af labyrinten? Hvad har René set? Finder drengene René? Og hvad har pigerne lavet i dette afsnit? Følg med igen i morgen...
Der var helt stille. René blev enig med sig selv om, at det var hans fantasi, der havde spillet ham et pus og han gik videre. Endnu engang kom der en lyd et sted bag ham. Han kiggede igen tilbage, men heller ikke denne gang var der noget at se.
René begyndte at blive bange. Hvad var det, der fulgte efter ham? Drengene ville ikke gøre det her imod ham... Måske havde de ikke opdaget at han var væk. En million tanker fløj rundt i hoved på René, men inden han kunne nå at samle dem til noget brugbart, var lyden der igen.
Nu lød det som om, der var noget der kom imod ham. Tunge skridt og tungt åndedræt. René var skrækslagen. "Ej, hold nu op... Det er ikke sjovt... Jeg er bevæbnet, og jeg er ikke bange for at gå til angreb." Han brækkede en gren af hækken og stod og fægtede ud i luften med den. I lyset fra et par spæde månestråler så René tingen der var fulgt efter ham. Han gav et hyl fra sig.
"Hvad var det?" spurgte Thomas forfærdet. "Det lød som Champen." Svarede Dan. "Det kom et sted derfra. Vi må finde ham. Kom gutter." Mikkelsen var allerede på vej i den retning, hvor skriget var kommet fra.
Hvorfor er Thomas så bange for at blive efterladt? Hvorfor er René så fascineret af labyrinten? Vil de nogensinde komme ud af labyrinten? Hvad har René set? Finder drengene René? Og hvad har pigerne lavet i dette afsnit? Følg med igen i morgen...
