Jul på slottet
14. december
Da de endelig stoppede op, forpustede og svedende, kunne man let følge deres spor tilbage gennem slottet. Et spor af rod og destruktion havde fulgt dem, og der lå mindst syv væltede rustninger, tre smadrede vaser, et par flænsede draperier, et murhjørne, der havde mødt sin skæbne i nærkontakt med morgenstjernen og forskellige rustningedele, der havde opgivet ævret ved den pludselige brug.
"Ta' jer i agt! Svumpukler!" grinede René forpustet og svingede halvhjertet med det tunge tohåndssværd. "Hey, har du vinkælder, Thomas?" "Det ved jeg ik..." "Det er da ihvertfald, hvad der står," Dan nikkede op mod det falmede skilt, der med snørklede bogstaver proklamerede, at den da så sandelig var god nok, rummet inde bagved hed "Vinkælder". "Jeps, det skal tjekkes ud!" René skridtede knirkende og larmende inde under den buede indgang og var lige ved at stå på hovedet ned ad en snoet trappe. "Så for pokker," udbrød Mikkelsen og nåede lige at gribe fat i kanten på den harnisk, René havde iført sig. "Ja, vinkælderen ligger jo nok i kælderen!" grinede René og begyndte nedstigningen en smule mere forsigtigt.
50 trin længere nede stødte de på en svær trædør. Heldigvis gav den sig uden problemer da de skubbede til den. "Argh, vi kan jo ikke se en skid!" Mikkelsen slog ærgeligt ud med den store økse, og forbandede sig selv for, at han ikke havde taget et par fakler med fra våbenrummet. En rigtig kriger kunne jo ikke opdage skjulte skatte dybt inde i et slot uden ild til at lyse for sig. "Måske ligger der en glemt fakkel et sted."
Mikkelsen ravede ind i mørket. Efter tre skridt smadrede han sit knæ ind i noget, der føltes som en vintønde af sten. "Auv, for pokker, for..." Der lød et "klonk" bag ham, og pludselig var hele vinkælderen badet i kunstigt lys. "Har du fundet din fakkel, Mikkelsen?" grinede Marsvinet hånligt henne fra døren. En stor lyskontakt sad lige til venstre for ham. Mikkelsen mumlede en forbandelse og ømmede sig så ligeligt over sit knæ og sin stolthed. "Ja, den gamle Grev Lasse var nok for glad for sin vinkælder, til at han gad rode med fakler, hver gang han skulle have sig en flaske!" konstaterede Thomas og kiggede sig beundrende omkring på de lange hylder med støvede årgangsvine. "Hvad siger I gutter? Skal der holdes fest i aften, eller hva'?"
Imens havde pigerne ovenpå fået konsumeret en god del te og kage, fået diskuteret fyre, film, mode og en smule politik, og var så småt begyndt at kigge i den store bog. "Hold da op!" udbrød Heidi. "Det er jo næsten lige så godt som film det her." "Det er ihvertfald bedre end noget Morten Koch har lavet, selv om det er samme genre." grinede Anne Louise. Flere hundrede års drama, intriger, kærlighed, fiaskoer og sejr udfoldede sig for dem, mens de langsomt arbejdede sig igennem snørklet skrift og falmede fotografier.
En kaskade af røde dråber stod ud over de nærmeste vinhylder, da Thomas, ikke nær så elegant, som han havde forestillet sig, slog halsen af en flaske med sin sabel. "Ej, for helvede, Thomas!" René kiggede ærgeligt på de spildte dråber. "Det kan man jo ikke drikke, det dér!" Thomas gjorde et enkelt forsøg på at drikke af den skamferede flaske, men besluttede sig klogeligt for at lade være. "Næ, se nu bare her." Mikkelsen hev en rusten proptrækker formet som en gås frem. "Hvem ville også ha' en vinkælder fuld af vin, men uden en proprtrækker? Nej, vel!" Han grinede, mens han drejede den ned i en ny flaske. "Vi bliver da lige nødt til at foretage en undersøgelse af, om den overhovedet kan drikkes." "Så er der vinsmagning!" jublede Thomas og satte flasken for munden.
Imens var pigerne nåede om til billederne af pigerne, som Thomas og René havde genkendt. "Hvor er det dog sørgeligt!" sukkede Heidi. "Ja, men ret interessant." medgav Sophie. "Det ku' være, vi skulle finde drengene. De vil sikkert gerne høre det her."
Hvad har tøserne talt om? Hvorfor bliver drengene som børn, da de finder våbensamlingen? Hvorfor åbner Thomas vinen med sablen, når det kun kan lade sig gøre med flasker, der indeholder kulsyre? Hvad er det tøserne finder ud af? Og hvor er Mads? Følg med igen i morgen...
"Ta' jer i agt! Svumpukler!" grinede René forpustet og svingede halvhjertet med det tunge tohåndssværd. "Hey, har du vinkælder, Thomas?" "Det ved jeg ik..." "Det er da ihvertfald, hvad der står," Dan nikkede op mod det falmede skilt, der med snørklede bogstaver proklamerede, at den da så sandelig var god nok, rummet inde bagved hed "Vinkælder". "Jeps, det skal tjekkes ud!" René skridtede knirkende og larmende inde under den buede indgang og var lige ved at stå på hovedet ned ad en snoet trappe. "Så for pokker," udbrød Mikkelsen og nåede lige at gribe fat i kanten på den harnisk, René havde iført sig. "Ja, vinkælderen ligger jo nok i kælderen!" grinede René og begyndte nedstigningen en smule mere forsigtigt.
50 trin længere nede stødte de på en svær trædør. Heldigvis gav den sig uden problemer da de skubbede til den. "Argh, vi kan jo ikke se en skid!" Mikkelsen slog ærgeligt ud med den store økse, og forbandede sig selv for, at han ikke havde taget et par fakler med fra våbenrummet. En rigtig kriger kunne jo ikke opdage skjulte skatte dybt inde i et slot uden ild til at lyse for sig. "Måske ligger der en glemt fakkel et sted."
Mikkelsen ravede ind i mørket. Efter tre skridt smadrede han sit knæ ind i noget, der føltes som en vintønde af sten. "Auv, for pokker, for..." Der lød et "klonk" bag ham, og pludselig var hele vinkælderen badet i kunstigt lys. "Har du fundet din fakkel, Mikkelsen?" grinede Marsvinet hånligt henne fra døren. En stor lyskontakt sad lige til venstre for ham. Mikkelsen mumlede en forbandelse og ømmede sig så ligeligt over sit knæ og sin stolthed. "Ja, den gamle Grev Lasse var nok for glad for sin vinkælder, til at han gad rode med fakler, hver gang han skulle have sig en flaske!" konstaterede Thomas og kiggede sig beundrende omkring på de lange hylder med støvede årgangsvine. "Hvad siger I gutter? Skal der holdes fest i aften, eller hva'?"
Imens havde pigerne ovenpå fået konsumeret en god del te og kage, fået diskuteret fyre, film, mode og en smule politik, og var så småt begyndt at kigge i den store bog. "Hold da op!" udbrød Heidi. "Det er jo næsten lige så godt som film det her." "Det er ihvertfald bedre end noget Morten Koch har lavet, selv om det er samme genre." grinede Anne Louise. Flere hundrede års drama, intriger, kærlighed, fiaskoer og sejr udfoldede sig for dem, mens de langsomt arbejdede sig igennem snørklet skrift og falmede fotografier.
En kaskade af røde dråber stod ud over de nærmeste vinhylder, da Thomas, ikke nær så elegant, som han havde forestillet sig, slog halsen af en flaske med sin sabel. "Ej, for helvede, Thomas!" René kiggede ærgeligt på de spildte dråber. "Det kan man jo ikke drikke, det dér!" Thomas gjorde et enkelt forsøg på at drikke af den skamferede flaske, men besluttede sig klogeligt for at lade være. "Næ, se nu bare her." Mikkelsen hev en rusten proptrækker formet som en gås frem. "Hvem ville også ha' en vinkælder fuld af vin, men uden en proprtrækker? Nej, vel!" Han grinede, mens han drejede den ned i en ny flaske. "Vi bliver da lige nødt til at foretage en undersøgelse af, om den overhovedet kan drikkes." "Så er der vinsmagning!" jublede Thomas og satte flasken for munden.
Imens var pigerne nåede om til billederne af pigerne, som Thomas og René havde genkendt. "Hvor er det dog sørgeligt!" sukkede Heidi. "Ja, men ret interessant." medgav Sophie. "Det ku' være, vi skulle finde drengene. De vil sikkert gerne høre det her."
Hvad har tøserne talt om? Hvorfor bliver drengene som børn, da de finder våbensamlingen? Hvorfor åbner Thomas vinen med sablen, når det kun kan lade sig gøre med flasker, der indeholder kulsyre? Hvad er det tøserne finder ud af? Og hvor er Mads? Følg med igen i morgen...
