Jul på slottet
13. december
René havde været en smule forkommen, da de havde fået hevet ham ud af de hemmelige gange i går. Han havde ikke sagt meget, og var bare muggen over, at de ikke havde fundet ham før. Tilsyneladende troede han kun, han havde vandret rundt derinde i små 4 timer, og der var klogeligt ingen af de andre, der sagde noget. Efter et solidt måltid i Eddines varme og hyggelige køkken var den betydelig gladere René gået i seng.
Da de sad ved morgenbordet, kom Thomas pludselig i tanke om det underlige, han havde set i den store bog i går. Han skulle lige til at fortælle de andre om det, da lyset pludselig gik ud. Et lille skrig undslap Thomas' læber. "Hvad sker der nu?" Marsvinet rejste sig halvt op, da de pludselig kunne høre sang ude fra hallen. Et flakkende lysskær viste sig i døren. En undertrykt fnisen lød over fra tøserne.
Ind ad døren kom tre hvidklædte skikkelser. En stor efterfulgt af to mindre og meget spinklere. Eddine skred frem med flammende lys i håret, mens hun, næsten rent, skrålede Sankta Lucia, efter hende halsede Mads og Mr. Show, mens de forsøgte både at synge med og holde styr på deres stearinlys, der så ud til at være faretruende tæt på at lade en lavine af stearin plaske ned over gulvet og deres fødder. De gik to gange rundt om bordet, hvorefter Eddine afsluttede showet med at bukke faretruende med hovedet og de mange stearinlys. Mens den lille gruppe klappede og piftede og fik grint færdige, fik Mads igen tændt lyset, og slukket de mange stearinlys. "Hahaha. Fantastisk!" grinede Sophie. De tre Luciapiger satte sig ved morgenbordet, og der blev snakket og grint. Deres lille show havde virkelig løftet stemningen. Og Thomas havde igen glemt alt om sin lille opdagelse.
Han kom dog i tanke om det igen efter maden. "Øøhh, venner. Jeg opdagede noget mærkeligt i går i biblioteket." begyndte han. "Hvad dog? At man faktisk sover udemærket til en god bog?" spurgte Mikkelsen drillende. "Nej, altså. I bliver nødt til at gå med derop, så jeg kan vise jer det" Og så begav den lille flok sig endnu engang mod biblioteket.
"Der!" Thomas havde slået op i den store bog på skrivebordet og pegede på et falmet fotografi af en ung kvinde. "Tja, lidt stram i betrækket, men ellers meget sød." kommenterede Marsvinet. Thomas kiggede på ham. "Det var hende, jeg mødte inde i gangene, hende dér..." Thomas afbrød sig selv. "Nej," sagde René, "Det var hende dér!" De kiggede allesammen på billedet på den modsatte side. Endnu en ung kvinde på et falmet fotografi, der til forveksling lignede den anden.
"Hvad foregår der egentlig her!" Sophie var ved at være en smule træt af, at hun ikke havde nogen idé om, eller nogen indflydelse på, hvad det foregik omking hende. "Hvad er det egentlig for en bog?" Hun smækkede den resulut sammen og vendte den om "Egeskov Historie" stod der på omslaget. "Javel ja." Sophie kiggede rundt på de andre. "Hvis vi tøser nu læser lidt i denne her, kan I drenge så ikke smutte ned og finde Mads, og høre om han kender noget til spøgelseshistorier og uhyggelige kvindfolk?"
Tre minutter senere var drengene på vej ned ad den store trappen. "Det er godt nok spændende, hva' Champ!" grinede Mikkelsen og stak en albue ind i sidden på René. "Ja," svarede Dan "Det er ved at blive helt spændende det her. Det kunne der nok komme en god film ud af." De fortsatte ud i køkkenet, mens dollartegnene begyndte at vokse frem i øjnene på Marsvinet.
"Ej, vi kan da ikke sidde her!" Ann Louise kiggede på det hårde læderstole. "Skal vi ikke se, om vi kan finde en sofa et sted? Det må de da ha'!" De slæbte den store bog med ud på gangen og forsøgte døren ved siden af biblioteket. Den var låst. De prøvede de to næste, men de viste sig også at være låste. "Det var da underligt!" udbrød Sophie. "Hvad gemmer de dog inde bagved?"
Da de sad ved morgenbordet, kom Thomas pludselig i tanke om det underlige, han havde set i den store bog i går. Han skulle lige til at fortælle de andre om det, da lyset pludselig gik ud. Et lille skrig undslap Thomas' læber. "Hvad sker der nu?" Marsvinet rejste sig halvt op, da de pludselig kunne høre sang ude fra hallen. Et flakkende lysskær viste sig i døren. En undertrykt fnisen lød over fra tøserne.
Ind ad døren kom tre hvidklædte skikkelser. En stor efterfulgt af to mindre og meget spinklere. Eddine skred frem med flammende lys i håret, mens hun, næsten rent, skrålede Sankta Lucia, efter hende halsede Mads og Mr. Show, mens de forsøgte både at synge med og holde styr på deres stearinlys, der så ud til at være faretruende tæt på at lade en lavine af stearin plaske ned over gulvet og deres fødder. De gik to gange rundt om bordet, hvorefter Eddine afsluttede showet med at bukke faretruende med hovedet og de mange stearinlys. Mens den lille gruppe klappede og piftede og fik grint færdige, fik Mads igen tændt lyset, og slukket de mange stearinlys. "Hahaha. Fantastisk!" grinede Sophie. De tre Luciapiger satte sig ved morgenbordet, og der blev snakket og grint. Deres lille show havde virkelig løftet stemningen. Og Thomas havde igen glemt alt om sin lille opdagelse.
Han kom dog i tanke om det igen efter maden. "Øøhh, venner. Jeg opdagede noget mærkeligt i går i biblioteket." begyndte han. "Hvad dog? At man faktisk sover udemærket til en god bog?" spurgte Mikkelsen drillende. "Nej, altså. I bliver nødt til at gå med derop, så jeg kan vise jer det" Og så begav den lille flok sig endnu engang mod biblioteket.
"Der!" Thomas havde slået op i den store bog på skrivebordet og pegede på et falmet fotografi af en ung kvinde. "Tja, lidt stram i betrækket, men ellers meget sød." kommenterede Marsvinet. Thomas kiggede på ham. "Det var hende, jeg mødte inde i gangene, hende dér..." Thomas afbrød sig selv. "Nej," sagde René, "Det var hende dér!" De kiggede allesammen på billedet på den modsatte side. Endnu en ung kvinde på et falmet fotografi, der til forveksling lignede den anden.
"Hvad foregår der egentlig her!" Sophie var ved at være en smule træt af, at hun ikke havde nogen idé om, eller nogen indflydelse på, hvad det foregik omking hende. "Hvad er det egentlig for en bog?" Hun smækkede den resulut sammen og vendte den om "Egeskov Historie" stod der på omslaget. "Javel ja." Sophie kiggede rundt på de andre. "Hvis vi tøser nu læser lidt i denne her, kan I drenge så ikke smutte ned og finde Mads, og høre om han kender noget til spøgelseshistorier og uhyggelige kvindfolk?"
Tre minutter senere var drengene på vej ned ad den store trappen. "Det er godt nok spændende, hva' Champ!" grinede Mikkelsen og stak en albue ind i sidden på René. "Ja," svarede Dan "Det er ved at blive helt spændende det her. Det kunne der nok komme en god film ud af." De fortsatte ud i køkkenet, mens dollartegnene begyndte at vokse frem i øjnene på Marsvinet.
"Ej, vi kan da ikke sidde her!" Ann Louise kiggede på det hårde læderstole. "Skal vi ikke se, om vi kan finde en sofa et sted? Det må de da ha'!" De slæbte den store bog med ud på gangen og forsøgte døren ved siden af biblioteket. Den var låst. De prøvede de to næste, men de viste sig også at være låste. "Det var da underligt!" udbrød Sophie. "Hvad gemmer de dog inde bagved?"
Den sidste dør før enden åbnede sig dog, da de tog i håndtaget. De trådte ind i et lyst rum, men blomstret tapet og en nydelig karnap. Der stod et rundt bord og to sofaer helt henne i karnappen. "Nææ, det er da hyggeligt!" Heidi var allerede derhenne, inden de to andre var kommet ind i rummet. Sofaerne var forbavsende bløde på trods af deres stive rygge og hårde udseende, og der var den dejligste udsigt over voldgraven og parken fra karnappen. Der var dog ikke så meget andet at se, end lidt bølger på vandet, et par nøgne træer og en masse gråt.
"Ej, ved I hvad?" Ann Louise rejste sig igen. "Jeg stryger da lige ned til Eddine og ser, om hun ikke har noget te og nogle kager. Vi kan jo lige så godt hygge os, ik'!" Så mens de to andre slog den tunge bog op på det runde glasbord, ilede Ann Louise ned mod køkkenet.
I døren mødte hun drengene. "Hvad så, drenge?" smilede hun til dem. "Tja, vi kan ikke finde Mads." svarede René hende. "Nåda... Jamen det er jo også et stort slot, mon ikke han er ved at støve af i et eller andet fjernt hjørne?" Ann Louise smuttede ud i køkkenet. Belæsset med dampende te og lune kager steg hun igen op ad trappen. Nu skulle der tøsehygges.
Imens var drengene på vej hen ad en lang gang i slottets stueetage. Ingen af dem havde været her før, men de kunne jo lige så godt udnytte deres jagt på Mads og udforske slottet.
Hvorfor er Thomas bange for mørket? Hvorfor vil Eddine holde et luciaoptog? Hvem er kvinderne på billederne? Er det den samme kvinde? Hvad finder tøserne ud af? Og hvor er Mads? Det opstår hele tiden flere og flere spørgsmål, men hvad med svarene? Følg med igen i morgen...
"Ej, ved I hvad?" Ann Louise rejste sig igen. "Jeg stryger da lige ned til Eddine og ser, om hun ikke har noget te og nogle kager. Vi kan jo lige så godt hygge os, ik'!" Så mens de to andre slog den tunge bog op på det runde glasbord, ilede Ann Louise ned mod køkkenet.
I døren mødte hun drengene. "Hvad så, drenge?" smilede hun til dem. "Tja, vi kan ikke finde Mads." svarede René hende. "Nåda... Jamen det er jo også et stort slot, mon ikke han er ved at støve af i et eller andet fjernt hjørne?" Ann Louise smuttede ud i køkkenet. Belæsset med dampende te og lune kager steg hun igen op ad trappen. Nu skulle der tøsehygges.
Imens var drengene på vej hen ad en lang gang i slottets stueetage. Ingen af dem havde været her før, men de kunne jo lige så godt udnytte deres jagt på Mads og udforske slottet.
Hvorfor er Thomas bange for mørket? Hvorfor vil Eddine holde et luciaoptog? Hvem er kvinderne på billederne? Er det den samme kvinde? Hvad finder tøserne ud af? Og hvor er Mads? Det opstår hele tiden flere og flere spørgsmål, men hvad med svarene? Følg med igen i morgen...
