Jul på slottet
12. december
Pludselig skar Sophie igennem: "Skal vi ikke bare se at komme ud herfra? Jeg synes der er ved at blive lidt for uhyggeligt." René kiggede lettet på hende. Det var lige præcis det han havde brug for ja altså ud over et varmt bad, noget mad og så en seng.
Flokken gik sammen ned af gangen og hen til pejsen. De havde aftalt med Thomas, at de skulle banke tre gange og så ville han lukke dem ud, så Marsvinet bankede hårdt på træværket. Tiden sneglede sig af sted, men der skete ikke noget. Efter to minutter bankede Marsvinet igen tre gange.
"Åh nej, bare han ikke er gået..." snøftede Heidi. Mikkelsen lagde armen om hende "Venus-skat, han sidder sikkert bare med næsen dybt begravet i en bog." Han kunne godt høre, at det lød helt forkert, men af en eller anden grund, så virkede det beroligende. I alle de år han havde kendt Thomas
havde han aldrig set ham med en bog.
Marsvinet var blevet ret utålmodigt og lettere rasende. Hvordan kunne Thomas overhovedet få sig selv til at forlade biblioteket, når de nu gik inde i de hemmelige gange? Han tog lygten ud af Mikkelsens hånd og begyndte at lede efter noget man kunne trykke på eller hive i, for hvor der er en indgang må der også være en udgang. Eller det var i hvert fald hvad hans logik sagde ham.
"Hjælp mig med at lede tøser." "Jamen hvad er det helt præcis vi leder efter?" spurgte Anne Louise. Marsvinet forklarede sin teori om indgange og udgange. Alle, pånær René der var i en zombie lignende tilstand, gik i gang med at hive og trykke på alt hvad de kunne finde. Pludselig hørtes den velkendte lyd af tunge sten, der skurer mod hinanden. Men da lyden holdt op stod de stadig inde i de hemmelige gang. Marsvinet lyset rundt på de andre. Sophie, Anne Louise, Mikkelsen og Heidi - de var der alle sammen. Det gik op for Marsvinet at René havde fundet vejen ud. "Champ? Kan du høre mig?" råbte han, men der var intet svar. "Hvad gør vi nu?" snøftede Heidi. "Han stod herovre... Han må have lænt sig op af et eller andet..." Mikkelsen trykkede på de forskellige sten og efter kort tid gled pejsen op igen.
Da de alle igen stod i biblioteket så de Thomas sidde og sove i den store lænestol. Sophie rømmede sig højt og kunstigt, men det var nok til at Thomas vågnede med et sæt. Thomas prøvede at redde situationen: "Hej venner...!" De kiggede opgivende på ham.
Heidi gik over til René, der var indhyldet i støv og spindelvæv og så noget videre bleg ud. "Du må være sulten... Kom vi går ned til Eddine, hun må have noget mad til dig."
Hvorfor siger René ikke noget? Hvordan kan Thomas falde i søvn? Hvor længe har René egentlig været væk? Og er der overhovedet nogen, der læser de her spørgsmål? Følg med igen i morgen...
Flokken gik sammen ned af gangen og hen til pejsen. De havde aftalt med Thomas, at de skulle banke tre gange og så ville han lukke dem ud, så Marsvinet bankede hårdt på træværket. Tiden sneglede sig af sted, men der skete ikke noget. Efter to minutter bankede Marsvinet igen tre gange.
"Åh nej, bare han ikke er gået..." snøftede Heidi. Mikkelsen lagde armen om hende "Venus-skat, han sidder sikkert bare med næsen dybt begravet i en bog." Han kunne godt høre, at det lød helt forkert, men af en eller anden grund, så virkede det beroligende. I alle de år han havde kendt Thomas
havde han aldrig set ham med en bog.
Marsvinet var blevet ret utålmodigt og lettere rasende. Hvordan kunne Thomas overhovedet få sig selv til at forlade biblioteket, når de nu gik inde i de hemmelige gange? Han tog lygten ud af Mikkelsens hånd og begyndte at lede efter noget man kunne trykke på eller hive i, for hvor der er en indgang må der også være en udgang. Eller det var i hvert fald hvad hans logik sagde ham.
"Hjælp mig med at lede tøser." "Jamen hvad er det helt præcis vi leder efter?" spurgte Anne Louise. Marsvinet forklarede sin teori om indgange og udgange. Alle, pånær René der var i en zombie lignende tilstand, gik i gang med at hive og trykke på alt hvad de kunne finde. Pludselig hørtes den velkendte lyd af tunge sten, der skurer mod hinanden. Men da lyden holdt op stod de stadig inde i de hemmelige gang. Marsvinet lyset rundt på de andre. Sophie, Anne Louise, Mikkelsen og Heidi - de var der alle sammen. Det gik op for Marsvinet at René havde fundet vejen ud. "Champ? Kan du høre mig?" råbte han, men der var intet svar. "Hvad gør vi nu?" snøftede Heidi. "Han stod herovre... Han må have lænt sig op af et eller andet..." Mikkelsen trykkede på de forskellige sten og efter kort tid gled pejsen op igen.
Da de alle igen stod i biblioteket så de Thomas sidde og sove i den store lænestol. Sophie rømmede sig højt og kunstigt, men det var nok til at Thomas vågnede med et sæt. Thomas prøvede at redde situationen: "Hej venner...!" De kiggede opgivende på ham.
Heidi gik over til René, der var indhyldet i støv og spindelvæv og så noget videre bleg ud. "Du må være sulten... Kom vi går ned til Eddine, hun må have noget mad til dig."
Hvorfor siger René ikke noget? Hvordan kan Thomas falde i søvn? Hvor længe har René egentlig været væk? Og er der overhovedet nogen, der læser de her spørgsmål? Følg med igen i morgen...
