Jul på slottet
9. december
De andre rejste sig om og gik over til René, der grinede så meget, at han havde svært ved at trække vejret. "Ja, Herren starter altid dagen med en rask lille løbetur med sin personlige træner, Mr. Show, før morgenmaden." Mads havde fået nok af at høre på de unge menneskers drillerier, så han var nødt til at svare igen. Godt nok lærte de på butler-skolen at de ikke måtte blande sig, men de havde også lært, at man altid skulle forsvare sin herre.
De gik tilbage og satte sig ved bordet. Mads havde formået at dræbe den ellers så fornøjelige stemning.
De livede dog hurtigt op igen, da de fik smagt på Eddines fabelagtige kreationer af en morgenbuffet.
Da Thomas 20 minutter senere indfandt sig i spisesalen, dugfrisk fra badet, blev han mødt af en slet skjult fnisen. Han kiggede olmt fra side til side, mens han øste en ekstra stor portion pølse og æg over på tallerknen. "Ej, Thomas. Dine anstrengelser udenfor hjælper jo ikke noget, når du bare æder det dobbelte bagefter!" Heidi mente det godt, men udløste bare et kæmpe latterbrøl omkring bordet.
Efter den mere eller mindre vellykkede morgenmad insisterede gæsterne på en rundvisning. Thomas havde stadig ikke helt styr på, hvad der gemte sig bag alle dørerne. Det eneste han var sikker på at finde var køkkenet. Lige gyldigt hvor han stod henne, så kunne han altid finde det - det er jo vigtigt at vide, hvor man kan finde den skønne Eddine.
De gik op af en lang gang, hvor der mellem hver dør stod en rustning. Thomas erindrede noget med en hær og deres uniform, men han var ikke sikker på at det var sådan det hang sammen - han havde ikke rigtig hørt efter, da Mads havde plabret løs om vejr og vind, da Thomas selv blev vist rundt.
Thomas stoppede foran en dør. "Venner, det her er nok et af de bedste rum i hele hytten... Ja altså næst efter køkkenet." Thomas åbnede døren ind til et mørkt lokale. Mens han famlede efter kontakten fortsatte han: "Jeg har altid godt kunne tænke mig et rigtig bibliotek med pejs, jagttrofæer og alt det der eller hører til." Thomas fandt kontaktet og lyset gik op.
René, der altid havde svært ved at holde kæft på de rigtige tidspunkter, knækkede sammen af grin. De andre underrykte på bedste vis latteren. Thomas var forvirret. "Jamen... Det skal være her. Jeg husker tydeligt, at det var det var dør nummer otte på venstre hånd." René var ved at komme til sig selv igen. Han gik ind i skabet og kiggede grundigt på alle hylderne. "Nå, men nu ved vi da, hvor vi kan finde ekstra håndklæder!"
Thomas sagde ikke noget men gik videre ned af gangen. Nu hvor biblioteket ikke havde været der, så måtte det være et sted i nærheden. Det kunne ikke bare såda forsvinde ud i den blå luft. "Thomas, hvad er der egentlig bag alle disse døre?" spurgte Sophie. "Jeg ved det faktisk ikke, men du er meget velkommen til at kigge!"
"Ehm... Thomas? Hvorfor har du et torturkammer?" Spurgte René lettere skræmt. "Hvorfor jeg har et hvad?" "Jamen, det har Mads da ikke sagt noget om..." Thomas var forvirret. Blev det stadig brugt? Og var det en af Mads' syge fantasier? Marsvinet var meget facineret af alle de mange ting. "Hey Sophie, var det ikke noget for dig at kommer under min behandling herinde?" Sophie kiggede opgivende på ham og gik over til Mikkelsen, der havde åbnet døren ind til et andet værelse. "Jeg tror jeg har fundet biblioteket."
De gik tilbage og satte sig ved bordet. Mads havde formået at dræbe den ellers så fornøjelige stemning.
De livede dog hurtigt op igen, da de fik smagt på Eddines fabelagtige kreationer af en morgenbuffet.
Da Thomas 20 minutter senere indfandt sig i spisesalen, dugfrisk fra badet, blev han mødt af en slet skjult fnisen. Han kiggede olmt fra side til side, mens han øste en ekstra stor portion pølse og æg over på tallerknen. "Ej, Thomas. Dine anstrengelser udenfor hjælper jo ikke noget, når du bare æder det dobbelte bagefter!" Heidi mente det godt, men udløste bare et kæmpe latterbrøl omkring bordet.
Efter den mere eller mindre vellykkede morgenmad insisterede gæsterne på en rundvisning. Thomas havde stadig ikke helt styr på, hvad der gemte sig bag alle dørerne. Det eneste han var sikker på at finde var køkkenet. Lige gyldigt hvor han stod henne, så kunne han altid finde det - det er jo vigtigt at vide, hvor man kan finde den skønne Eddine.
De gik op af en lang gang, hvor der mellem hver dør stod en rustning. Thomas erindrede noget med en hær og deres uniform, men han var ikke sikker på at det var sådan det hang sammen - han havde ikke rigtig hørt efter, da Mads havde plabret løs om vejr og vind, da Thomas selv blev vist rundt.
Thomas stoppede foran en dør. "Venner, det her er nok et af de bedste rum i hele hytten... Ja altså næst efter køkkenet." Thomas åbnede døren ind til et mørkt lokale. Mens han famlede efter kontakten fortsatte han: "Jeg har altid godt kunne tænke mig et rigtig bibliotek med pejs, jagttrofæer og alt det der eller hører til." Thomas fandt kontaktet og lyset gik op.
René, der altid havde svært ved at holde kæft på de rigtige tidspunkter, knækkede sammen af grin. De andre underrykte på bedste vis latteren. Thomas var forvirret. "Jamen... Det skal være her. Jeg husker tydeligt, at det var det var dør nummer otte på venstre hånd." René var ved at komme til sig selv igen. Han gik ind i skabet og kiggede grundigt på alle hylderne. "Nå, men nu ved vi da, hvor vi kan finde ekstra håndklæder!"
Thomas sagde ikke noget men gik videre ned af gangen. Nu hvor biblioteket ikke havde været der, så måtte det være et sted i nærheden. Det kunne ikke bare såda forsvinde ud i den blå luft. "Thomas, hvad er der egentlig bag alle disse døre?" spurgte Sophie. "Jeg ved det faktisk ikke, men du er meget velkommen til at kigge!"
"Ehm... Thomas? Hvorfor har du et torturkammer?" Spurgte René lettere skræmt. "Hvorfor jeg har et hvad?" "Jamen, det har Mads da ikke sagt noget om..." Thomas var forvirret. Blev det stadig brugt? Og var det en af Mads' syge fantasier? Marsvinet var meget facineret af alle de mange ting. "Hey Sophie, var det ikke noget for dig at kommer under min behandling herinde?" Sophie kiggede opgivende på ham og gik over til Mikkelsen, der havde åbnet døren ind til et andet værelse. "Jeg tror jeg har fundet biblioteket."
Der bredte sig en begejstret stemning, da de så det fantastiske bibliotek. Der var bøger fra gulv til loft. En en åben pejs i den ene ende og over den hang Grev Lasses jagttrofæer. Foran pejsen lå et stort bjørneskind. "Hvor er det altså bare romantisk" udbrød Anne Louise.
René var gået ned til pejsen for at kigge nærmere på trofæerne. Han lænede sig op af pejsen for rigtigt at komme til. Pludselig gav gulvet efter for ham, og han forsvandt. Thomas, der stolt stod og nød sine venners beundrende kommentare, havde i samme sekund som René forsvandt, kigget på ham. Thomas gav et hyl fra sig. Hvordan kunne han bare forsvinde ned i gulvet. Thomas gik i panik. "MADS... MAAADS... MAAAAAAAAAADS!"
Hvorfor har Thomas ikke fortalt om sin daglige motion? Hvorfor er René så kæk? Hvorfor har Thomas ikke et kort over slottet? Findes der virkelig et torturkammer på Egeskov slot? Er et bjørneskind foran en pejs virkelig romantisk? Hvad sker der med René? Spørgsmål og atter spørgsmål får vi nogensinde svar? Følg med igen i morgen...
René var gået ned til pejsen for at kigge nærmere på trofæerne. Han lænede sig op af pejsen for rigtigt at komme til. Pludselig gav gulvet efter for ham, og han forsvandt. Thomas, der stolt stod og nød sine venners beundrende kommentare, havde i samme sekund som René forsvandt, kigget på ham. Thomas gav et hyl fra sig. Hvordan kunne han bare forsvinde ned i gulvet. Thomas gik i panik. "MADS... MAAADS... MAAAAAAAAAADS!"
Hvorfor har Thomas ikke fortalt om sin daglige motion? Hvorfor er René så kæk? Hvorfor har Thomas ikke et kort over slottet? Findes der virkelig et torturkammer på Egeskov slot? Er et bjørneskind foran en pejs virkelig romantisk? Hvad sker der med René? Spørgsmål og atter spørgsmål får vi nogensinde svar? Følg med igen i morgen...
