Jul på slottet
6. december
Forklaringen på dette kunne måske findes i, at han havde så meget andet at se, og vænne sig til, så han havde egentlig slet ikke tid til at mangle det. Han følte dog en gang imellem, mest om aftenen et stik af savn. Lige nu var han dog i fuldt beskæftigede med at følge med M. Show, der altid var irriterende frisk.
Det var røv-hårdt med motion. Og det var en tortur uden lige, at blive væltet ud af sengen tidligt om morgenen af en storskrydende, glad-i-låget fitnesstrold, men han var faktisk begyndt at nyde det. Han var så småt begyndt at føle sig sundere og mere lækker, end han havde gjort i mange år. Men det ville han selvfølgelig aldrig indrømme, hvis man spurgte ham.
Sagfører Stovgaard havde endelig fundet tid til at komme ud forbi Egeskov. "Ja, det er jo ren formalitet", sagde han, og lod papiret dale ned foran Thomas. "Du skal bare skrive under på, at du accepterer arven, og så er det hele dit". Fem minutter senere var Stovgaard igen ude af døren, og hans store Mercedes forsvandt hurtigt henad indkørslen.
Thomas brugte det meste af dagen på at besigtige sine besiddelser. Sammen med gartneren/chaufføren/alt-mulig-manden, Steen Menosen så han på de gamle lader, der nu blev brugt som museum. Thomas var hel vild over de mange gamle biler og fly, og hvad den gamle greve nu havde fået stuvet sammen. Thomas stillede spørgsmål i
et væk. Men vigtigst af alt, kunne de køre?
"Nogle af dem kan", forklarede Steen Menosen på sin rolige facon og stoppede piben. "Men de kommer ikke ud før til sommer, den gamle greve var meget, meget glad for de gamle maskiner, og jeg har lovet ham at tage mig kærligt af dem. Men til sommer skal du nok få din lyst styret." Thomas var ellevild. Hans iver dæmpede sig dog lidt, da de kom igennem afdelingen med gamle cykler og gammelt legetøj. "Eehh, sikke en masse gammelt lort! Tænk, hvor mange biler, der kunne være plads til, hvis det ikke tod og fyldte op." Steen Menosen smilte bare overbærende.
Steen Menosen viste også Thomas den nye lade, og forklarede ham om produktionen, og hvor mange tønder land, der hørte til godset. "Men... Det skal jeg vel ikke bekymre mig om? Jeg mener, der er vel ansat folk?" Thomas skævede til de store traktore. "Jo, der er ansat folk. Du skal bare lege greve." Først da de kom udenfor igen tændte Steen Menosen sin pibe. Selv om der ikke var andre end dem, havde han omhyggeligt overholdt rygeforbuddet i laderne med klenodierne. Han havde passet og veligeholdt dem i så mange år, og han elskede hver og en af dem lige så højt som greven havde gjort.
Med en blå sky efter sig førte Steen Menosen Thomas ned mod Piet Heins pilelabyrint. "Wow!" udbrød Thomas. "En labyrint!" Den gamle greve havde da virkelig forstået at lave en have, man gad gå rundt i. Ikke bare de sædvanlige, røv-kedelig blomster. Foran labyrinten var der stillet en Compan-legeplads op, og rundt omkring var opstillet borde og bænke. Thomas spurgte undrende Steen Menosen om den gamle greve havde haft en stor familie, og Steen Menosen konstaterede drillende over for Thomas, at han da vist ikke havde sat sig særligt godt ind i tingene. De vandrede hen over en stor plæne, mens Steen Menosen forklarede Thomas, at Egeskov Slot jo var åbent for publikum om sommeren.
Det var røv-hårdt med motion. Og det var en tortur uden lige, at blive væltet ud af sengen tidligt om morgenen af en storskrydende, glad-i-låget fitnesstrold, men han var faktisk begyndt at nyde det. Han var så småt begyndt at føle sig sundere og mere lækker, end han havde gjort i mange år. Men det ville han selvfølgelig aldrig indrømme, hvis man spurgte ham.
Sagfører Stovgaard havde endelig fundet tid til at komme ud forbi Egeskov. "Ja, det er jo ren formalitet", sagde han, og lod papiret dale ned foran Thomas. "Du skal bare skrive under på, at du accepterer arven, og så er det hele dit". Fem minutter senere var Stovgaard igen ude af døren, og hans store Mercedes forsvandt hurtigt henad indkørslen.
Thomas brugte det meste af dagen på at besigtige sine besiddelser. Sammen med gartneren/chaufføren/alt-mulig-manden, Steen Menosen så han på de gamle lader, der nu blev brugt som museum. Thomas var hel vild over de mange gamle biler og fly, og hvad den gamle greve nu havde fået stuvet sammen. Thomas stillede spørgsmål i
et væk. Men vigtigst af alt, kunne de køre?
"Nogle af dem kan", forklarede Steen Menosen på sin rolige facon og stoppede piben. "Men de kommer ikke ud før til sommer, den gamle greve var meget, meget glad for de gamle maskiner, og jeg har lovet ham at tage mig kærligt af dem. Men til sommer skal du nok få din lyst styret." Thomas var ellevild. Hans iver dæmpede sig dog lidt, da de kom igennem afdelingen med gamle cykler og gammelt legetøj. "Eehh, sikke en masse gammelt lort! Tænk, hvor mange biler, der kunne være plads til, hvis det ikke tod og fyldte op." Steen Menosen smilte bare overbærende.
Steen Menosen viste også Thomas den nye lade, og forklarede ham om produktionen, og hvor mange tønder land, der hørte til godset. "Men... Det skal jeg vel ikke bekymre mig om? Jeg mener, der er vel ansat folk?" Thomas skævede til de store traktore. "Jo, der er ansat folk. Du skal bare lege greve." Først da de kom udenfor igen tændte Steen Menosen sin pibe. Selv om der ikke var andre end dem, havde han omhyggeligt overholdt rygeforbuddet i laderne med klenodierne. Han havde passet og veligeholdt dem i så mange år, og han elskede hver og en af dem lige så højt som greven havde gjort.
Med en blå sky efter sig førte Steen Menosen Thomas ned mod Piet Heins pilelabyrint. "Wow!" udbrød Thomas. "En labyrint!" Den gamle greve havde da virkelig forstået at lave en have, man gad gå rundt i. Ikke bare de sædvanlige, røv-kedelig blomster. Foran labyrinten var der stillet en Compan-legeplads op, og rundt omkring var opstillet borde og bænke. Thomas spurgte undrende Steen Menosen om den gamle greve havde haft en stor familie, og Steen Menosen konstaterede drillende over for Thomas, at han da vist ikke havde sat sig særligt godt ind i tingene. De vandrede hen over en stor plæne, mens Steen Menosen forklarede Thomas, at Egeskov Slot jo var åbent for publikum om sommeren.
"Det kan da ikke være rigtigt! Skal vildt fremmede mennesker med deres savlende børn rende rundt i min have?" Steen Menosen målte Thomas med øjenene, "Du er ikke milliardær, vel?" "Øøhh, nej." "Og du vil gerne beholde dit slot?" "Øøhh, ja." "Så er du jo også nødt til at have en indtægt. Det er heller ikke hele parken og hele slottet, der er åbent for besøgende", afsluttede Steen Menosen.
Thomas tyggede lidt på denne nye, irriterende oplysning. Det havde han da aldrig tænkt over. Grever og prinser boede da bare på slotte, de havde da ikke brug for indtægter. At bo på et slot var jo bare lig med umådelig rigdom.
Tilbage i det varme køkken satte Thomas sig sammen med Mads og husholdersken, Eddine. Dejlig stor og dejlig varm kvinde, som Thomas allerede havde lært at sætte uendelig stor pris på, da hun lavede den bedste mad, han nogensinde havde smagt. Og så var hun ikke nærrig med den. Heller ikke nu, hvor der stod et fad, stadigt lune, muffins på bordet. Thomas gnaskede i en, mens han fortalte om sine planer for årets juleferie med frokost, han ville holde for sine venner. "De er allerede inviteret", gumlede han, "De kommer på fredag."
Klokken blev mange før de kom i seng den aften, men det skulle jo også være Årets Juleferie/frokost.
Vil Thomas kunne påtage sig rollen som greve? Kan han affinde sig med at have turister gående om sommeren? Kan man hedde Eddine? Er Mads og Eddine gift, eller er Eddine den ideelle kvinde for Thomas? Spørgsmål efter spørgsmål bliver bragt på banen, men vil vi få svar i morgen? Vent og se... Følg med igen i morgen...
Thomas tyggede lidt på denne nye, irriterende oplysning. Det havde han da aldrig tænkt over. Grever og prinser boede da bare på slotte, de havde da ikke brug for indtægter. At bo på et slot var jo bare lig med umådelig rigdom.
Tilbage i det varme køkken satte Thomas sig sammen med Mads og husholdersken, Eddine. Dejlig stor og dejlig varm kvinde, som Thomas allerede havde lært at sætte uendelig stor pris på, da hun lavede den bedste mad, han nogensinde havde smagt. Og så var hun ikke nærrig med den. Heller ikke nu, hvor der stod et fad, stadigt lune, muffins på bordet. Thomas gnaskede i en, mens han fortalte om sine planer for årets juleferie med frokost, han ville holde for sine venner. "De er allerede inviteret", gumlede han, "De kommer på fredag."
Klokken blev mange før de kom i seng den aften, men det skulle jo også være Årets Juleferie/frokost.
Vil Thomas kunne påtage sig rollen som greve? Kan han affinde sig med at have turister gående om sommeren? Kan man hedde Eddine? Er Mads og Eddine gift, eller er Eddine den ideelle kvinde for Thomas? Spørgsmål efter spørgsmål bliver bragt på banen, men vil vi få svar i morgen? Vent og se... Følg med igen i morgen...
