Jul på slottet
4. december
"Halløjs!" råbte han og slog ud med armene. "Ej, sidder vi stadig her? Kan vi så komme op, op op?! Vi skal ud og nyde den friske luft!" Thomas kiggede vantro på den lyshårede, slanke fyr, der mindede ham allermest om en aerobicvideo fra 80'erne. Den skrigende turkise og lilla joggingjakke og de pinke gamacher, der sad godt stramt, især om numsen, og det matchende svedbånd, der fik hans lyse lokker til at stå lige i vejret. "Yes, jeg er M. Show, din helt egen, personlige træner, og vi to skal nok få sat skik på den figur der." M. Show trak afsted med Thomas og et kvarter senere, halsede han efter ham rundt i den store park.
"Pyh", tænkte Thomas, "Hvem gør dog det her friviligt? Må have... Et hvil!" Han slæbte sig selv de sidste få skridt over til en bænk og faldt så sammen på den. M. Show var ikke længere hverken til at se eller høre, og det var godt det samme, mente Thomas. Efter en fem minutters tid, kunne han begynde at trække vejret nogenlunde normalt igen, og han begyndte at se sig omkring.
Han sad i en lille have, afskærmet af høje bøgehække. Det grønne var for længst falmet, men de krogede grene og de tilbageværende blade udgjorde stadig et tæt murværk, så det var nærmest umuligt at kigge ud. I midten stod en fontæne, den var stille og tom nu, men om sommeren sprang den sikkert lystigt. Små perlegrusstier førte rundt mellem de visne bede.
"Aarhh, her er sikkert lækkert om sommeren", tænkte Thomas og lænede sig tilbage. Han missede op mod den svage decembersol, der for en kort stund havde besluttet sig for at kigge frem, og han lukkede øjnene.
Pludselig hørte han en lyd. Var han døset? Der var den igen. Som en svag hulken. Han rejste sig langsomt op. Jo, den kom henne fra stien til venstre. Han gik langsomt hen ad den smalle sti, der var omsluttet af de høje bøgehække. Her nåede hækkene næsten sammen foroven og dannede en tunnel.
Lidt længere henne var der en åbning i hækken. Thomas gik nærmere og tittede ind gennem indgangen. Det var en lille lund af birketræer, og i midten stod en pavillion. Der var ingen, jo... vent! En utydelig, hvid skikkelse rørte svagt på sig inde i pavillionen. Nu hørte han tydeligt den hulkende gråd. Han ville gå nærmere, men i det samme vendte skikkelsen sig mod ham. Han følte en isnende kulde, og en frygtindgydende skræk jog ind over ham. Thomas følte sit hjerte banke i brystet, og trådte bagud og faldt over en forræderisk trærod. Han slog sit hovede mod en træstub, men ænsede det ikke. Hurtigt var han på benene igen og styrtede tilbage mod slottet.
"Nåh der var du endelig!" udbrød M. Show, da Thomas kom stormende ind i køkkenet. Han vimsede hen forbi Thomas. "Husk dine strækøvelser, og så ses vi igen imorgen. Hej hej!" Thomas stavrede ud i hallen, hvor han stødte på Mads. Han greb ham i kraven og stammede "Mads, der... Ser var nogen... Ude... Ude i haven!" Mads kiggede med et meget lidet billigende blik ned på Thomas' svedige hånd, der holdt om hans ulasteligt, hvide krave. "Det kunne jeg ikke forestille mig, gartneren har fri i dag", svarede han og gjorde sig behændigt fri af Thomas' greb. "Tag De dem nu et langt, varmt bad. Det plejer at hjælpe." Thomas kiggede sig omkring. Jo, det var fjollet. Det var også den skide fitnesssmølf. Han trængte bare til et bad. Han sjoskede op ad trappen og hen til sit værelse.
Tre kvarter senere kom han med et vræl styrtende ned ad trappen og greb endnu en gang fat i kraven på butleren. "Mads!" skreg han ind i hovedet på den arme butler. "Hvor gemmer I jeres internetforbindelse?!"
Hvorfor har M. Show pinke gamacher på? Hvor var M. Show, da Thomas mødte "tingen"? Laver Thomas sine strækøvelser? Ved Mads noget - har han noget at skjule? Er der Internet på slottet? Og hvor har vi fundet billedet af M. Show? Spørgsmål efter spørgsmål kommer på banen, men får vi svar? Følg med igen i morgen...
"Pyh", tænkte Thomas, "Hvem gør dog det her friviligt? Må have... Et hvil!" Han slæbte sig selv de sidste få skridt over til en bænk og faldt så sammen på den. M. Show var ikke længere hverken til at se eller høre, og det var godt det samme, mente Thomas. Efter en fem minutters tid, kunne han begynde at trække vejret nogenlunde normalt igen, og han begyndte at se sig omkring.
Han sad i en lille have, afskærmet af høje bøgehække. Det grønne var for længst falmet, men de krogede grene og de tilbageværende blade udgjorde stadig et tæt murværk, så det var nærmest umuligt at kigge ud. I midten stod en fontæne, den var stille og tom nu, men om sommeren sprang den sikkert lystigt. Små perlegrusstier førte rundt mellem de visne bede.
"Aarhh, her er sikkert lækkert om sommeren", tænkte Thomas og lænede sig tilbage. Han missede op mod den svage decembersol, der for en kort stund havde besluttet sig for at kigge frem, og han lukkede øjnene.
Pludselig hørte han en lyd. Var han døset? Der var den igen. Som en svag hulken. Han rejste sig langsomt op. Jo, den kom henne fra stien til venstre. Han gik langsomt hen ad den smalle sti, der var omsluttet af de høje bøgehække. Her nåede hækkene næsten sammen foroven og dannede en tunnel.
Lidt længere henne var der en åbning i hækken. Thomas gik nærmere og tittede ind gennem indgangen. Det var en lille lund af birketræer, og i midten stod en pavillion. Der var ingen, jo... vent! En utydelig, hvid skikkelse rørte svagt på sig inde i pavillionen. Nu hørte han tydeligt den hulkende gråd. Han ville gå nærmere, men i det samme vendte skikkelsen sig mod ham. Han følte en isnende kulde, og en frygtindgydende skræk jog ind over ham. Thomas følte sit hjerte banke i brystet, og trådte bagud og faldt over en forræderisk trærod. Han slog sit hovede mod en træstub, men ænsede det ikke. Hurtigt var han på benene igen og styrtede tilbage mod slottet.
"Nåh der var du endelig!" udbrød M. Show, da Thomas kom stormende ind i køkkenet. Han vimsede hen forbi Thomas. "Husk dine strækøvelser, og så ses vi igen imorgen. Hej hej!" Thomas stavrede ud i hallen, hvor han stødte på Mads. Han greb ham i kraven og stammede "Mads, der... Ser var nogen... Ude... Ude i haven!" Mads kiggede med et meget lidet billigende blik ned på Thomas' svedige hånd, der holdt om hans ulasteligt, hvide krave. "Det kunne jeg ikke forestille mig, gartneren har fri i dag", svarede han og gjorde sig behændigt fri af Thomas' greb. "Tag De dem nu et langt, varmt bad. Det plejer at hjælpe." Thomas kiggede sig omkring. Jo, det var fjollet. Det var også den skide fitnesssmølf. Han trængte bare til et bad. Han sjoskede op ad trappen og hen til sit værelse.
Tre kvarter senere kom han med et vræl styrtende ned ad trappen og greb endnu en gang fat i kraven på butleren. "Mads!" skreg han ind i hovedet på den arme butler. "Hvor gemmer I jeres internetforbindelse?!"
Hvorfor har M. Show pinke gamacher på? Hvor var M. Show, da Thomas mødte "tingen"? Laver Thomas sine strækøvelser? Ved Mads noget - har han noget at skjule? Er der Internet på slottet? Og hvor har vi fundet billedet af M. Show? Spørgsmål efter spørgsmål kommer på banen, men får vi svar? Følg med igen i morgen...
